Idéen med købet af den Gamle Samling fra Herlufsholm Skole i 1969 var, at universitetsbiblioteket ville få noget unikt, der kunne udgøre en spændende kerne for forskere og andre interesserede brugere med fornemmelse for historiens vingesus.
»Man må bestemt sige, at samlingen ikke skuffer: Alene materialemængden på mere end 40.000 bind samt den emnemæssige spændvidde medvirker til at gøre samlingen til et slaraffenland i et universitetsmiljø,« fortæller Jakob Povl Holck, som er ansat specifikt til projektet 'Herlufsholms Gamle Samling og digitaliseringspotentialet'.
Det er nemlig også tanken at digitalisere dele af samlingen for at gøre materialerne mere forskningstilgængelige.
»Bøgerne går helt tilbage til middelalderen, og det betyder, at en pæn del af samlingen udgøres af enorme folianter – det jeg forstår ved rigtige bøger, indbundet i skind og ofte med flotte messinghasper, illustrationer i kobbertryk samt alverdens krummelurer. Førsteudgaver og andre sjældenheder fra ind- og udland findes i rigt mål,« fortsætter Jakob Holck.
Samlingen på SDUB giver således et værdifuldt indblik i bogtrykkets velnærede barndom, og det er på mange måder fristende at sammenligne med vore dages, måske mere kaloriefattige, paperback-kultur.
Grænserne mellem humaniora og naturvidenskab var flydende
Samlingen fra Herlufsholm – der har rødder tilbage til skolens stiftelse i 1565 – er fyldt med fascinerende øjebliksbilleder på strømninger i tiden. Det gælder inden for alle de klassiske emner, for eksempel filosofi, statskundskab, fysik og sprog.
»Naturvidenskabsinteresserede har i samlingen mulighed for at slå ned på epoke-gørende opdagelser og spore de efterfølgende ændringer i samfundets tankemønstre. Det er muligt at afdække datidens forskningsnetværk og pejle sig ind på de gennem tiden eksisterende universitetsmiljøer. Hvem kendte hvem? Hvor kom inspirationen fra? Hvem var hot, hvem var not?« forklarer Jakob Holck.
Her kan man også se, hvordan eksempelvis 1600- og 1700-tallets danske videnskabsmænd sagtens kunne være udlærte i flere forskellige fag fra universitetet – og hvordan grænserne mellem humaniora og naturvidenskab ofte var flydende.
Forskningspotentialet synes nærmest gigantisk
Således var latin i mange år en forudsætning for overhovedet at kunne begå sig på skrift og bag katederet. Tværfaglighed er dermed, per se, ikke et begreb af nyere dato.
»Går man altså nogle århundreder tilbage i tiden, bliver tværfagligheden nærmest ekstrem med de såkaldte polyhistorer som lysende eksempler. I flæng kan nævnes Ole Worm, der både var læge og oldtidsforsker. Ludvig Holberg syslede også med historie, geografi og filosofi, når han ikke lige skrev komedier. Gamle Samling på SDUB har flere førsteudgaver af de to lærde herrer,« beretter Jakob Povl Holck.
Forskningspotentialet synes nærmest gigantisk, for samlingen bliver ved med at overraske med sjældne bind og materialer. Samtidig finder man utallige personlige skriblerier på bøgernes titelblade og andre steder i bindene, nedskrevet af rigtige mennesker, der hver især på et givet tidspunkt har haft herlighederne i hænderne.
»Det er – i bogstavelig forstand – til at tage at føle på!« slutter Jakob Povl Holck, som i øvrigt er ph.d fra Nordisk Filologi på Københavns Universitet.
Jakob Povl Holcks bog kan læses ganske gratis som E-bog her.
