Kvindelige elitestuderende følger deres mænd
Hver tredje danske kvinde på universiteter som Oxford og Cambridge studerer for at være tæt på partneren. Dansk undersøgelse bekræfter, at primært børn af den veluddannede overklasse studerer på elite-universiteter.

Især to forhold ser ud til at påvirke kvinders valg af universitet i udlandet: om deres mor er nogenlunde veluddannet, og om deres mand har ambitioner om at gøre karriere i udlandet. (Foto: Colourbox)

Især to forhold ser ud til at påvirke kvinders valg af universitet i udlandet: om deres mor er nogenlunde veluddannet, og om deres mand har ambitioner om at gøre karriere i udlandet. (Foto: Colourbox)

Danske kvinder, der læser på de fineste universiteter i udlandet, gør det i høj grad for at være tæt på deres partner. Det viser en ny dansk undersøgelse.

Mens mænd vælger universiteter som Oxford, Cambridge, Harvard og Yale for at få en prestigefuld uddannelse og forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet, så læser mere end hver tredje danske kvinde på udenlandske eliteuniversiteter for at være tæt på kæresten.

»Godt en tredjedel af kvinderne svarer, at de studerede på universitetet i udlandet for at være sammen med deres partner. Dette gælder kun hver tiende mand. De tydelige kønsforskelle er slående. Mænd begrunder langt oftere deres beslutning om at studere i udlandet med det faglige niveau eller prestige,« siger ph.d.-stipendiat Mette Foged.

Tallene kommer frem i undersøgelsen 'Familiers kosmopolitiske uddannelsesstrategier – Et spørgsmål om migration og investering i distinktiv kapital', som professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Martin D. Munk og ph.d.-studerende Mette Foged og Andreas M. Mulvad står bag.

Manden følger ambitionerne - kvinden følger manden

I et spørgeskema, hvor respondenterne kunne vælge mellem flere årsager til deres valg af udenlandsk universitet, pegede 40 procent af 147 mænd på elite-universiteter, at årsagerne var:

  • bedre uddannelse
  • forbedrede kompetencer og
  • mulighed for at arbejde i udlandet

Kun 20 procent af kvinderne angav disse årsager.

Til gengæld havde 37 procent af de 138 kvinder valgt et udenlandsk elite-universitet for at være tæt på deres partner. Det samme tal for mænd var 12,2 procent.

»Denne tendens til, at det er kvinden, der følger manden i migrationsbeslutningen, er noget, vi også ser i andre beslægtede studier, vi er i gang med. Og selv for kvinder med en grad fra et eliteuniversitet afspejler det sig i deres beskæftigelse.«

Fakta

Sådan gjorde de

Ved at kontakte tusindvis af personer i udlandet kom forskerne i kontakt med en gruppe på 4.000 personer, der havde opholdt sig i udlandet.

Ud af den gruppe har forskerne fundet frem til 829 der læste eller havde læst på

1) et udenlandsk universitet eller
2) udenlandsk eliteuniversitet

Forskerne sammenligner dels de to grupper, men sammenligner også med lignende tal for danskere, der studerer på danske universiteter. Dataindsamlingen bygger på elektroniske spørgeskemaer om socioøkonomiske forhold og årsager til valg af universitet.

»Et øjebliksbillede fra 2008, hvor vores survey-data er indsamlet, viser, at otte procent af kvinderne med en udenlandsk universitetsgrad er hjemmegående i 2008. Dette tal er væsentlig lavere for kvinder med en universitetsgrad i Danmark,« siger Mette Foged.

Elite-studerende gifter sig med folk fra udlandet

Forskerne ved ikke, hvorfor kvinder befinder sig så langt fra det kønsrollemønster, der er normen i den nordiske velfærdsstat. Men de spekulerer i, at det kan skyldes opvækst i udlandet eller forberedelse på et liv i udlandet og dermed et liv med en udenlandsk mand under mere gammeldags kønsrollemønstre.

»Vores data viser, at kun 15-20 procent af de danske mænd på eliteuniversiteter gifter sig med en dansk partner, og det tal er endnu mindre for kvinder,« siger professor Martin D. Munk.

For langt de fleste både mandlige og kvindelige studerende på eliteuniversiteter går det dog igen, at de kommer fra den øvre middelklasse og overklassen, og der kan ifølge forskerne være nogle kønsrollestrukturer i de klasser, som adskiller sig fra resten af samfundet.

Elitestuderende er børn af veluddannede

Den overraskende ny viden er primært et biprodukt af forskernes egentlige projekt. De ville undersøge, hvem der går på de udenlandske eliteuniversiteter. For de fleste synes hæderkronede universiteter som Oxford, Cambridge og Yale fjerne og uopnåelige. Men for særlig en gruppe danskere er de tilgængelige.

»Det er velkendt, at børn af akademikere har støre sandsynlighed for at få en universitetsgrad, end børn af forældre som ikke har gået på universitetet.«

»Det nye i vores studie er, at vi kigger på, hvordan dem med en udenlandsk universitetsgrad adskiller sig fra dem med en universitetsgrad fra Danmark. Det viser sig, at personer med en grad fra en international elite-institution er ekstremt selekteret i forhold til social baggrund,« siger Mette Foged.

Mor vigtig for kvinders valg, far vigtig for mænd

Danskere på eliteuniversiteter kommer fra en meget veluddannet baggrund. Forældrene er bedre uddannet end de fleste andre i befolkningen.

Fakta

Forskerne definerer et eliteuniversitet som et universitet, der optræder på top 200 i QS Times World University Ranking 2004 eller i top 50 i Financial Times Ranking af verdens bedste MBA-institutioner 2004.

De eliteuniversiteter, som flest danskere går på, er University of Oxford, Cambridge University, University College London, Lunds Universitet, Oslo Universitet, London School of Economics, King’s College London og University of Chicago.

Det er særligt afgørende, hvilken uddannelse forælderen af samme køn har. For mænd er det afgørende, at faderen er akademiker, mens det for kvinder er afgørende at moderen har en uddannelse.

»Der er et tydeligt mønster i data i retning af, at forælderen af samme køn spiller den største rolle for barnets valg af uddannelse. For eksempel er andelen af mødre med en universitetsuddannelse exceptionelt høj blandt kvinder, der har opnået en international eliteuddannelse,« siger Mette Foged.

Ender som selvstændige og topdirektører

Over 30 procent af mændene på udenlandske eliteuniversiteter har en far med universitetsuddannelse, og næsten halvdelen af kvinderne har en mor med mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Det tal er meget højt i forhold til befolkningen generelt.

Generelt har ca. 20 procent af mandlige universitetsstuderende (svarende til 2/3 af mænd på eliteuniversiteter) en far med en universitetsgrad, mens omkring 30-35 procent (svarende til ca. 3/4 af kvinderne på eliteuniversiteterne) af de kvindelige studerende på danske universiteter eller almindelige udenlandske universiteter har en mor med mindst en mellemlang videregårende uddannelse.

Flere topdirektører blandt elite-studerende

Forskerne har ikke kun undersøgt elitestuderendes sociale baggrund, men også deres motiver for at studere i udlandet.

Sociologen Pierre Bourdieu taler om uddannelsesmæssig kapital, og som kandidat fra et af verdens førende universiteter opnår danskerne en meget stor global uddannelsesmæssig kapital. Den kapital er hovedårsagen til mænds studier på elite-universiteter, mens årsagen for kvinder nærmere handler om deres mænds valg i livet, bemærker forskerne.

Forskerne er netop nu i gang med at undersøge, hvad der sker efter uddannelsen fra et eliteuniversitet. De foreløbige resultater viser, at der er langt flere der bliver topdirektører eller selvstændige end den øvrige befolkning.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.