Sheatræet - en unik mulighed for fattige afrikanske kvinder
Normalt er det ikke lokalbefolkningen, som tjener på eksport af afrikanske naturressourcer, men med sheatræet kan det måske blive tilfældet.

Sheanødderne samles meget tidligt om morgnen, og kvinder lærer allerede i deres tidlige teenage år at lave sheasmør. (Foto: Jesper Vind)

Shea har sin oprindelse i den meget fattige afrikanske Sudan-Sahel region, hvor træet gror i 16 lande fra Sierra Leone til Uganda.

Fra april til september høstes de kastanje-lignende frugter fra det hårdføre sheatræ. Det sker i en periode af året, hvor madforrådene så småt begynder at slippe op.

Det spiselige frugtkød er rigt på proteiner, vitaminer og mineraler. Frugtens kerne er rig på det fedt, som lokalt omdannes til sheasmør. Sheasmør er et vigtigt levnedsmiddel og en af de eneste vegetabilske fedtkilder i madlavningen for millioner af landsbyboere i store dele af Vestafrika.

Eksport til Vesten

Produktionen af shea har altid været kvindearbejde, og kvinderne samler, forarbejder og handler sheanødder og sheasmør.

Denne handel har eksisteret i hundrede, eller endog tusinder af år.

Salget af shea er levende beskrevet i den engelske opdagelsesrejsende Mungo Parks rejsebeskrivelse fra 1795-97 og så tidligt som 1354 af den marokkanske pilgrim Ibn Battuta.

Der har siden 1950erne været en stabil eksport af sheanødder til vestlige lande, og siden 2005 er eksporten af shea fordoblet.

Fakta

Om artiklens forfatter:
Jesper Vind, cand.scient. agricultural development. Han arbejder som videnskabelig assistent på Skov & Landskab ved Københavns Universitet.

Sheasmørs høje indhold af hudplejende antioxydanter gør det fordelagtigt at blande i cremer, hvilket afspejles i den øgede eksport og massive efterspørgsel fra kosmetikindustri og forbrugere.

Sheasmørs hudplejende, UV-absorberende og sårhelende effekt har længe været kendt af afrikanske kvinder, men nu har kvinder i USA, Europa og Japan fået øjnene op for sheaprodukter i en sådan grad, at de er best sellers verden over.

Desværre nyder de afrikanske kvinder langtfra altid godt af den stigende eksport, da markedet er præget af eksportmonopol af få store firmer, der dikterer prisen på nødderne.

For at omgå dette monopol organiserer kvinder sig lokalt i kooperativer, som med hjælp fra NGOer og private eksportører oplæres til at lave traditionelt forædlet sheasmør af høj kvalitet.

Ligeledes er der flere steder massive kvalitetsproblemer med sheanødderne, der i det fugtige og varme klima angribes af svampe og bakterier, som medfører store skader på nødderne og gør dem ubrugelige til sheasmørs-produktion af højere kvalitet.

Infrastrukturen er i nogle områder også så ringe, at det er problematisk at fragte eller producere sheasmør i større mængder, og kvinderne her sælger primært tørrede sheanødder til den internationale mindstepris.

Hårdt arbejde og brug for masser af brænde

Produktionen af sheasmør er uhyre arbejdsintensiv, og hvis kvaliteten ikke opretholdes gennem alle 12 produktionstrin, bliver slut produktet meget dårligt.

Kogetiden påvirker kvaliteten af sheasmørret, hvilket tydeligt kan ses på farven af de forskellige prøver. (Foto: Jesper Vind)

Interesseorganisationer som ProKarité og Global Shea har derfor de seneste 10 år gjort et stort arbejde for at implementere simple retningslinjer for kvalitet på området samt forsøgt at tiltrække kosmetikfirmer, der er villige til at betale ekstra for bedre sheasmør-kvalitet.

Kosmetikfirmaer som franske L'occitane og Emma Noël er nogle af de firmaer, der siden år 2000 har opkøbt sheasmør direkte fra vestafrikanske kvindegrupper, og opkøbernes prispræmier for kvalitet har haft en direkte fattigdomsbekæmpende effekt for de kvindelige sheaproducenter.

Som led i min uddannelse studerede jeg den lokale tilvirkning af shea i Ghana i 2007 og 2008.

Det var tydeligt, at en stigende sheasmør-eksport ikke altid er uproblematisk.

Den traditionelle produktion af sheasmør har flere ineffektive koge- og ristningsprocessor, der kræver store mængder brænde.

Brænde er i hele Sahelområdet en mangelvare, og intensiveret skovhugst pga. øget produktion kan i værste fald forårsage afskovning af naturfølsomme områder og medføre ørkenspredning.

Enkelte kooperativer er blevet så effektiviserede, at de udskiber op til 40 tons sheasmør 3-4 gange årligt. Denne produktion udgør en livsvigtig indtægtskilde for kooperativet, men medfører en betydelig stressfaktor for lokalmiljøet.

Fakta

Jesper Vind får om kort tid publiceret to artikler om emnet i det belgiske videnskabelige tidsskrift Africa Focus
1) How do Farmers Recognise Shea Trees (Vitellaria paradoxa) with Superior Qualities in the Local Landscapes of Northern Ghana
2) Boiling of Freshly Harvested Shea Nuts (Vitellaria paradoxa C.F.Gaertn) and its effect on Shea Butter Quality: Preliminary Case Study from Northern Ghana

I mit speciale projekt undersøgte jeg, hvorledes kvinderne bruge brænde, og undersøgte sammenhængen mellem kogetid og kvalitet af sheanødder.

Faktisk pegede mine pilotundersøgelser på, at kogetiden kunne nedsættes fra en time til 15 minutter, ved brug af simple kogekar.

Dette udstyr kunne med lethed implementeres i landsbyer, men problemet er naturligvis om de kvindelige sheaproducenter er i stand til at betale for udstyret?

Man kan derfor efterlyse, at større mellemhandlere og sheaeksportører kortlagde deres energiforbrug ved produktion af sheasmør.

Et miljøansvar kunne med lethed gennemføres gennem minimale investeringer i energinedsættende udstyr, der aktivt ville mindske det lokale brændeforbrug.

Genetisk forædling

Mine shea-studier var i samarbejde med det EU-støttede forskningsprojekt INNOVKAR (Innovative Tools and Techniques for Sustainable Use of the Shea Tree in Sudano-Sahelian zone), hvor Københavns Universitet også er partner.

INNOVKAR-projektet omfatter også et forædlingsprogram, hvor sheatræer med ekstra afkast og nøddekvalitet bliver udvalgt til videre avl.

Shea er i dele af Vestafrika en af de eneste fedtkilder i den humane ernæring, og derfor meget vigtig på lokalmarkedet. (Foto: Jesper Vind)

Shea anses lokalt for at være vilde træer, der passer sig selv, og traditionel planter man ikke sheatræer.

Den massive efterspørgsel på shea kan i kombination med den lokale holdning til træ-ressourcer blive et stort problem for den fremtidige sheaproduktion, og der er derfor en ny interesse i at plante nye sheatræer.

Sheatræet producerer normalt først nødder 25-30 år efter plantning.

Hvis der plantes nye træer, er det derfor værdifuldt, hvis de sætter frugter hurtigere, og med en ekstra god kvalitet.

I projektet fandt man bl.a., at podninger fra gamle træer producerer frø allerede efter 5-10 år.

INNOVKAR-projektet har derfor fundet hundredvis af særligt interessante træer i samarbejde med lokale bønder fra Senegal i vest til Uganda i øst.

Disse træer testes på nuværende tidspunkt og udvalgte træer opformeres videre ved podning.

Kvalitet i fokus

Enkelte landsbyer eksporterer op mod 120 tons sheasmør om året til kosmetikindustrien i USA og Europa. (Foto: Jesper Vind)

Indtil for få år siden har kvalitet af shea kun været vigtig for opkøbere og importører.

I og med at kvindegrupper nu leverer sheasmør direkte til kosmetikproduktion, er kravene til dokumentation for kvaliteten steget.

Kvaliteten af sheasmør bliver blandt andet bedømt ud fra indholdet af fri fedtsyre og vandindhold. Det er parametre, som tidligere har været meget dyre at teste og har krævet gode laboratoriefaciliteter. Men med hjælp fra INNOVKARs forskning er det nu muligt at bestemme vand- og fedtindholdet ved hjælp af en hurtig og billig gennemlysningsteknik kaldet nærinfrarød spektroskopi (NIR).

NIR bruges allerede til at måle kvalitet i for eksempel kakao, men kalibreringen af udstyret i forhold til shea er innovativ.

Målinger kan herefter implementeres i håndholdt udstyr, der kan tages med ud i landsbyerne.

Resultaterne er helt nye og er derfor naturligt nok ikke taget i anvendelse endnu.

Men begynder NGOer og private eksportører at lave disse målinger for kvindegrupperne, kan det få en fantastisk gennemslagskraft, da kvinderne har et reelt parameter, der kan bruges ved prisforhandlinger.   

Kvinder hjælper kvinder

Det kræver erfaring og hårdt arbejde at fremstille selv små mængder sheasmør. (Foto: Jesper Vind)

Shea er helt unik da mulighederne for at skabe en indtjening specifikt er rettet mod afrikanske kvinder.

Det er derfor en interessant ressource, der har et stort potentiale ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv. Shea i form af cremer til beskyttelse mod rynker og skadelig effekt fra solen vil samtidig være et produkt som mange kvinder i den vestlige verden forventes at efterspørge fremover. En fair værdikæde fra forbruger til producent kan således blive historien om kvinder, der hjælper kvinder.

Selv om salget af shea har hjulpet flere kvinder lokalt, er der dog stadig lang vej før alle sheaproducenter i Vestafrika får glæde af den internationale handel.

De gode tiltag sker desværre kun i bestemte områder.

Mange kvinder er samtidig skeptiske over for produktionsændringer, og gør som de plejer uden at højne standarten af deres sheasmør.

Der er derfor behov for en indsats for at fremme simpel teknologi og viden, som hjælper de vestafrikanske kvinder til at producere shea af bedre kvalitet – og dermed til en højere pris.  

I sidste uge af oktober 2011 afholdes en konference i Burkina Faso, hvor alle resultater fra INNOVKAR-projektet fremlægges og diskuteres. Begge møder vil utvivlsom have stor bevågenhed – både nationalt og internationalt. Konferencen i Burkina Faso markerer samtidig afslutningen på INNOVKAR-projektet, men shea er en art man ikke sådan lige bliver færdig med.

Shea er både uhyre vigtig og utroligt spændende, og det er positivt at danske forskere bidrager til en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af dette vigtige frugttræ. For mit eget vedkommende har det været utroligt givende at være med i forskningen på området, og shea er absolut en art, jeg håber at kunne arbejdere videre med fremover.    

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.