Vietnamesere tror, de bliver syge af lugten af afføring

Vietnamesiske bønder er overbeviste om, at den dårlige lugt fra afføring kan gøre dem syge. De spreder menneskeafføring på deres marker med bare hænder og i bare tæer. Til gengæld har de ansigtsmasker på for at undgå at blive smittet af den dårlige lugt.

Danske Danida-støttetde forskningsprojekter har undersøgt, hvordan folk i udviklingslande tror, de bliver smittet med mave-tarm sygdomme. Forskningen skal sætte sanitet og hygiejne på dagsordenen i områder, der ofte plages af smitsomme sygdomme fra andre menneskers afføring.

»Vi har overordnet haft succes med at sikre adgang til rent drikkevand i verdens udviklingslande. Men deres adgang til rene latriner og toiletter halter efter. Det betyder, at der forekommer en masse diarétilfælde og dødsfald om året på grund af dårlig hygiejne.«

»Det er blandt andet håndteringen af menneskelig afføring, der spreder en masse smitstoffer som salmonella og parasitter,« fortæller professor fra Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Anders Dalsgaard, der sammen med kollegaer ved det sundhedsvidenskabelige fakultet har forsket i hygiejneopfattelse i Vietnam og Afrika.

Vietnamesere frygter dårlig lugt

Rigtigt mange bønder i Nordvietnam bruger menneskeafføring på deres marker som gødning. Egentlig er skikken ganske fornuftig, da afføring indeholder en masse næringsstoffer, som er gavnlige for væksten af afgrøden. Men samtidig skal håndteringen af menneskeafføring være korrekt for ikke at sprede en potentiel smitte.

I vores del af verden ved vi, at det er vigtigt at vaske sine hænder grundigt for at undgå smitte via forurening fra afføring. I Vietnam tror bonden derimod, at han skal beskytte sig mod den dårlige lugt, som han mener gør ham syg.

Derfor håndterer mange bønder menneskeafføring med ansigtsmasker på. De har til gengæld bare tæer og bruger deres bare hænder til at sprede afføringen ud over markerne.

»Før man kan begynde at ændre på tilgangen til hygiejne, er man nødt til at forstå, hvordan folk opfatter risikoen for smitte.«

»Det betyder, at hvis man vil lave en adfærdsændring hos eksempelvis de vietnamesiske bønder, så er det vigtigt, at man møder dem det rette sted. Man kan ikke bare sige, at de skal vaske hænder og bruge handsker og støvler, når de nu tror, at smitten kommer fra luften,« forklarer Anders Dalgaard.

Lugtfri afføring betragtes som sikkert

Bønderne i Nordvietnam bruger ofte risskaller og andet organisk materiale, som de blander i afføringen så den kan formulde, inden den bliver spredt på markerne. Når de gør det, forsvinder den fæle lugt, og bønderne opfatter nu afføringen som ren og bringer den derfor ud på marken uden forbehold.

Men i modsætning til lugten, så er bakterierne og andre farlige smitstoffer, især æg fra den frygtede parasit Spolorm, Ascaris der stadig. Det gør mange mennesker syge.

To forskellige ord for spildevand

I det hele taget har lugten en stor betydning for hele omgangen med affaldsprodukter - herunder den måde, som bønderne omtaler deres forurenede spildevand på.

Når spildevand pumpes ind på markerne i byområder, er det til at starte med sort og ildelugtende. Hurtigt sker der dog en biologisk omsætning, der gør, at lugten forsvinder, og spildevandet bliver grønbrunt.

»Her har vietnamesere to forskellige ord for spildevand, der jo tit indeholder afføring, men også skadelige stoffer fra industrien.«

»Det ene er negativt og bliver brugt omkring det sorte og ildelugtende spildevand. Det andet er positivt og bruges om det grønbrune spildevand, som er næringsholdigt, uden lugt og attraktivt, da næringsstofferne fungerer som gødning til afgrøderne.«

»Bønderne bevæger sig rundt uden beskyttelse i rismarkerne, som om vandet var helt rent,« siger Anders Dalsgaard.

Afrika har også problemer med hygiejnen

Men det er ikke kun i Vietnam, at folk er mere fokuseret på lugten af afføring, end hvad der er godt i forhold til hygiejne.

Nogle steder i Afrika har de så dårlige toiletforhold, at folk vælger at tage tøjet af uden for toilettet, inden de skal af med deres afføring. Det bunder i forståelsen af, at lugten sætter sig i tøjet, hvilket mange frygter, at eksempelvis deres kolleger kan lugte.

Konsekvensen er, at de skynder sig så meget på toilettet, at de ofte ’rammer helt ved siden af’. Bagefter er afføringen en stor smitterisiko for folk, der besøger toilettet efterfølgende.

»I Afrika har man store problemer med bl.a. skoletoiletter, der er meget uhygiejniske. Det betyder, at specielt piger undlader at gå på toilettet. Derfor er der mange, der får urinvejsinfektioner.«

»Her skal vi bygge toiletter med en teknologi, der er tilpasset forholdene. Hvis man ikke gør det, kan det få alvorlige konsekvenser for sundheden,« fortæller Anders Dalsgaard.

Udviklingslande mangler ordentlige toiletter

Det er rigtigt, at vi skal give dem rent drikkevand, men samtidig bliver vi også nødt til at se på deres toiletforhold. Ellers vil smitsomme sygdomme fortsat blive spredt og slå mange mennesker ihjel.

Anders Dalsgaard

Der har de seneste år været stor fokus rent drikkevand til udviklingslandene. Det tiltag bør følges op af et øget fokus på toiletforholdene, mener Anders Dalsgaard.

Toiletterne skal ikke bygges efter vestlig standard. Derimod skal toiletter tilpasses både de geografiske og kulturelle udfordringer.

I f.eks. Afrika har man store problemer med håndteringen af afføring, der ikke bliver fjernet korrekt fra toiletterne. Ofte bliver smitteholdig afføring samlet sammen og pumpet ud i havet tæt på kysten.

Den uhygiejniske omgang med afføring giver store problemer med smitstoffer, da afføringen uundgåeligt kommer på fødevarer, i drikkevandet eller smitter børnene, der leger på forurenet jord.

Folk kaster poser fyldt med lort

I andre tilfælde undlader folk at bruge de opstillede toiletter, fordi de er ulækre og lugter fælt.

Flere steder findes der overhovedet ikke toiletter. I stedet besørger folk i en pose, som de kaster bort – de såkaldte ’flying toilets’.

»Når vi taler om, at mange mennesker dør i verdens udviklingslande på grund af forskellige former for diarésygdomme, taler vi ofte om at give dem rent drikkevand. Det er rigtigt, at vi skal give dem rent drikkevand, men samtidig bliver vi også nødt til at se på deres toiletforhold. Ellers vil smitsomme sygdomme fortsat blive spredt og slå mange mennesker ihjel,« siger Anders Dalsgaard.