Indsatsen for at få ledige i arbejde ved at forbedre deres kompetencer er slået helt fejl.
I stedet for at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, bliver de fastholdt i arbejdsløshed i længere tid end andre arbejdsløse.
Det viser den hidtil største kortlægning af forskning om arbejdsløshed og aktivering, som kan læses i to rapporter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har offentliggjort.
»Det er paradoksalt, at vi kan se, at opkvalificeringskurser af udsatte unge ledige ikke har nogen effekt. Det billede er generelt for alle ledige. Vi kan også se, at der kun er en lille effekt af for eksempel løntilskud,« siger forsker Henrik Lindegaard Andersen fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Sammen med forskningsleder Torben Pilegaard Jensen står han bag undersøgelsen ’Virker aktivering for udsatte unge?’, der er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Negative effekter af opkvalificering
Regeringens store mantra i kampen mod arbejdsløshed er ellers opkvalificering og efteruddannelse.
Men i rapporten konkluderer forskerne ordret, at der er:
-
en overvægt af studier, der finder ingen eller negative effekter på beskæftigelsen af opkvalificeringsprogrammer i beskæftigelsessystemet til unge.
- indikation af, at midlertidig offentlig jobskabelse via ikke fornybare job primært i den offentlige sektor, har ingen eller negative effekter på beskæftigelsen for unge.
Effekten af opkvalificeringsprogrammerne står derfor i stærk kontrast til de positive effekter, der er forbundet med almindelig uddannelse.
Opkvalificerende kurser fastlåser deltagerne i ledighed
Et af problemerne med opkvalificering er, at det typisk fastlåser deltagerne i ledighed, mens kurset står på. Og efterfølgende kan der – med enkelte undtagelser – ikke dokumenteres positive effekter på beskæftigelsen.
»Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke har en effekt, når man forsøger at opkvalificere ledige. Man skal ud på meget langt sigt for at finde endog meget små effekter,« siger Henrik Lindegaard Andersen.
»Selv om undersøgelsen specifikt går på de unge, så gælder det for hele gruppen af aktiverede, at uddannelse, opkvalificering og offentlig løntilskud falder negativt ud,« siger han.
Meget lidt forskning i arbejdsmarkedspolitik
Henrik Lindegaard Andersen har ingen forklaring på, hvorfor det står så grelt til. Men han peger på tre grunde:
-
At kurserne kan være for dårlige
-
At de ledige kan være umotiverede eller
- At umotiverede ledige i gruppen kan have negativ indflydelse på de øvrige deltagere
Han mener, at der bliver forsket paradoksalt lidt i, hvordan den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark virker, set i lyset af at vi årligt bruger to-tre procent af bruttonationalproduktet på at aktivere ledige.
»Det er bemærkelsesværdigt, at man bruger så mange penge på aktiv arbejdsmarkedspolitik, men at der foreligger så relativt lidt dokumentation for, hvad der virker,« siger Henrik Lindegaard Andersen.
Undersøgelser bekræfter konklusion
Det er bemærkelsesværdigt, at man bruger så mange penge på aktiv arbejdsmarkedspolitik, men at der foreligger så relativt lidt dokumentation for, hvad der virker.
Konklusionen bliver bekræftet af rapporten ’Overordnede effekter af effektiv arbejdsmarkedspolitik’, som Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde samtidig med Henrik Lindegaard Andersens undersøgelse.
I den rapport hedder det:
»Der er i de præsenterede analyser en klar tendens til, at uddannelsesaktivering har væsentlige fastholdelseseffekter, og at disse naturligvis er større, jo længere forløbet er. Ovenstående analyser viser, at det for de danske studier ikke er lykkedes at finde positive langsigtseffekter, der samlet set giver et positivt indtryk af uddannelsesaktivering som helhed.«
Brug for mere viden
Det er særligt de danske undersøgelser, der kommer frem til den konklusion, mens der i udlandet både er positive og negative erfaringer. Overordnet ser det dog ikke godt ud.
I rapporten ’Overordnede effekter af effektiv arbejdsmarkedspolitik’ indgår over 100 danske og internationale undersøgelser, og i undersøgelsen ’Virker aktivering for udsatte unge’ indgår 25 videnskabelige artikler og rapporter, som er udgivet fra 1997 og til 2011.
Undersøgelserne evaluerer primært arbejdsmarkedsindsatser rettet mod 18-25-årige arbejdsløse i nordeuropæiske lande, hvor arbejdsmarkederne i noget højere grad end for eksempel det nordamerikanske kan siges at have karakteristika, som ligner det danske.
»Set i lyset af den nuværende situation på arbejdsmarkedet, er en klar konklusion fra dette review, at der er behov for mere viden om, hvilke indsatser der effektivt kan bringe udsatte unge i arbejde eller i ordinær uddannelse,« lyder det fra Henrik Lindegaard Andersen.