Et år varer 80.000 år på mærkelig exoplanet
En ung og varm exoplanet er fundet meget langt fra sin stjerne.

Her ses en illustration af den mærkelige exoplanet der kredser om stjernen GU Psc. Det tager exoplaneten 80.000 år at kredse en gang rundt om sin stjerne. (Illustration: Lucas Granito)

Her ses en illustration af den mærkelige exoplanet der kredser om stjernen GU Psc. Det tager exoplaneten 80.000 år at kredse en gang rundt om sin stjerne. (Illustration: Lucas Granito)

Jorden ligger i en afstand på gennemsnitligt 150 millioner kilometer fra Solen og det lyder måske som en stor afstand, men sammenlignet med en nyligt opdaget exoplanet, er det ingenting. Den nye exoplanet ligger nemlig 2.000 gange længere væk fra sin stjerne GU Psc.

GU Psc er en lille stjerne, på kun en tredjedel af Solens størrelse og medlem af en gruppe stjerner, der har fået navnet AB Doradus. AB Doradus ligger i stjernebilledet Fisken (Pisces).

Denne gruppe af stjerner er alle meget unge, GU Psc har f.eks. en alder på blot 100 millioner år, og de exoplaneter der måtte kredse om disse stjerner, vil stadigvæk være varme efter at være dannet af sammenstød mellem mindre objekter.

Den mærkelige exoplanet er derfor meget ung og da den er varm udsender den infrarød varmestråling, der kunne observeres her fra Jorden. Exoplaneten befinder sig samtidig langt fra sin stjerne, hvilket betyder, at exoplanetens lys ikke bliver overdøvet af stjernens.

Den enorme afstand betyder også at det tager exoplaneten hele 80.000 år at kredse en gang rundt om dens stjerne.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk