Overraskende: Børnehaveklassen eksisterede allerede i 1800-tallet

»Børnehaven er ikke en legeskole med det ene formål at yde børnene passende tidsfordriv. Den tilsigter først og fremmest under form af leg at lægge en god grund under en elementær undervisning ved at forberede de smås tanker og danner således det første vigtige led i skolens plan.«

Lyder det som en formålsparagraf for børnehaven anno 2015? Ja, i hvert fald indholdsmæssigt. Men i virkeligheden er ordene fra år 1900 og sagt af Hedevig Bagger om de børnehaver, der begyndte at skyde frem i sidste del af 1800-tallet. Hedevig Bagger var en af landets første uddannede pædagoger.

I et stort anlagt forskningsprojekt er ny historisk viden om børnehaven for 150 år siden kommet op til overfladen.

»Det var en stor overraskelse at finde ud af, at der i 1880'erne blev etableret mange børnehaver i forbindelse med de nye, private pigeskoler, som vandt frem. I børnehaven skulle børnene opdrages socialt og udvikle sig til sunde, selvstændige og videbegærlige børn, der var skoleparate, når de nåede syv års-alderen,« fortæller Anette Eklund Hansen, som er historiker.

Børnehaven har hovedrollen

Anette Eklund Hansens undersøgelser af børnehavens historie er lavet som en del af et forskningsprojekt omkring børnehaver og pædagogprofessionens historie. Det er forankret på Århus Universitet i Emdrup (det tidligere DPU) og er økonomisk støttet af BUPL, pædagogernes fagforening.

»Det er første gang, børnehaven og pædagogikken i et forskningsprojekt har hovedfokus, og første gang de bliver placeret i en 200-årig historisk og samfundsmæssig sammenhæng,« siger Anette Eklund Hansen.

Hun er selv historiker og forsker inden for køns- og kvindeforskningen og har i mange år været tilknyttet Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Børnehaverne hang sammen med skolerne

En frøbelsk børnehave, baseret på den tyske pædagog Friederich Fröbels børnesyn, var en del af konceptet for de private pigeskoler og andre skoler, som blev lavet for at give middelklassens børn bedre mulighed for at få en bedre uddannelse.

»Det var en pædagogisk tænkt del af de nye privatskoler, at der skulle være en forberedende børnehave, der gav en naturlig tilgang til det at lære. Børnehaven skulle give de grundlæggende sociale og sproglige færdigheder, der var nødvendige for at kunne klare skolen,« forklarer Anette Eklund Hansen.

Børnehaverne er i dag væk, men af de skoler, som stadig eksisterer, kan nævnes:

• Ingrid Jespersens Gymnasieskole: Grundlagt af Ingrid Jespersen i 1894
• N. Zahles Gymnasieskole: Grundlagt af Nathalie Zahle i 1885
• Marie Kruses Skole: Grundlagt af Marie Kruse i 1869

Børnehaverne var stærkt inspirerede af Friedrich Frøbel, som byggede sin pædagogik på en viden om børns trivsel, ny medicinsk, og efterhånden også psykologisk, viden om barnets udvikling, og hvordan man kunne stimulere den.

Ingen pædagogik i børneasylerne

En årsag til, at det har virket så overraskende at finde ud af, at der allerede i 1800-tallet var børnehaver med så ’moderne’ indhold, er, at man fra den periode mest har kendt til, at pasning uden for hjemmet foregik i børneasylerne.

Børneasylerne blev til i midten af 1800-tallet. De udsprang af det pasningsbehov, som opstod, fordi mange fattige, og ofte enlige, mødre måtte arbejde ude. Børn kunne blive passet i asylerne fra tre ugers-alderen til skolealderen. I børneasylerne var der ikke megen plads til den pædagogik, som middel- og overklassens børn i børnehaverne nød godt af.

»Der var meget stor forskel på de børnehaver, vi nu har fået kendskab til og til asylerne. I asylerne var der ikke uddannet personale, og kun 1 til 2 personer passede 100 til 250 børn. Der var udenadslære af bibelvers og hård disciplin for at få de mange små børn til at være lydige,« fortæller Anette Eklund Hansen.

Selvom tanken bag asylerne hvilede på en idealistisk tanke om at redde de dårligst stillede fra fordærv, så var der ikke megen empati og omsorg at finde. Både hvad angik pasning og skolegang var der i 1800-tallet meget stor forskel på, hvilke muligheder man havde som velstående borgersøn eller almindeligt arbejderbarn.

Skolerne var en forretning

Mulighederne afhang af penge, og der var gode grunde, også ud over de pædagogiske, til, at stifterne valgte at knytte børnehaver til deres skoler. Dengang som nu ville forældre gerne sørge for, at deres børn fik en god skolegang, og da den frøbelske pædagogik var oppe i tiden, kunne den bruges til at tiltrække flest mulige pengestærke forældre til privatskolerne.

»Private skoler var jo en forretning, og skoleholderne var interesserede i at kunne tilbyde forældre et attraktivt pædagogisk produkt – for eksempel ved at have skoleforberedende klasser for de mindre børn. Derfor var det naturligt, at de private skoler fandt inspiration i Fröbels pædagogik og oprettede børnehaver eller forberedelsesklasser, som vi i dag ville kalde børnehaveklasser,« forklarer Anne Katrine Gjerløff.

Hun er ph.d. i historie og har arbejdet på forskningsprojektet om Dansk Skolehistorie 1850-1920 ved Aarhus Universitet. Ved at pege på, at økonomi også kan være en af baggrundene for oprettelsen af pigeskolernes børnehaver, understreger hun, at man ikke kan nøjes med at se på tingene hver for sig, hvis man vi forstå dem til fulde.

»Forskning er vigtigt for en klarere og mere mangfoldig forståelse af datidens pædagogiske landskab og skolehistorie, og det bidrager et forskningsprojekt som det om pædagogernes historie til. Skolehistorien kan for eksempel ikke undersøges isoleret, men må også inddrage viden om børnehaverne, hvis man vil have forståelse af tidens pædagogiske tankegang. Tingene skal ses i sammenhæng,« siger Anne Karine Gjerløff fra Aarhus Universitet.