10.000 asteroider nær Jorden er fundet
Nu er der fundet 10.000 nærjordsobjekter (NEO), altså asteroider og kometer, der ligger mindre end 45 mio. kilometer fra Jorden på mindst et tidspunkt i løbet af Jordens et-årige kredsløb om Solen.

Her ses asteroiden 2013 MZ5 der er det titusinde nærjordsobjekt der er fundet. (Kilde: PS-1/UH)

Her ses asteroiden 2013 MZ5 der er det titusinde nærjordsobjekt der er fundet. (Kilde: PS-1/UH)

Nærjordsobjekter er asteroider og kometer, der ligger mindre end 45 millioner kilometer fra Jorden, på mindst ét tidspunkt i løbet af Jordens et-årige kredsløb om Solen.

Nu er nærjordsobjekt nummer 10.000, der har fået navnet 2013 MZ5, blevet fundet af University of Hawaii's PanSTARR-1 teleskop, der netop leder efter disse objekter.

NEO'er findes i to kategorier

Den ny-opdagede asteroide er 300 meter bred, hvilket er en del mindre end den største nærjordsasteroide, der har en diameter på 41 kilometer.

Dens kredsløb er godt bestemt, og NASA kan forudse, at den ikke vil komme faretruende tæt på Jorden.

NASA deler nærjordsobjekterne op i to hovedkategorier, NEO'er med en diameter på over 1 kilometer og dem med en diameter på mindre end 1 kilometer.

Ikke store nok til at udgøre trussel

Kun en tiendedel af de 10.000 NEO'er er større end 1 km, hvilket er de størrelser, der kan true menneskeheden ved et potentielt sammenstød.

Dog er der ikke en eneste af dem, der kommer tæt nok på Jorden til at udgøre en trussel.

Astronomerne mener, at der findes omkring 100.000 nærjordsobjekter, men at kun en brøkdel af de opdagede asteroider, der endnu ikke er fundet, og som ligger i den store kategori.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.