Videnskabelige metoder er efterhånden blevet reduceret til en slags pertentlige kogebogsopskrifter til at måle og analysere det, vi allerede ved i forvejen med ”almindelig sund fornuft”.
Det mener professor ved CBS Søren Brier, som i en kronik her på Videnskab.dk advarer mod begrebet 'social videnskabelig ansvarlighed'. Et begreb, der dækker over, at politikere og erhvervsliv skal have den største magt til at bestemme, hvad universiteternes forskere skal forske i.
»Finansminister Claus Hjort Frederiksen har sagt i flere medier, at økonomerne, hvis de vil igennem med ”deres ideer”, må stifte et politisk parti. Det viser er klart, at ministeren sætter politik over videnskab og faktisk blot regner videnskab, som værende en del af politik. Desværre finder vi også den slags tendenser i Socialdemokratiet,« skriver han.
Men den tankegang er skadelig for vidensamfundet, mener Brier:
»Vi har sandelig fået det modsatte af ekspertvælde – og derfor slet ikke en udvikling mod det videnssamfund vi har brug for at klare os globalt og få gang i hjulene.«
Læs kronikken: Social videnskabelig ansvarlighed og udviklingen af et vidensamfund
































