Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter
Udgravningen af et dinosaur-knoglesæt sætter proportioner på forhistoriens giganter. Se knoglerne fra den 26 meter lange og 65 ton tunge planteæder, der engang har fået jorden til at gynge.

Kæmpe dinoen Dreadnoughtus, som levede for 77 millioner år siden, vejede ifølge palæontologer 65 ton. Det svarer til 12 elefanter! (Foto: Jennifer Hall, Camegie Museum of National History)

Kæmpe dinoen Dreadnoughtus, som levede for 77 millioner år siden, vejede ifølge palæontologer 65 ton. Det svarer til 12 elefanter! (Foto: Jennifer Hall, Camegie Museum of National History)

Det gjaldt om ikke at være i nærheden, når den gigantiske dinosaur Dreadnoughtus skulle slippe en vind.

Fundet af et næsten intakt knoglesæt på hele 145 knogler tyder på, at der i den situation nærmere ville have været tale om en orkan end et vindpust.

Knoglerne stammer fra to forskellige dinosaur af den planteædende artstype Sauropoder, hvoraf de 115 af knoglerne tilhører den største af de to. 

Analyser af de enorme fossiler afslører, at kæmpen har målt 26 meter fra næsetip til halespids og vejet, hvad der svarer til 12 elefanter. Ved hjælp af knogler og rekonstruktioner har palæontologer formået at skabe et 70 procent komplet skelet af Dreadnoughtus-dinosauren.

»For første gang kommer palæontologer til at kunne studere et næsten komplet eksemplar af en af de største skabninger, der har gået på Jorden,« siger palæontolog Kenneth Lacovara fra Drexel University of Philadelphia, der er en af forskerne bag udgravningerne og studierne, som er publiceret i Scientific Reports.

En frygtløs skabning

Videoen er lavet af Live Science

Planteæderen er en titanosaur og befinder sig inden for dinosaur-arten Saurapoder. Navnet Dreadnoughtus schrani stammer fra gammelt engelsk og er givet til dinosauren, fordi det betyder frygtløs. Det havde den også al mulig grund til at være.

»Man anslår, at titanosauren var så stor, at det var umuligt for et rovdyr at angribe den,« siger Kenneth Lacovara.

Udgravningerne af dino-skelettet fandt sted i Sydargentina fra 2005 til 2009, hvor fossilerne formentligt har ligget i omtrent 77 millioner år.

Gravearbejdet startede, da Kenneth Lacovara fandt frem til et 1,8 meter langt lårben i Patagonien, Argentina, skriver Livescience. Det gjorde ham nysgerrig, og efter en del udgravningsarbejde stod holdet med en samling på hele 145 massive knogler.

Der hersker ingen tvivl om dyrets styrke.

Fakta

Indtil nu har palæontologer gennem sparsomme fossilfund af dinosaurer estimeret, at de største dinosaurer vejede op imod 100 ton.

Fundet af Dreadnoughtus udgør dog det hidtil klareste bevis for, at den med sine 65 ton har været det største levende dyr, som har gået på Jorden.

»Det mest fantastiske ved denne skabning, er dens hale. Alting omkring den afspejler kraft. Jeg vil sige, det er den mest kraftfulde hale, vi nogensinde har set,« siger Kenneth Lacovare. I videoen kan du se skelettet af den enorme hale, der strækker sig over ni meter.

Er der flere i Australien?

Selvom størrelsen muligvis er det, der fascinerer mest ved fundet, er det ikke det, der betyder mest for den fortsatte forskning.

De velbevarede knogler vil nemlig hjælpe forskerne til at få en bedre forståelse for dinosaurens relation til sine artsfæller, Saurapoderne, fortæller palæontolog Kristy Curry Rogers fra Macalester College i Minnesota, som er en del af holdet bag fossil-analyserne.

Og fundet af knoglerne gør kun de begejstrede forskerne nysgerrige efter mere.

Da Dreadnoughtus schrani levede for 77 millioner år siden var Antarktis, Sydargentina og Australien nemlig stadig en enhed.

Skemaet viser Dreadnougtus' enorme størrelse. Som man kan se, vejede den mere end et moderne passagerfly. (Foto: Nature)

Derfor er den videbegærlige Kenneth Lacovare interesseret i at undersøge, om fossilerne af flere Dreadnoughtus-dinosaurer mon kan findes i Australien?

Men »det må vente til en anden god gang,« siger han til Livescience.

For at udbrede den nye viden om dino-skeletterne, har palæontologerne benyttet en 3D-laserteknik til at scanne knoglestrukturerne ind i et computersystem.

Så hvis du vil have kæmpe-dinoerne hjem i din dagligstue, er det bare ét enkelt klik væk. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk