Om forfatteren

Sedsel Brøndum Lange

Journalist

Jeg har været journalistpraktikant hos Videnskab.dk siden august 2015. I den tid har jeg haft rig mulighed for at udnytte, at Videnskab.dk dækker forskningsverdenen bredt. Det betyder, at jeg både har fortalt om tv-serier, alderdomsforskning og biodiversitet.
Selvom jeg i udgangspunktet er ivrig efter at dække samfunds- og kulturstof, banker mit hjerte også lidt ekstra for biologi og sundhed, som jeg ofte har skrevet om.
Min journalistuddannelse har jeg fra Roskilde Universitet (RUC), hvor jeg desuden studerer Internationale Udviklingsstudier.
I den forbindelse har jeg taget et semester på Statskundskab på Københavns Universitet og et semester med medieteori på Brunel University i London.
Før jeg begyndte hos Videnskab.dk har jeg været kommunikationspraktikant hos Fairtrade Mærket og hos VedvarendeEnergis samarbejdspartner i Kenya.
 

Magthungrende kvinder gør Game of Thrones enestående

Når tv-serien Game of Thrones snart tager hul på sjette sæson, er der masser af stærke kvinder på skærmen. De er magthungrende dronninger, mødre, krigere og elskerinder, som gør serien helt særlig inden for fantasy, mener medieforsker.

»Daenerys er et stærkt kvindeportræt og et eksempel på den usentimentale tilgang, der er i Game of Thrones. Daenerys skal vælge, om hun vil være herre over en civilisation, eller om hun vil blive ved med at være et offer. På den måde viser hun, at nogle gange må man spille de kort, man har. Eller gå ud og finde nogle flere kort. Med det siger George R.R. Martin (forfatteren, red.): Måske er alle imod dig, men hvis du skal lave om på det, er det op til dig selv,« siger Rikke Schubart. (Foto: HBO)

Annonce: