4. december: Et levende søuhyre
JULEKALENDER: Japanske forskere optog for første gang live-billeder af en kæmpeblæksprutte den 4. december 2006. Videoen gik verden rundt, hvor sprutten blev præsenteret som et levende søuhyre.

Enkemageren fra urdybet. Sømænd fortalte i gamle dage om Kraken, et væsen der med sine fangearme trak brave mænd til en våd grav.

På flere illustrationer ligner Kraken en gigantisk blæksprutte, men om de nogensinde har angrebet skibe, eller om de i stedet har angrebet sømænds fantasi, vil vi lade stå usagt. Japanske forskere hev den 4. december 2006 en kæmpeblæksprutte ombord på deres forskningsskib efter en lang og hård kamp.

Bløddyret, en lille hun på 50 kilo, blev fanget i havet omkring 1.000 kilometer syd for Tokyo. Sprutten havde ti arme, og målte fra den længste tentakel og til enden af dens krop 3,5 meter. To år forinden havde samme forskerhold taget de første billeder af en kæmpeblæksprutte. Det var et kæmpe gennembrud, da blæksprutterne lever langt under bølgerne.

Forskerne lagde to og to sammen, og begyndte at lede efter kæmpeblæksprutterne, der hvor kaskelothvalerne jager dem. Den 4. december 2006 gav det pote i form af første video af en levende kæmpeblæksprutte. (Foto: Sitron)

De japanske forskere vidste, at kaskelotter jager kæmpeblæksprutter, og begyndte at lede efter dem der, hvor hvalerne jagede. Inden videoen og fangsten af kæmpeblæksprutten i 2006 kom al viden om dyrene fra døde eller døende individer, der var skyllet op på strande, eller fra undersøgelser af kaskelothvalers mavesække.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.