Tante Valborgs kylling og andre transnationale trusler
Overvågning tager til i krigstid. Således også i Danmark, hvor Afdeling C aflyttede intetanende danskere under 2. verdenskrig.
Tante Valborgs kylling afdeling C aflytning

Afdeling C i aktion. De ansatte gennemlyttede telefonsamtaler og skrev udførlige referater herom (Foto: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation).

28. august 1943 kl. 07.08 ringede en fru Jensen i København til sine slægtninge i Povlsker på Bornholm.

Samtalen varede tre minutter og handlede i alt væsentlighed om leveringen af en kylling:

Fru Jensen: »Tante Valborg skrev at hun vilde sende en kylling.«

Povlsker: »I kan hente den ved damperen der gik i aftes.«

Fru Jensen: »Så får vi den nok, men hvis I havde sendt den med posten så kunne vi ikke få den før mandag og så vilde den ikke være god. Nu er vi glade ved at vi får den.«

Povlsker: »Havde Erna en god rejse over?«

Fru Jensen: »Ja, vi siger tak for kyllingen.«

Og hvordan kan det så være, at jeg kender detaljerne af denne harmløse og temmelig hverdagskedelige telefonsamtale mellem nogle tilsyneladende helt almindelige danskere?

627 aflyttede samtaler på én dag i august 1943

Jo, samtalen blev aflyttet og transskriberet af Afdeling C: En særlig afdeling for censur og overvågning, der var blevet oprettet kort efter udbruddet af 2. verdenskrig af Udenrigsministeriet i samarbejde med Post- og Telegrafvæsenet (Ministeriet for Offentlige Arbejder).

Fru Jensens telefonsamtale var langt fra den eneste, der på denne måde blev gjort udødelig af Afdeling C.

De såkaldte telefonreferater for 28. August 1943 indeholder detaljerede referater samt metadata – altså oplysninger om, hvem der ringede til hvem, hvor længe, etc. – fra i alt 627 aflyttede telefonsamtaler.

Det er et materiale, som dækker 160 tætskrevne A4-sider, hvor de maskinskrevne referater er suppleret med håndskrevne marginkommentarer, understregninger og spørgsmålstegn.

Et med andre ord temmelig omfattende materiale, der altså stammer fra én enkelt dag i Afdeling C’s historie.

kylling_aflytning_overvågning_Rigsarkivet

Så kort og harmløs kunne én aflyttet telefonsamtale om transport af en kylling være (Foto: Rigsarkivet)

Forbindelser med udlandet kunne true neutraliteten

Afdeling C blev oprettet i efteråret 1939 for at koordinere statslig censur og overvågning af teletrafikken i Danmark under 2. verdenskrig.

Det var primært forbindelserne med udlandet, der bekymrede Udenrigsministeriet og de andre parter.

Allerede 5. september 1939, blot et par dage efter krigens udbrud, havde generaldirektøren for Post- og Telegrafvæsenet i hemmelighed beordret sine medarbejdere at holde øje med personer, 'hvis Post-, Telegram- og Telefonkorrespondance med Udlandet under Hensyn til Vedkommendes Stilling og Forhold kan give Indtryk af, at Korrespondancen angår andet end legitime Forhold.'

18. oktober blev der afholdt et hemmeligt ministermøde, hvor blandt andet udenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder drøftede mulighederne for at kontrollere 'indholdet af telegram- og telefontrafik'.

For udenrigsministeren var det særligt vigtigt, at netop telefon- og radiokommunikationen blev overvåget, så man kunne undgå at der 'efter visse særlige begivenheder i Ind- og Udland ikke telefoneres meddelelser af skadelig art.'

Udenrigsministeren var særligt bekymret for meddelelser, der 'ekspederedes ud af landet', og som derigennem kunne underminere Danmarks neutralitet eller skade den delikate udenrigshandel.

Overvågning eskalerer i krigstid

Denne optagethed ved den grænseoverskridende eller transnationale kommunikation er faktisk nærmest en grundakkord i den statslige overvågningshistorie.

Kommunikation, der krydser de statslige grænselinjer – via for eksempel havne, postrutter, telegrafkabler eller radiobølger – er nærmest altid blevet betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel, og som noget, der skal holdes under særlig overvågning.

Men selvom det altså er en grundakkord – ja, det vover jeg faktisk min faglige hæder på – så forstærkes klangen af denne grundlæggende mistænksomhed i perioder med krig eller sikkerhedspolitiske kriser.

Tysk tilstedeværelse i Afdeling C

Arbejdet i Afdeling C kompliceredes betragteligt efter 9. april 1940.

Alle forbindelser mellem Danmark og omverdenen blev indledningsvis afskåret på ordre af den tyske besættelsesmagt.

Imidlertid kunne de genåbnes lidt efter lidt i løbet af foråret og sommeren 1940, efter at Afdeling C var blevet omorganiseret til en decideret aflytningscentral.

Samtlige telefonsamtaler mellem Danmark og udlandet skulle passere gennem afdelingens aflytningsborde - dem var der 6 af ved genåbningen for udlandsforbindelserne 1. juni.

Tante Valborgs kylling afdeling C aflytning overvågning anden verdenskrig

En række aflytningsreferater fra 1940. På én enkelt dag, 28. august 1943, blev det til 160 tætskrevne maskinsider A4-sider fra Afdeling C, suppleret med håndskrevne kommentarer. (foto: Rigsarkivet).

28. august 1943, hvor tante Valborgs kylling brev drøftet over linjerne, var antallet af aflytningsborde vokset til 40.

Det var danske censorer, som aflyttede og transskriberede samtalerne, men de blev overvåget af agenter fra den tyske efterretningstjeneste 'Abwehr', som fulgte med i arbejdet fra et tilstødende kontorlokale via avanceret, teknisk udstyr.

I telefonreferaterne er der flere henvisninger til denne tyske tilstedeværelse, ofte bare omtalt som 'den tyske censur', hvilket indikerer, at 'Abwehr' var aktivt involveret i såvel aflytningen som den efterfølgende analyse af de indhentede informationer.

Overvågede al kommunikation

Overvågningens historie

Andreas Marklund forsker i overvågningens historie, og han har udgivet flere videnskabelige artikler i emnet, blandt andet om telegram- og telefoncensuren i Skandinavien under 1. verdenskrig.

Han interesserer sig særligt for forholdet mellem statslig overvågning og grænsekrydsende kommunikationsinfrastruktur og er i øjeblikket ved at foretage en større undersøgelse af Afdeling C’s masseaflytningsreferater fra 2. verdenskrig.

Du kan læse mere om hans forskning her.

I januar 1941 blev massaflytningen betydeligt udvidet.

Tyskerne gik nemlig i panik, da de opdagede, at telefonledningerne mellem Bornholm og resten af Danmark gik gennem svensk territorium. De frygtede, at ledningerne ville blive 'tappet' i Sverige.

Den eneste mulighed for at finde klarhed om, hvorvidt 'der passerede noget over linjerne, der var værd at tappe, var at lade hele korrespondancen censurere.'

Censur var i denne sammenhæng synonymt med det, vi i dag ville kalde for overvågning eller aflytning.

Tyskerne havde god grund til at nære mistanke

Sandsynligvis var det planlægningen af Operation Barbarossa – den storslåede tyske militæroperation mod Sovjet – der var gnisten til denne pludselige reaktion. 

Tyskerne havde faktisk god grund til at mistænke svenskerne. Den svenske efterretningstjeneste tappede for eksempel fjernskrivertrafikken mellem Tyskland og det nazibesatte Norge, da trafikken gik over svenske kabler.

Kommunikationen var krypteret ved en yngre og mere avanceret slægtning til den legendariske Enigmamaskine, den såkaldte 'Geheimfernschreiber T-52', men den blev faktisk knækket allerede i sommeren 1940 af en matematikprofessor fra Uppsala.

Følsom militærstrategisk tysk information, blandt andet om troppebevægelser i østlig retning, sivede således ud gennem skandinaviske kommunikationsnetværker.

Trivialiteter midt i krigens virvar

Disse var de omstændigheder, der bevirkede, at dialogen om tante Valborgs kylling blev aflyttet og dokumenteret af censorerne i Afdeling C.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Naturligvis var der også andre ting, der passerede over ledningerne.

Dagen, hvor tante Valborgs kylling var et emne på tråden, 28. august 1943, var der for eksempel mellem Bornholm og København overraskende mange samtaler, der handlede om den eskalerende regeringskrise og den kommende danske afvisning af besættelsesmagtens ultimatum (der førte til bruddet 29. august).

Men broderparten af referaterne i mine foreløbige stikprøver – 28. august 1940 og 28. august 1943 – indeholder trivialiteter og udramatiske fænomener fra krigens grå og poesiforladte dagligdag.

Trivialiteter og fænomener, der alligevel er blevet registreret og gemt til eftertiden af statslige myndigheder, eftersom de har indgået i telefonsamtaler, der har krydset de nationale grænser i en sikkerhedspolitisk anspændt situation.