Twittertrend: Indrøm dit sjoveste forskningskiks

Det er ikke kun berømtheder og realitystjerner, der boltrer sig på Twitter.

For et par dage siden kom der et lidt anderledes pip fra forskeren og neurofamakologen dr liegh, der havde været en tur i laboratoriet for at lave et forsøg:

»Inkubationsperioden blev fastsat til tre dage, fordi den bachelorstuderende i netop det tidsrum glemte at tage prøven ud af fryseren,« twittede hun.

Twitter flyder over med forskningskiks

Efter den bemærkning væltede det frem med sjove tweets, der røber nogle af de små hemmeligheder, der normalt bliver i laboratoriet, og aldrig når ud i rapporter og fine tidsskrifter.

Under #overlyhonestmethods har studerende og forskere fra hele verden siden delt deres knap så videnskabelige metoder.

For eksempel Arnaud Garcon, der tabte sin prøve på gulvet, men i rapporten blot skrev, at han under forsøget 'rystede prøverne'.

Eller Marc Maxson, der fortæller om et forsøg, hvor der skulle testes hjertemuslinger og østers. Men hvor der blev testet flere af de sidste end af de første – fordi der vist nok var nogen, der fandt prøverne og fik sig en omgang gratis aftensmad.

Der sker åbenbart meget mellem linjerne i forskningsrapporter, og ikke alt er lige videnskabeligt velbegrundet. For eksempel fortæller Emma, at hun valgte et bestemt farvestof til et forsøg, fordi det nu engang var det, der var inden for rækkevidde.

Moderne tavlesvamp i gammelt moselig

Også herhjemme sker der underlige ting, når forskere glemmer et forsøg, er uheldige, eller bare bruger de materialer, de tilfældigvis har ved hånden.

Sommetider dukker de små finurligheder op igen, selv mange år efter.

På Moesgaard Museums hjemmeside kan man læse om en mærkelig forskningsoplevelse fra 2001.

Folk fra museet og Aarhus Kommunehospital røgtenfotograferede det over 2.000 år gamle moselig Grauballemanden og fik sig intet mindre en end gevaldig overraskelse.

Grauballemanden manglede fire ryghvivler! Og der, hvor hvivlerne engang havde været, lå der en ganske almindelig gul tavlesvamp.

Efter lang tids detektivarbejde fandt man ud af, at de fire ryghvivler i 1956 var blevet sent til en forsker i Canada, der ville forsøge at finde Grauballemandens blodtype.

Og det gabende hul i Grauballemandens ryg? Det fyldte man ud, med hvad man nu lige havde ved hånden.

Ryghvivler lå i syltetøjsglas i Alaska

Mysteriet om tavlesvampen og Grauballemandens forsvundne ryghvivler plagede forskerne indtil en efterårsdag senere i 2001, hvor en ung amerikansk professor på en konference for særligt indbudte med udsøgt lidenskab for mumier, hviskende bekendtgjorde, at han godt vidste, hvor Grauballemandens manglende ryghvirvler var:

»I et syltetøjsglas i Alaska.«

Den unge professor, Bruno Frolich, havde selv set dem som ung student under professor William Laughlin.

Syltetøjsglasset skulle nu være en del af Laughlins dødsbo, der blev opbevaret i Alaska, fortalte han.

Hvad har du oplevet?

Det lykkedes aldrig for Professor Laughlin at finde Grauballemandens blodtype, og historien om prøven, der blev sendt til Canada, gik i glemmebogen.

I dag er de fire ryghvirvler, efter en lang rejse og lidt opfindsom fragtdeklaration, tilbage i Aarhus.

Hvis du selv er forsker, har du sandsynligvis ikke erstattet fire ryghvivler i et moselig fra jernalderen med en tavlesvamp, men måske har du oplevet noget andet sjovt eller mystisk, som aldrig kom med i forsøgsrapporten. Hvis du er skoleelev, har du måske også oplevet noget, som slet ikke gik, som det skulle være gået, under et forsøg i fysiklokalet.

Eller måske har du bare hørt om forskningskiks, som er sjovt nok til at blive delt med Videnskab.dk's øvrige læsere?

Del det under artiklen her, og lad os finde de sjoveste, danske forskningskiks.