Novo Nordisk Fonden vil støtte atomkraft i Danmark
atomkraft ja og nej tak logoer ved siden af hinanden

Atomkraft er noget, der har delt vandene i Danmark i flere årtier. (Illustration venstre: nuclearpoweryesplease.org - CC BY-NC-SA 3.0 / Illustration højre: Anne Lund - The OOA Foundation - GFDL)

Atomkraft er noget, der har delt vandene i Danmark i flere årtier. (Illustration venstre: nuclearpoweryesplease.org - CC BY-NC-SA 3.0 / Illustration højre: Anne Lund - The OOA Foundation - GFDL)

Kilde: 
24 januar 2023

Atomkraft er ofte lig med kontroversiel debat i Danmark. 

På trods af det har Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, i denne uge proklameret, at atomkraft-tabuet skal droppes, og at Danmark skal blive verdensførende inden for udvikling af fremtidens grønne energikilde.

Novo Nordisk Fonden skal således bidrage til udviklingen af atomkraft herhjemme i fremtiden.

Det skriver FINANS.

Årsagen til beslutningen er ifølge Lars Rebien Sørensen, at atomkraft som fremtidig energikilde er helt afgørende for at blive CO2-neutral med en stabil energiforsyning.

Han mener derfor, at det er helt naturligt, at Novo Nordisk Fonden undersøger, hvordan man kan understøtte atomkraftens udvikling.

Det bliver dog ikke i form af støtte til traditionelle atomkraftværker med store køletårne såsom dem i Barsebäck i Sverige. Støtten er i stedet tilegnet nye former for atomkraft, som allerede er under udvikling, skriver FINANS.

Lars Rebien Sørensen peger især på to danske atomkraft-virksomheder: Copenhagen Atomics og Seaborg, som arbejder på at udvikle atomkraftværker med flydende saltreaktorer, hvilket Videnskab.dk tidligere har skrevet en artikel om.

Nyheden bliver mødt med åbne arme af bestyrelsesformanden for Seaborg Technologies, Navid Samandari.

»Novo Nordisk Fonden har med risikovillig kapital gjort en enorm forskel inden for life science og er i gang med at brede sig ud i andre områder med banebrydende teknologi som kvantecomputere. Tilsvarende potentiale er der også mulighed for inden for vores felt,« siger Navid Samandari til FINANS.

model over seaborgs nye atomreaktor

Seaborgs idé til en ny atomreaktor er baseret på brugen af saltreaktorer, så det ikke kan nedsmelte ligesom Fukushima-værket, og som skal være billigere end traditionelle atomkraftværker. (Grafik: Thøger Junker, Videnskab.dk)

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.