Ved du, hvad lykke er?

Vi har svært ved at tale om lykke. Vi bombarderes overalt med forskellige idealer, der lover os lykken igennem nye ting - en ny kæreste, succes på jobbet eller at vinde X-factor.

Men gør disse ting os overhovedet lykkelige? Og ved vi selv, hvad, vi mener, lykke er?

Det, at vi får præsenteret så mange forskellige lykkeidealer, gør nemlig, at hele vores forståelse om lykke flyder ud og bliver en ubestemmelig størrelse.

Vi er lige pludselige enige i alt, hvad der kan siges om lykke, da vi ikke har noget konkret at hænge lykke op på.

To filosofiske bud på lykke

For at imødekomme denne forvirring har jeg i mit foredrag ’Lykke er ...’ valgt at fremsætte to filosofiske bud på, hvad lykke er.

Håbet er at kunne gøre tilhørerne skarpere på, hvad de SELV mener, at lykke er igennem mødet med formulerede og afgrænsede beskrivelser af lykken.

Det handler altså ikke om at nå frem til det ene rigtige svar, men at vi hver især bliver udfordret på, hvad vi selv mener.

Filosofferne er uenige

Jeg vil her give et kort overblik over de to filosofiske positioner i foredraget.

De kommer fra den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud (1856 – 1939) og den romerske filosof Seneca (ca. 4 f.Kr. - 65 e.Kr.).

Freud og Seneca er grundlæggende uenige om, hvad lykke er, og hvordan den vindes, men på trods af deres åbenbare modsætning kan vi finde elementer af dem begge i vores hverdags forståelse af lykke.

Freud: Lykke handler om nydelse

'Mest mulig nydelse og mindst mulig smerte' - sådan kan lykke defineres ud fra Freuds tankegang.

I forhold til lykke kan alting altså vurderes ud fra spørgsmålet ’Føles det rart?’. Det skyldes, at mennesket ifølge Freud blot anses for et dyr og altså er styret af sine drifter og tilbøjeligheder.

Derfor bliver lykken for Freud lig med tilfredsstillelsen af disse drifter og behov - det være sig i ernæringsmæssige, seksuelle eller følelsesmæssige behov.

Vi spiser farinen, når kagen er bagt

Det skal dog indskydes her, at vi som mennesker godt kan være beregnende og udskyde én nydelse i forventning om en større.

Eksempelvis smager brun farin dejligt, men vi afholder os fra at spise det råt i forventning om en lækker brunsviger.

Målet er her nydelse, og vi forventer, at denne bliver størst ved at vente med at spise, indtil kagen er bagt.

Dette kan også betyde, at vi holder lidt tilbage med, hvor meget vi spiser af kagen, da vi forventer, at eventuelle huller i tænderne vil gøre mere ondt, end tre ekstra stykker kage gør godt.

Lykke - nydelsens øjeblik?

Lykke hos Freud er noget, man er i et øjeblik: Nydelsens øjeblik.

Det er derfor en freudiansk lykkeforståelse, der kommer til udtryk, når der fortælles om lykke i en bestemt dejlig situation, for eksempel at holde et barn i sine arme, eller når man er forelsket.

Her er der tale om lykke på baggrund af en følelse i et længere eller kortere øjeblik.

Seneca: Lykke handler om livsindstilling

Hos filosoffen Seneca derimod er det optimistiske mantra i højere grad 'glasset er halvt fyldt'.

Her handler lykken om, hvordan man møder verden i højere grad, end hvad man møder.

Heraf bliver lykke også en indstilling for livet eller en måde at møde verden på, modsat hos Freud, hvor lykke er noget man oplever i en bestemt situation.

Optimisme gør os usårlige

Det vigtigste råd i jagten på lykke, er hos Seneca optimisme.

Hvis vi som mennesker møder verden med et smil og fortolker alt positivt, vil vi være aldeles usårlige følelsesmæssigt.

Det bliver altså et spørgsmål om at sige til sig selv: ’Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget’ og så fokusere på det gode.

Lykken er noget, man styrer

Pointen er hos Seneca, at følelserne skal underlægges fornuften, så mennesket ikke bliver trukket rundt i manegen af dets følelser og impulser.

Han betegner lykken som 'sindsro', hvilket netop vil sige kontrol over følelserne.

På denne måde vil en potentiel ulykke ikke feje benene væk under én, da man har sine følelser under kontrol, Men en mulig lykke vil stadig kunne bringe glæde.

Det er nemlig noget, man selv styrer.

Ikke lade følelserne dirigere

På denne måde bliver lykken for Seneca altså ikke nydelse i et enkelt øjeblik eller en tilpas stor følelse af glæde.

Lykken, eller sindsroen, vil sige at møde verden optimistisk med et smil og ikke lade sig dirigere af sine følelser. Dette vil så bibringe glæde til den enkelte.

Ikke i form af nydelse eller noget sanseligt, men i et lykkeligt sind, der møder verden med et smil.

Hvem tror vi så på i dag?

Og her har vi så fronterne trukket op: Er lykke noget man oplever i et enkelt øjeblik – eller er det en grundindstilling for livet?

Og er lykke et spørgsmål om nydelse og om at opnå ydre ting – eller handler lykke udelukkende om, hvordan vi møder verden, ligegyldigt hvad vi så end møder?

Freud og Seneca er grundlæggende aldeles uenige, men alligevel kan vi som læsere have en oplevelse af at være enige med dem begge.

Dette, tror jeg, skyldes vores manglende refleksion over, hvad, vi selv mener, lykke er - og derfor bliver vi meget nemt enige i alt, hvad der bliver sagt om lykke.

Lykkebeskrivelser er briller til livet

Jeg tror, at filosofiens lykkebeskrivelser kan tjene som forskellige sæt briller, hvorigennem vi kan se lykken og vores egne liv i nye nuancer.

Herved kan vi måske blive klogere på, hvad vi selv mener om lykke, og hvorfor vi gør, som vi gør.

Dette kan også give os redskaber til at afkode, hvilke lykkeidealer vi udsættes for igennem medier osv. – og om vi i grunden er enige i disse.