Vores hverdag er fyldt med spørgsmål. Både den mindre og mere alvorlige af slagsen. Men de er der.
En ny blog på Videnskab.dk går nu i dybden med fænomenet spørgsmål med formålet om at blive klogere på hvorfor, hvornår og hvordan vi stiller spørgsmål.
Bag bloggen står Pia Lauritzen, der er ph.d. i filosofi og postdoc på Aarhus Universitet. Hun stiller spørgsmål om spørgsmål og forsker i dem.
»Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at den måde, man forstår og bruger spørgsmål på i et samfund, afspejler eller måske ligefrem bestemmer, den måde man tænker og organiserer sig på i samfundet,« fortæller Pia Lauritzen.
Vi forholder os konstant spørgende
Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer mente, at spørgsmålets struktur er forudsat i al erfaring.
Det skal forstås på den måde, at selv når vi ikke stiller spørgsmål, så forholder vi os spørgende til os selv og vores omgivelser. En teori, der også optager Pia Lauritzen.
»Det fascinerende er, at alle mennesker, både børn og voksne, kvinder og mænd stiller spørgsmål. Vi gør det hele tiden. Samtidig med, at der er spørgsmål overalt i vores samfund, så er der stort set ingen, der forholder sig til den betydning, spørgsmål har for vores måde at tænke og være på. Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan finde mange andre fænomener, der fylder så meget, og samtidig får så lidt opmærksomhed, som spørgsmål gør,« siger hun.
Spørgsmål er ligesom ilt
At spørgsmål får så forsvindende lidt opmærksomhed er også en af grundene til, at Pia Lauritzen har kastet sit forskerhjerte over fænomenet.
»Når man først bliver opmærksom på, at spørgsmål bliver taget så meget for givet, at der ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det, så åbner det for en masse nye spørgsmål,« fortæller hun.
Spørgsmål er det vigtigste grundstof i vigtige områder som forskning, journalistik og politiets opklaringsarbejde. Men ofte glemmer dem, der stiller allerflest spørgsmål, at spørge sig selv om, hvad de spørgsmål, de stiller – og ikke stiller – betyder for deres resultater.
Som Pia Lauritzen forklarer, kan spørgsmål sammenlignes med ilt. Noget, der er så vigtigt for alt, hvad vi gør, at vi glemmer, at det er der.
Forskellige spørgsmål i forskellige kulturer
Uanset hvor bevidste vi er om spørgsmålene omkring os, så spiller fænomenet en betydelig rolle i vores samfund – og formentlig også i samfund, der er dybt forskellige fra vores eget.
Ved at studere spørgsmålets rolle i forskellige samfund, kan Pia Lauritzen få en idé om, hvorfor det kan være så svært at forstå andre kulturer.
Det første spørgsmål
I sit første blogindlæg 'Spørgsmål udløser syndefald' går Pia Lauritzen i dybden med spørgsmålets oprindelse. Hvornår begyndte vi mennesker at stille spørgsmål – og hvad udløste det første spørgsmål?
For at finde svar tager hun udgangspunkt i skabelsesberetningen og syndefaldsmyten om Adam og Eva. I dette indlæg bliver der slået en række temaer an, som også vil blive behandlet i senere indlæg i forhold til blandt andet etik, frihed og ansvar.
Adam og Eva er den vestlige tilgang til spørgsmålets oprindelse, men spørgsmålets rolle i for eksempel Koranen og Confucius-læren vil også blive undersøgt i udforskningen af spørgsmålets betydning for kultur og mentalitet. Netop Koranen og spørgsmål er omdrejningspunktet i Pia Lauritzens seneste blogindlæg 'Spørgsmål i og om Koranen'.
»Bloggen kan komme til at behandle en masse ting, fordi en masse ting åbner sig hele tiden. Det stopper aldrig.«
