Danskerne har mindre mængde kemikalier i kroppen end andre europæere
Ny undersøgelse indikerer, at vi danskere har en lavere koncentrationer af kemikalier i kroppen end indbyggerne i 16 andre europæiske lande – hvis man altså ser bort fra kviksølv, hvor vi ligger i den høje ende.

Kosmetik, rengøringsmidler og cigaretter.

Hver dag bruger vi løs af produkter, som er fyldt med kemikalier - i mængder, hvis sundhedsskadelige effekter vi ikke kender. For at få styr på, hvor stor belastningen er, er et stort hold europæiske forskere og myndigheder fra Europa gået sammen om at undersøge det.

Det er første gang, sådan en undersøgelse bliver lavet på europæisk plan. Projektet, kaldet DEMOCOPHES, er derfor helt enestående, og dets forskningsresultater er ventet med stor spænding.

Forskere er ikke bekymrede

Studiet indikerer, at indbyggerne i udlandet såvel som herhjemme har lavere mængder i kroppen, end dem, man ved, skader helbredet. Danske børn og deres mødre har samme eller lidt lavere mængder kemikalier i kroppen, i forhold til hvad man har i andre europæiske lande - bortset fra mængden af kviksølv, hvor Danmark ligger blandt lande med koncentrationer i den høje ende. 

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift International Journal of Hygiene and Environmental Health.

»Vores fund giver ingen grund til bekymring. De mængder af kemikalier, vi har fundet i kroppen, er ikke alarmerende høje,« siger Lisbeth E. Knudsen, der som professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har ledet den danske del af studiet.

Ministerier skal granske resultater

DEMOCOPHES er et tværministerielt projekt, som er udsprunget af ministermøder om miljø og sundhed i WHO's Europa-region.

I Danmark har tre ministerier for hhv. fødevarer, miljø og sundhed medfinansieret undersøgelsen, og de har per mail sendt følgende kommentar til studiet: 

Fakta

I Danmark har forskerne yderligere målt koncentrationen af svært nedbrydelige organiske forureningsstoffer i blodet, såsom PCB og PFC. Disse data mangler forskerne dog endnu at færdigbehandle. De publiceres på et senere tidspunkt.

»De tre danske ministerier diskuterer nu resultaterne i fællesskab og ser på, i hvilket omfang resultaterne giver anledning til at ny risikohåndtering af kemiske stoffer, som mennesker udsættes for.«

»Alle de målte stoffer er nogle, som myndighederne i forvejen har fokus på. Dette projekt kan indgå i den samlede vurdering af,  om  der er behov for yderligere regulering. Det er vigtigt, at resultaterne i dette projekt ikke overfortolkes,« lyder den fælles melding fra ministerierne.

Data høstet fra 17 lande

DEMOCOPHES er den første sammenlignende undersøgelse, der er lavet i Europa.

I alt fik 1.844 mødre og hver deres barn fra 17 europæiske lande målt deres koncentrationer af kviksølv, cadmium, kotinin samt forskellige ftalater. I Danmark kortlagde forskerne også mængden af bisfenol A, triclosan og benzophenon-3.

Lisbeth E. Knudsen understreger, at studiet med sit lille antal deltagere ikke kan siges at være repræsentativt. Men efter hendes bedste overbevisning ville man ikke finde de store udsving, hvis man havde medtaget et større antal deltagere. Resultaterne burde altså afspejle virkeligheden.

I Europa viste der sig at være overraskende store forskelle på, hvor mange kemikalier indbyggerne havde i blodet.

Den arbejdsgruppe, der har haft til opgave at samle alle data fra de respektive lande, har vedtaget ikke at opgive specifikke værdier for de enkelte lande. Men Lisbeth E. Knudsen oplyser, at der var eksempler på kemikalier, hvor der var en faktor 40 mellem de højeste koncentrationer og de laveste koncentrationer af et stof.

Fakta

DEMOCOPHES er et tværministerielt projekt, som er udsprunget af ministermøder om miljø og sundhed i WHOs Europaregion. De tre ministerier (hhv. Fødevarer, Miljø og Sundhed) har været medfinansierende til undersøgelsen. Projektet er en pilotundersøgelse, der især skal undersøge om den fælles metode til indsamling af prøver fra udvalgte befolkningsgrupper, analyse af prøverne og information til de involverede kan bruges. Målingerne er udført i samarbejde med andre europæiske lande.

»Det skyldes forskelle i miljø, kost og livsstil i landene,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Kend din familie på kemikalierne

Undersøgelsen afslørede ikke kun kontraster – den afdækkede også ligheder i form af de samme kemikalier i ensartede koncentrationer internt i familierne.

»Målingerne indikerer, at mødre og deres børn bærer rundt på de samme stoffer i nogenlunde samme koncentrationer, hvilket er en naturlig følge af, at medlemmerne af en familie har samme forbrugsmønster. Medlemmerne spiser f.eks. alle den samme mad, har typisk deres egen måde at pakke mad ind og bruger de samme rengøringsmidler,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Niveauet af de giftige tungmetaller cadmium og kviksølv i kroppen stiger med alderen. Cadmiumbelastningen stiger ved rygning og udsættelse for tobaksrøg, men de målte niveauer af cadmium i Danmark var blandt de laveste Europa.

I alt 144 danskere har deltaget i projektet, rekrutteret igennem opslag på lokale folkeskolers intranet. Så snart familier havde givet positivt tilsagn via en elektronisk tilmeldingsblanket, blev de indkaldt til en undersøgelse i lokalområdet. Forskerne målte koncentrationen af stofferne via prøver fra hår og urin. 

Kviksølv stammer fra fisk

At danskerne havde forholdsvis høje mængder af kviksølv i kroppen, skyldes befolkningens store indtag af fisk, pointerer Lisbeth E. Knudsen. Analyseresultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem indtag af saltvandsfisk og kviksølv-niveauet. Kvinder, der indtager saltvandsfisk oftere, har tilsyneladende en højere risiko for at have et niveau af kviksølv i den relativt høje ende sammenlignet med kvinder, der indtager saltvandsfisk sjældnere.

Samme tendens ses blandt børnene, hvor det dog er det overordnede fiskeindtag (saltvandsfisk, ferskvandsfisk, skaldyr mv.), der bestemmer kviksølv-koncentrationen.

Men selv om koncentrationerne var en kende højere, end det var i de fleste andre europæiske lande, er det ikke noget, man umiddelbart skal være bekymret for, da værdierne ligger under den acceptable grænse.

Fakta

Deltagerne i undersøgelsen var børn i alderen 6-11 år og deres mødre i aldersgruppen op til 45 år. Der blev i deltagerlandene indsamlet hår- og urinprøver fra i alt 3 688 frivillige deltagere, halvdelen i landområder og halvdelen i byområder. Mødrene gav en detaljeret beskrivelse af deres levemiljø, ernæring, rygevaner og andre oplysninger, der kunne bidrage til at forklare niveauet af de biomarkører, der blev målt i hår og urin.

»Ønskescenariet er selvfølgelig, at der intet kviksølv og ingen parabener er, men vi holder os inden for de doser, som sundhedsmyndighederne anser for at være uskadelige. End ikke de højere danske kviksølvværdier skulle give anledning til sundhedsmæssige effekter,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Mindre ftalat end i 2007

Ved at sammenligne med tidligere målinger af de enkelte stoffers koncentrationer, kan forskere og myndigheder blive klogere på, om hidtidige forsøg på at nedbringe belastningen har virket.

Målingerne afslører, at koncentrationen af bisfenol A, parabener, triclosan og benzophenon-3 i børn og deres mødre ligger på linje med, hvad man tidligere har målt, mens værdierne for ftalaterne ligger 30 procent under, hvad man fandt tilbage i 2007 i Danmark.

Om borgernes eksponering for stofferne er for nedadgående eller uændret, skal der dog flere studier til for at kunne udtale sig endegyldigt om, pointerer Lisbeth E. Knudsen.

Folks eksponering er ikke til at forudse 

Man mangler fortsat viden om alle kilderne til de forskellige kemikalier, og hvilke eventuelle helbredseffekter de kan have. Men den viden håber forskerne på, det nye studie kan være med til at give dem.

»Myndighederne har ment, at de havde styr på, hvilke kemikalier folk fik ind fra de enkelte kilder. Faktum er, at man ikke kan regne det ud, da det er forbrugerstyret. Belastningen afhænger af, hvordan den enkelte borger lever.«

»Så derfor er sådanne studier med målinger på udvalgte grupper uhyre vigtige at få lavet, da de giver overblik og indblik,« siger Lisbeth E. Knudsen. 

 Anne Marie Vingaard, som er professor i toksikologi ved DTU Fødevareinstituttet, vurderer, at der er tale om et relevant studie. 

Fakta

Blandt mødre ses der derimod en tendens til, at deltagere der ikke spiser kød dagligt, har højere risiko for at have forholdsvis højt niveau af kadmium i urin sammenlignet med de deltagere, der spiser kød dagligt.

»Det er interessant og relevant at der nu er udført sammenlignelig biomonitering for udvalgte kontaminanter i 17 europæiske lande i mor-barn par fra by og land. Fra Danmark er indgået 144 mor-barn par, der udgør et antal som repræsenterer et udsnit af befolkningen men som ikke kan siges at være dækkende for hele befolkningen,« siger Anne Marie Vinggaard. 

Hun bemærker, at der i rapporten er angivet, hvordan de enkelte lande ligger i forhold til hinanden i procent, mens de absolutte målte værdier ikke er opgivet.

»Generelt ligger vi i Danmark pænt omkring det europæiske gennemsnit. Det er bemærkelsesværdigt at de yngste 6-8 årige børn er mere udsatte end 9-11 årige børn, at der er tæt korrelation i eksponering mellem mor og barn og at socialklasse har indflydelse på kontamineringsniveau,« siger hun og slutter:

»Med hensyn til kviksølv i mødre ligger Danmark i den højere ende, dog overgået af Spanien og Portugal. De absolutte niveauer er ikke opgivet i rapporten men det er sandsynliggjort at de danske niveauer ligger under FAO/WHOs vejledende sundhedsmæssige maksimalværdi på 2.3 µg/g. Samtidig kan det indikere at indtaget af fisk er markant, hvilket er rigtig godt for danskernes sundhed.«

Spanierne og portugiserne var hårdest ramt

De befolkninger, der havde flest kemikalier i blodet, og i de største koncentrationer, var spanierne og portugiserne.

De slog mest ud på både ftalater fra parfumer og kviksølv fra fisk. Det er ikke så mærkeligt taget i betragtning af, at spanierne har hang til parfumerede dufte  og spiser meget fisk.

Da fisk på mange andre områder er sundt, og grænseværdierne for kviksølv ikke er overskredet, har myndighederne valgt ikke at gribe ind.

Fakta om de undersøgte kemikalier

Forskerne har medtaget de kemikalier, hvor man har en idé om, hvor meget, man skal indtage, for at det er skadeligt.

Kotinin: Et kemikalie, der dannes i vores krop fra nikotin. Den helt overvejende kilde til kotinin er tobak. Vi udsættes for nikotin ved aktiv eller passiv rygning, ved at tygge tobak eller bruge snus. Der findes også en lille smule nikotin i the og kaffe samt grøntsager som kartofler og kål. Kræftfremkaldende.

Cadmium: Et metal, som findes naturligt på Jorden. Det bruges bl.a. til batterier og i maling. Vi kommer i kontakt med cadmium via luft og vand og gennem den mad, vi spiser. Kræftfremkaldende.

Kviksølv: Et metal, der udledes til atmosfæren fra skovbrande, oversvømmelser og vulkanudbrud, samt fra menneskeskabt forurening. I søer og have optages kviksølv af alger, som bliver spist af større dyr. Mennesker udsættes for kviksølv, når vi spiser større rovfisk som sværdfisk og tun.

Bisfenol-A: Et kemikalie, som bl.a. bruges til at lakere konservesdåser indvendigt. Hormonforstyrrende.

Ftalater: Kemikaler, som blødgør plast. Vi får det ind i kroppen fra emballage. Hormonforstyrrende.

Parabener og triclosan (kun målt i DK): Konserveringsmidler, der tilsættes kosmetik og sæbe. Hormonforstyrrende (parabener) og fremprovokerer resistens over for bakterier (triclosan).

Benzophenon-3 (kun målt i DK): Et kemisk UV-filter, som findes i solcremer og anden kosmetik, hvor det beskytter huden mod solens stråler. Allergifremkaldende, hormonforstyrrende.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk