Mode i vikingetiden: Vikingerne elskede farver, pels og silke
Vikingerne var dygtige krigere, handelsfolk og opdagelsesrejsende. Men de gik også op i deres tøj. Pels, guld og silke var statussymboler, og tøjet kom i alskens farver. Se her, hvordan vikingerne kunne have set ud.

Året er 873, og Frida er ved at trække i tøjet. Hendes nye, røde kjole er endelig klar til brug, og de nypudsede skålspænder ligger bare og venter på at skulle holde kjolen fast over hendes skuldre. Kjolen er sidste skrig i moden i år 873.

Om dette præcise scenarie har udspillet sig er tvivlsomt. At en vikingekvinde på et tidspunkt har trukket i en rød kjole med tilhørende skålspænder, ér dog sandsynligt – rød og blå var nemlig blandt de mest populære farver i vikingetiden.

Men kan man tale om, at vikinger havde noget, der mindede om mode, når de klædte sig på?

»Ja,« lyder det korte svar fra Ulla Mannering fra Center for tekstilforskning ved Nationalmuseet. Mode i vikingetiden var anderledes, end hvordan vi opfatter begrebet mode i dag, hvor garderoben bliver skiftet ud fra år til år, forklarer hun, men en form for 'mode' kan man godt spore i de arkæologiske fund fra den tid.

»Vi kan i vikingetiden se trends og tendenser, som man godt kan kalde mode. Vikingernes mode er det, vi ser som forandringer gennem tid. Det betyder ikke, at man smed alt det gamle tøj ud, men at man kan se nye farver, dekorationer eller dragtformer slå igennem over en periode.«

I galleriet ovenfor kan du se eksempler på, hvordan forskerne forestiller sig vikingemoden – som det blev præsenteret på en catwalk på Københavns Universitet tidligere i år.

Ekslusive materialer var forbeholdt de rige

Vores kendskab til vikingemode stammer fra gravsteder, hvor rige vikinger er begravet. Det giver et hul i vores viden om, hvordan den jævne befolkning gik klædt, forklarer Ulla Mannering.

»Det, vi kalder mode, er højstatusdragter. Overordnet tyder det på, at den almindelige viking har gået klædt i noget lignende, dog knap så luksuriøst med guld, sølv, pels og silke. Men elementerne har været nogenlunde de samme. Stilen fra højstatusdragterne har nok påvirket tøjets udseende ned gennem hierakiet,« siger Ulla Mannering.

De vikinger, der havde midlerne til det, var altså ikke blege for at trække i ekstravagante klæder med dyre materialer. Men hvad ved vi helt generelt om tøjet i vikingetiden?

Uld, hør og flere lag

Ulla Mannering fortæller, at der i vikingetiden var forskel på, hvordan mænd og kvinder gik klædt.

En kvindedragt bestod typisk af:

  • En hørunderdel – en slags underkjole – inderst, og uden på en lang kjole eller nederdel af uld, som gik ned til fødderne.
  • Kjolerne var typisk selekjoler, som blev holdt på plads af skålspænder (se galleri). Forskerne har dog også gjort fund, der viser, at nogle kjoler også havde indbyggede ærmer.
  • Overtøj var som regel en kappe, der blev lukket foran på brystet.
  • På hovedet bar kvinder typisk en lille hue eller et tørklæde.

En mandedragt bestod typisk af:

  • En hørkjortel – en lang skjorte, som man trak over hovedet – inderst, og uden på en kjortel af uld.
  • Korte eller lange bukser, nogle gange som pludderbukser (store, luftige bukser – à la Disney's Aladdin), der kun lige nåede ned til knæene.
  • Overtøjet var kapper eller jakker. For mændene var lukningen på skulderen i stedet for på brystet.
  • På hovedet bar mændene ofte en hat.

Og så var vikingerne vilde med farver.

»Vikingerne gik med farverigt tøj med mønstre og påsyede bånd. Rød og især blå var populære gennem hele vikingetiden,« fortæller Ulla Mannering.

Catwalk i vikingeklæder

I slutningen af februar var folk med viden om og interesse i vikingeklæder samlet til seminariet 'Stof til eftertanke' på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet. Her var sidste punkt på dagsordenen en catwalk med vikingetøj.

»Arkæologer finder fra tid til anden gamle tekstilstykker og læderlapper fra vikingetiden. Det kan give os en ide om, hvilke tekstiler og teknikker man brugte den gang. Det siger dog ikke meget om, hvordan vikingernes tøj præcis så ud. Men det er sjovt at se folk, der kan håndværket, prøve at genskabe dragter fra vikingetiden,« siger Ulla Mannering.

Henriette Lyngstrøm, der er lektor ved Saxo-instituttet og en af personerne bag catwalk-arrangementet, fortæller, at formålet med arrangementet var, at få forskningen omsat til noget konkret.

»At se folk med viden om vævning, syning og farvning bruge viden og arkæologiske fund til at genskabe de her dragter er sjovt og super inspirerende,« fortæller Henriette Lyngstrøm.

Det er Ulla Mannering fra Center for tekstilforskning ved Nationalmuseet enig i:

»Det gode ved arrangementet var, at folk på forskellige niveauer kunne mødes og diskutere, hvordan tøjet kunne se ud på baggrund af for eksempel de fund af tekstiler, vi gør i arkæologiens verden. Man kunne komme med sit bud på en dragt og sige: 'Sådan har jeg prøvet at lave den. Fungerer det, eller ser det helt skørt ud?'« siger Ulla Mannering.

»En viking ville nok ikke kunne genkende tøjet«

For Ulla Mannering var det først og fremmest sjovt at se vikingeentusiasterne fra blandt andet landets vikingecentre komme med deres bud på, hvordan vikingerne gik klædt.

»På nuværende tidspunkt er disse dragter vores bedste bud. Vi kommer aldrig til at rekonstruere vikingernes klæder, så en viking der dumpede ned fra himlen ville kunne genkende sin samtid. Men vi skal ikke være bange for at være fantasifulde og give den ekstra gas. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vikingernes tøj kan have set ud,« forklarer Ulla Mannering.