Mange unge voksne, som tilbringer flere år i uddannelsessystemet, falder lige igennem sikkerhedsnettet, hvis de ikke får sig et job efter studietiden.
Norge bruger milliarder på arbejdsløshedsunderstøttelse og lønnet barselsorlov, men kun til personer, som har haft en indtægt på mindst 123.000 norske kroner det sidste år eller cirka 250.000 kroner over de tre sidste år.
Unge med en høj uddannelse må derfor ofte tage til takke med socialhjælp, som betyder både færre penge og social stigma.
Denne gruppe vokser i og med, at flere og flere nordmænd tager en højere uddannelse. Sårbarheden bliver særligt tydelig, når der er finanskrise, fordi unge som oftest er de første, der fyres, når virksomheden skal skære ned.
Kritiske livshændelser kan føre til fattigdom
Thomas Lorentzen ved Universitetet i Bergen og hans kolleger fra Høgskolen i Oslo og Akershus har set på data fra et nationalt register, som indeholder alle nordmænd, der var 18 år gamle i 1993, og på førstegangsmodtagere af socialhjælp.
De fandt, at personer der kommer fra hjem med lavt uddannede forældre, som heller ikke tjener godt, er mest udsatte for at havne på socialhjælp.
Dette var, som forskerne forventede, men de fandt også ud af, at kritiske livshændelser har lignende konsekvenser, som kan medføre økonomiske tab.
I sådanne situationer er højt uddannede unge lige så sårbare som unge fra arbejderklassehjem.
»Vi troede, at dette fund var en fejl,« siger Thomas Lorentzen.
Arbejderklassens unge tjener penge til de svære tider
Forskerne gik nemlig ud fra, at unge voksne fra lavere sociale lag var mere økonomisk sårbare end deres højtuddannede jævnaldrende, men sådan er det ikke.
»Effekten går den helt modsatte vej. Risikoen for at blive socialhjælpsmodtager bliver lavere for dem, der kommer fra lavere sociale lag, for eksempel når de bliver arbejdsløse eller får et barn.«
Forklaringen er, at unge voksne fra arbejderklassehjem begynder med at arbejde flere år tidligere, end dem der tager en højere uddannelse.
Derfor bliver de også bedre beskyttet mod vanskelige økonomiske tider senere i livet, da de har tjent penge i stedet for at optage studielån.
De klarer sig også bedre, fordi deres arbejdserfaring ofte giver dem fuld adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse og barselsorlov, i tilfælde af at de mister deres job eller får barn.
Thomas Lorentzen tilføjer, at dette er et midlertidigt fænomen, som gælder frem til begge grupper er fuldt etableret på arbejdsmarkedet. Høj uddannelse lønner sig næsten altid på sigt, også i perioder med kritiske livshændelser, men i overgangsfasen fra ungdom og uddannelse til arbejdsliv er det anderledes.
Oplevelsen af fattigdom sætter sig permanente spor
At være klient hos det offentlige er i praksis synonymt med at være fattig, siger Thomsa Lorentzen.
»Det er langt mere stigmatiserende at gå ned på bistandskontoret og bede om penge, end at modtage dagpenge.«
»Men det vigtigste er måske, at den økonomiske kompensation er meget lav. Du kommer ikke over fattigdomsgrænser ved at modtage socialhjælp. Det kunne du måske have gjort, hvis du havde fået dagpenge.«
Størrelsen på beløbet varierer fra kommune til kommune, men enlige personer uden barn får som regel 4.600 kroner per måned (norske tal, red.)
Thomas Lorentzen fortæller at, at være udsat for fattigdom kan have varige konsekvenser.
»Forskning fra Sverige har vist, at det at opleve økonomiske marginalisering i ungdommen eller i den tidlige voksenalder har langsigtede effekter på din indtægtsudvikling senere i livet, så det at opleve fattigdom er knyttet til permanent lavere indtægt.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
