Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Fugleinfluenza: Lovende resultater i danske vaccine-forsøg
Danske forskere arbejder på at nå frem til en vaccine mod fugleinfluenza og have den klar, før nye virustyper begynder at smitte mellem mennesker - og ikke kun som nu fra fugle til mennesker.

I forhold til andre vira er influenzavira uhyre aktive, og deres overfladeproteiner muterer konstant. Det er også baggrunden for at de af os, som bliver vaccineret, må have årets nye type - den aktive stamme er lidt anderledes end året før. (Foto: Shutterstock)

I forhold til andre vira er influenzavira uhyre aktive, og deres overfladeproteiner muterer konstant. Det er også baggrunden for at de af os, som bliver vaccineret, må have årets nye type - den aktive stamme er lidt anderledes end året før. (Foto: Shutterstock)

En type af fugleinfluenza, der smittede fra menneske til menneske, var baggrunden for Den Spanske Syge i 1918. Den dræbte mellem 20 og 50 millioner mennesker. Derfor foregår der intensiv forskning for at undgå en gentagelse – en pandemi.

To danske forskere arbejder nu på at finde en effektiv vaccine, der kan virke overfor alle de mange varianter af influenza - inklusive fugleinfluenza.

Forskerne har tidligere identificeret 34 nye stykker immunstimulerende virusproteiner – såkaldte peptider. De har samtidig vist, at disse er i stand til at binde sig til 98 procent af alle vævstypemolekyler fra menneskeligt væv. 

Lovende kandidater til influenzavaccine

»Vi har fundet nogle helt specielle influenza-peptider, som binder sig til menneskets vævstype klasse I molekyler, der aktiverer organismens ’dræber T-celler’. Og samtidig binder de sig til vævstype klasse II molekylerne, der aktiverer organismens ’hjælper T-celler’. Vi forventer, at disse dobbeltaktiverende peptider vil være optimale vaccinekandidater mod influenza,« siger professor Mogens Helweg Claesson fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet

Mogens Helweg Claesson har sammen med professor Jan Pravsgaard Christensen, også fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, fået støtte af Det Frie Forskningsråd til at vurdere, om de fundne peptider kan være et muligt grundlag for at udvikle en fremtidig vaccine mod fugleinfluenza.

Fakta

Ingen ”uskyldige” influenzaer
I mange år troede man, at der var svage og stærke influenzavira. Men det det viser sig, at de smittekilder, der starter som svage, godt kan mutere til stærke, dødelige og yderst smitsomme varianter. En ”svag” HN7 fugleinfluenza kan godt udvikle sig til en stærk og potentielt farlig og mutere og danne hybrider, der er resistente overfor medicin

Indtil videre er de i gang med forsøg på mus.

Influenza ændrer sig konstant

I forhold til andre vira er influenzavira uhyre aktive, og deres overfladeproteiner muterer konstant. Det er også baggrunden for at de af os, som bliver vaccineret, må have årets nye type - den aktive stamme er lidt anderledes end året før.

»Fordi de muterer så hurtigt, skal et grundlag for en vaccine baseres på de indre konserverede influenzaproteiner, der ikke muterer. Og influenzapeptiderne skal desuden kunne binde sig til vævstypeproteinerne i humant væv,« forklarer Mogens Helweg Claesson.

Han fortæller, at endemålet - den medicinske ønskedrøm er - at gentage succesen, hvor det globalt er lykkedes at udrydde kopper og næsten også polio ved hjælp af vacciner.

Mogens Helweg Claesson har tidligere været involveret i et projekt, hvor man undersøgte en gruppe mennesker for, hvordan deres immunforsvar reagerede overfor tre infektionssygdomme: tuberkulose, kopper og influenza. Man undersøgte dengang donorblod fra raske midaldrende og ældre mennesker, der som børn var blevet vaccineret mod kopper og tuberkulose.

Fakta

Projektet
Projektet ”Validation of influenza-derived CTL epitops” går ud på at teste influenzapeptider, fragmenter af proteiner, for at vurdere, om de kan give grundlag for at udvikle en ny type peptid- vaccine mod fugleinfluenza. Bevillingsmodtagere er immunolog Mogens Helweg Claesson og virolog Jan Pravsgaard Christensen, begge professorer på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. De har fået 1,985,907 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet, der begyndte i januar 2013 og løber i to år.

»Det viste sig, at disse bloddonorers immunforsvar stadig huskede vaccinen utroligt effektivt og reagerede mod koppe- og tuberkulose-peptider mere end 30 år efter vaccinationen«, siger Mogens Helweg Claesson. 

Musemodeller med muligheder

Inden forsøgene kunne startes, skulle en gruppe mus først genmanipuleres frem til at have to af de mest fremherskende af menneskets vævstyper (HLA-A0201 og HLA DRB1) – vævstyper som de udvalgte peptider har vist at binde sig til.

Derefter skal forskerne undersøge, hvordan deres musemodeller reagerer på en vaccination med peptider, der binder sig til både vævstype klasse I og klasse II molekyler. 

Næste skridt er at undersøge, hvordan musene reagerer, når de bliver inficeret med forskellige influenzavira og samtidig beskyttes med en peptid-vaccination.  Vil vaccination med peptider, der binder sig til begge vævstypemolekyler, være mere beskyttende end peptider, der kun binder sig til et enkelt af vævstypemolekylerne?

Der har været mange faser og andre projekter, før de to forskere er nået til dette stadie. I et af forskernes tidligere arbejder har de sporet de immunogene peptider, der binder til vævstype I molekyler.   De immunogene peptider er netop dem, der fremkalder dannelse af antistof og altså er brugbare i vaccinesammenhæng.

Smitte fra menneske til menneske er den store frygt

Fakta

Symptomer på fugleinfluenza
Fra smitte til udbrud går der kun få dage hos mennesker. Symptomerne er ofte øjenbetændelse, forkølelse og ondt i halsen foruden de almindelige influenzasymptomer. I svære tilfælde kan der udvikles en massiv lungebetændelse. Der findes medicin, der mildner symptomerne, som bl.a. tamiflu, men dødeligheden er fortsat meget høj.

Smittekilden fra fjerkræ til mennesker går via støv fra inficeret afføring. Er man i et risikoområde, er det bedst at undgå markeder med levende og slagtede fugle - de såkaldte ”wet markets”. Herhjemme skal man holde sig væk fra døde fugle i naturen. Tilberedt fjerkræ smitter ikke, da virussen dør ved 70 graders varme.

Betegnelsen fugleinfluenza indikerer, at smitten foregår fra fugle til mennesker. Men i værste fald kan smitten tilsyneladende bæres videre fra menneske til menneske.

»Undersøgelser viser, at der er mennesker smittet med fugleinfluenza, som ikke har været i tæt kontakt med levende fjerkræ - men sandsynligvis med mennesker, som har været det. Dette er foruroligende, da det faktisk kan tyde på, at fugleinfluenza undertiden kan smitte fra menneske til menneske.  Går vi til Asien og Afrika, bor folk jo ofte sammen med deres fjerkræ eller tæt ved, og støv fra fuglenes afføring kan være nok til at smitte,« siger Mogens Helweg Claesson.

Det er præcis der, den medicinske frygt ligger: At de meget dødelige udgaver af fugleinfluenza pludselig muterer ultrahurtigt, og smitten mellem mennesker optrappes og udvikler sig til en pandemi – hvis man ikke inden har fundet en måde at bremse/vaccinere

»Derfor arbejder man verden over for at skaffe et beredskab - bedre behandling og en vaccine – inden næste store fugleinfluenzaepidemi,« siger Mogens Helweg Claesson.

I forhold til det globale aspekt ved man fra andre undersøgelser, at hvide mennesker har en anden vævsprofil end ikke-hvide mennesker. Det betyder ikke det store i forbindelse med dette projekt, da forskerne her har dækket sig ind ved at sikre, at deres vævsprøver dækker 98 procent af samtlige globale vævstyper.  

Opdagelsen af fugleinfluenza Fugleinfluenza er meget smitsom og har høj dødelighed blandt fugle. Den er første gang beskrevet i 1880. Siden 1997 har en farlig fugleinfluenzatype (H5N1) forekommet i Asien og siden 2005 i Europa. Den Spanske Syge i 1918 tilskrives en fugleinfluenza, men først i 2004 lykkedes det at identificere virustypen bag ved hjælp af en død soldats lungevæv, som en læge havde opbevaret i formalin. Og med nutidens gen-teknikker har man kunnet kortlægge gensekvensen. Den ligner på flere måde den type fugleinfluenza, der har hærget i Asien i de seneste år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.