Medarbejdere uden magt skal have frihed
Flere steder i den offentlige sektor klager medarbejdere over et dokumentationsdiktatur, der fratager dem deres faglighed. Nyt studie viser, at ansatte uden magt skal have selvbestemmelse. Arbejdsmarkedsforsker tror ny regering vil ændre dansk arbejdsmarked.

Flere danske forskningsprojekter har slået fast, at dokumentationskravene og ensretningen i det offentlige er dræbende for medarbejdernes motivation og formentlig danner baggrund for det høje sygefravær i den offentlige sektor. (Foto: Colourbox)

Flere danske forskningsprojekter har slået fast, at dokumentationskravene og ensretningen i det offentlige er dræbende for medarbejdernes motivation og formentlig danner baggrund for det høje sygefravær i den offentlige sektor. (Foto: Colourbox)

Pædagoger, sosu-hjælpere, lærere og socialrådgivere klager jævnligt over, at deres faglige selvbestemmelsesret er taget fra dem af administrationssystemer, der skal sikre, at alle borgere får ens behandling.

Dermed kan socialrådgiveren ikke vælge at bruge ekstra tid på den ene klient frem for den anden, og sosu-hjælperen kan ikke prioritere en samtale med den ældre over rengøring.

Flere danske forskningsprojekter har slået fast, at dokumentationskravene og ensretningen i det offentlige er dræbende for medarbejdernes motivation og formentlig danner baggrund for det høje sygefravær i den offentlige sektor.

»Arbejdet inden for omsorg, skole, sundhed og understøttelse er ekstremt kravstyret. Dokumentation og præcision er i højsædet, og vi ved, det nedsætter trivslen og øger sygefraværet,« siger arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Selvbestemmelse er vigtigt

Nu bliver offentligt ansattes frustration understøttet af forskere fra London og Paris.

De har undersøgt folks behov for kontrol.

I tilfælde, hvor folk ikke har magt - hvis de for eksempel ikke er i en lederposition - kan deres trivsel øges ved at give dem retten til at foretage selvstændige valg. På den måde har de kontrol over deres eget arbejdsliv.

»Det er fundamentalt vigtigt for mennesker at føle kontrol over deres liv. En magtesløs medarbejder langt nede i jobhierakiet vil få det bedre af at kunne træffe selvstændige valg omkring sit arbejde,« siger M. Ena Inesi fra London Business School, der er hovedforfatter på artiklen Power and Choice: Their Dynamic Interplay in Quenching the Thirst for Personal Control i det estimerede tidsskrift Psycological Science.

I en række eksperimenter, hvor folk enten fik en følelse af magt, forstået som kontrol over andres og egen situation, eller selvbestemmelsesret over egen situation, var forsøgspersonerne tilfredse.

I situationer, hvor forsøgspersonerne følte sig magtesløse, opvejede de tabet af magt ved at anstrenge sig for at få valgmuligheder.

Konkret fik de valget mellem at handle i en butik tæt på med tre valgmuligheder eller i en længere væk med 15 valgmuligheder. De magtesløse valgte de mange valg.

»Når vi ikke har magt, bliver vi tørstige efter valg,« skriver forskerne.

Modsat udtrykte forsøgspersonerne større stræben efter lederstillinger, når de blev frataget valgfrihed og selvbestemmelsesret.

»Yderligere eksperimenter underbyggede, at folk er tilfredse med enten magt eller valg, men at de bliver stærkt utilfredse, hvis de hverken har det ene eller andet,« skriver forskerne.

Dokumentation vigtigere end indhold

Herhjemme er ansatte i det offentlige underlagt det som hedder New Public Management.

Fordelen ved systemet er, at et decentralt offentligt system kan måle og dokumentere, at medarbejdere, institutioner, kommuner, regioner og stat lever op til centralt fastsatte krav.

Ulempen er, at medarbejderne mister en stor del af deres autonomi, hvilket flere danske forskere har dokumenteret har ført til mistrivsel og sygefravær.

Flemming Ibsen mener, at New Public Management fokuserer på tid frem for indhold.

»Der er meget stor fokus på, at befolkningen skal have opfyldt deres grundrettigheder. Det er en del af kontraktpolitikken, som Anders Fogh Rasmussen indførte. Men det betyder, at det, at borgerne får tilbud til tiden, bliver vigtigere end tilbuddets indhold, som man ser det på aktiveringsområdet. Det betyder, at journalen bliver vigtigere end patienten. Det bliver et mål i sig selv at opfylde dokumentationskravet, i stedet for at måle effekten af arbejdet,« siger Flemming Ibsen.

Han forudser, at det offentlige arbejdsmarked vil blive grundlæggende ændret, hvis vi får en rød regering efter det kommende folketingsvalg.

»Det står meget højt på dagsordnen hos de offentligt ansatte at få systemet ændret. Jeg tror, at det vil blive en del af trepartsforhandlingerne mellem en eventuel rød regering, arbejdsgiverne og fagbevægelsen,« siger Flemming Ibsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk