»De er de mest skidne af Guds skabninger. De gør sig ikke rene efter at have udtømt ekskrementerne og ikke efter at have ladet vandet, og de vasker sig ikke efter sædudtømning. De vasker heller ikke deres hænder efter måltidet.«
Den arabiske rejsende Ibn Fadlan var ikke begejstret, da han på en rejse til Rusland i begyndelsen af 900-tallet mødte de skandinaviske vikinger. Hans maleriske ord beskriver vikingerne som vulgære, uhygiejniske og dyriske. Men spørger man nutidens arkæologer, er den typiske opfattelse af vikingerne som nogle ulækre bæster helt misforstået.
»Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste afbildning fra vikingetiden af en dansker, svensker eller nordmand, som ikke er meget velfriseret. I det hele taget tyder alt på, at man har været oppe på datidens beat, når det kommer til at holde sig pæn og ren. Der er ikke noget, der tyder på, at man har været særlig primitiv,« siger forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark Jens Molter Ulriksen.
Selvom der ikke er publiceret meget om emnet, er forestillingen om vikingerne som pæne og hygiejniske helt almindelig blandt forskere. Den er blandt andet baseret på de mange kamme fra vikingetiden, som er fundet over hele Skandinavien. Kamme, som ikke kun gjorde hr og fru viking flot at se på, men også havde den fordel, at de kunne bruges til at fjerne lus.
Du kan se et galleri af en række af de flotte kamme, arkæologerne har fundet gennem tiden, ovenfor.
Tætte kamme er med stor sandsynlighed tættekamme
Jens Molter Ulriksen er ikke i tvivl om, at der »blev gået til den,« når det kom til hårhygiejnen.
Ifølge hans opfattelse havde kammene først og fremmest til formål at pynte mænd og kvinder, men mange af kammene har så tætsiddende tænder, at de højst sandsynligt også kunne fjerne utøj i det værdsatte hår og skæg.
»På alle afbildningerne har kvinderne opsat hår, og mændenes skæg er friseret. Nogle gange er der fletninger i skægget. Så det har man gjort meget ud af. Lus har været en del af hverdagen. Men de meget fintandede kamme opfatter vi alle sammen som, at de nok er med henblik på lus,« siger Jens Molter Ulriksen.
Kamme er tegn på, at vikingerne gik op i hygiejne
Dan Carlsson, lektor på Gotland University, mener også, at kamme, hvor tænderne sidder rigtig tæt, kan være blevet brugt til lusekæmning. Han er især overbevist om, at de dobbeltsidede kamme, der – ligesom nutidens tættekamme – har en side med grove tænder og en side med meget tætsiddende tænder, er beregnet til at slippe af med de kløende væsner.
»De er præcis ligesom de lusekamme, man har fundet i Egypten og i Israel. Vi er meget sikre på, at det er lus, de er blevet brugt til. Den brede side skal rede knuderne i håret ud, og den fine side fjerner lusene,« forklarer han.
De dobbeltsidede kamme har dog først været brugt i Gotland i den sene vikingetid og i middelalderen, og Jens Molter Ulriksen gør opmærksom på, at der kun er fundet få dobbeltsidede kamme fra vikingetiden, mens den enkeltsidede har været den mere almindelige.
Begge forskere mener dog, at man har fjernet lus i vikingetiden, og at det er et af tegnene på, at vikingerne faktisk gik op i deres kropshygiejne. Dybest set er det dog gætterier, for det er svært at sige med sikkerhed, hvad formålet med de forskellige kamme var.
»Der er ingen seriøs forskning på, om kammene er til lus. Det er kammenes udseende, vi baserer det på. Det kunne være interessant at se nærmere på de velbevarede skeletter og på kammene, om man kan se spor af lus,« siger Dan Carlsson.
Mønstre på kammene var betinget af moden
Ud over at have en funktion af at kunne fjerne lus var kammene også i sig selv små kunstværker. De var lavet af hjortetak og ben og sat møjsommeligt sammen med nitter. Og de var vellavede og smukt dekorerede, fortæller Jens Molter Ulriksen.
»Der er rigtig meget ornamentik på kammene. Og vi kan se, at motiverne går igen på kamme over hele Skandinavien. Det tyder på, at de blev produceret af et begrænset antal kammemagere, som rejste rundt og producerede kammene på handelspladserne,« siger Jens Molter Ulriksen.
De samme slags kamme bliver fundet over hele Skandinavien samt i de lande, hvor vikingerne rejste hen. De har dog ændret sig med tiden, og derfor kan mønstre og størrelser hjælpe arkæologer med at datere kammene.
Man regner med, at de skiftende mønstre simpelthen er et spørgsmål om mode.
Skrønerne om vikingernes hygiejne er forkerte
Men selvom vi ved, at vikingerne havde brug for at redde hår, og ligesom deres efterkommere gerne ville af med de værste lus, er det så nok til at sige, at Ibn Fadlan tog fejl, når han kaldte vikingerne hedenske og uhygiejniske?
»Mange arkæologiske fund peger på, at de havde en excellent hygiejne. Du kan også læse de islandske sagaer, hvor de fortæller, hvor flotte folk så ud med gyldent hår. Og det var ikke kun håret, men også tøjet, som var smukt. Vi finder for eksempel silke i grave, og det er transporteret hele vejen fra Kina,« forklarer Dan Carlsson.
Arkæologiske fund som afbildninger, figurer og ting tyder altså alt sammen på, at vikingerne faktisk gik ret meget op i, at de skulle tage sig godt ud frem for at være de brovtende, ucharmerende monstre, som Ibn Fadlan beskriver. Og det havde sine fordele.
Jens Molter Ulriksen fortæller, at lokale angelsakser i skrifter fra 1.000-tallet brokkede sig over de danske vikinger, fordi de britiske kvinder hellere ville være sammen med de danske mænd end de engelske. Vikingerne var nemlig de mest renlige.
Mange andre overleveringer, som stammer fra de folkefærd, vikingerne plyndrede, giver dog ikke en særlig positiv opfattelse af de plyndrende nordboere.
»Det, der farvede overleveringerne fra vikingernes fjender, var, at vikingerne var hedninge og dermed barbariske, uhyggelige, mærkelige og på alle måder afstumpede. Og det er jo egentlig det samme, som vi i det 21. århundrede tillægger vikingerne. Når du ser film og tegneserier, hvor de gengiver vikinger, er de altid meget usoignerede. Men det tillægger vi kun vikingerne, fordi vi selv er indskrænkede i vores viden, for faktisk forholdt det sig helt anderledes,« siger Jens Molter Ulriksen.
Arkæologer har fundet kamme alle de steder, hvor der levede vikinger. Denne kam er fundet på Gotlands vestkyst, og til den hører et ‘etui’, som den kan opbevares i. Både kam og etui er usædvanlig velbevarede. (Foto: Dan Carlsson)
Kammene var mønstrede, og mønstrene gik ofte igen over hele Skandinavien. Kammene er med stor sandsynlighed også blevet brugt til at fjerne lus med. (Foto: Dan Carlsson)
De dobbeltsidede kamme ligner nutidens tættekamme. De var mest normale i middelalderen, men der er fundet eksempler på dem allerede i den sene vikingetid. (Foto: Dan Carlsson)
Den mest almindelige kam i vikingetiden var den sammensatte enkelt-kam. De er ofte lavet af hjortetak eller ben, tænderne er savet ud, og kammens dele er nittet sammen. (Foto: Dan Carlsson)
Fund tyder på, at vikingerne, ud over de mange kamme, også har brugt pincetter, tandstikkere og ørerensere – alt sammen tegn på, at de gik op i renlighed. (Foto: Dan Carlsson)
