Kunst hjælper psykisk syge

Forestil dig, at du pludselig ikke kan finde dig selv. Kende dig selv. Eller mærke dig selv. Du mister måske evnen til at opfatte dig selv som udgangspunktet for dine handlinger og sansninger. Eller din oplevelse af dig selv og andre mennesker forandrer sig ved mindste vindpust.

Nogenlunde sådan kan livet se ud for personer, der har alvorlige psykiske sygdomme som borderline eller skizofreni.

Fordi tabet af identitet er så centralt for sygdommene, er genvindingen af identitetsfølelse også meget central for helbredelsen. Og her kan terapi, der er centreret om at skabe kunst, tilsyneladende være et særdeles virksomt middel.

»Alle patienter i mit studie af kunstterapi oplevede, at kunstterapien hjalp dem, fordi den kunstneriske udfoldelse styrkede deres selverfaring,« fortæller Hanne Stubbe Teglbjærg, der er ph.d., psykoterapeutisk overlæge ved Aarhus Universitetshospital og forfatter til bogen ’Skabende Kunstterapi’.

Psykiatrien har brug for kunstterapi

Hanne Stubbe Teglbjærg færdiggjorde i 2009 en ph.d.-afhandling, der undersøger effekten af kunstterapi på en lille gruppe patienter. Afhandlingens konklusioner har hun formidlet i en bog, som udkom i maj 2010.

»Jeg har blandt andet skrevet bogen for at kunne formidle min forskning, som viser, at kunstterapi kan have stor betydning for psykiatriske patienter, og at vi med fordel kan implementere kunstterapi i psykiatrien,« fortæller Hanne Stubbe Teglbjærg.

»Det har især betydning, at kunstterapien kan hjælpe patienter med at afhjælpe symptomer, som anden behandling har svært ved, for eksempel at kunne genfinde livsglæde, mening og tro på sig selv,« siger Hanne Stubbe Teglbjærg.

1 ud af tre havde tilbud i 2005

I 2005 lavede hun en optælling, der viste, at cirka en tredjedel af psykiatriske behandlingssteder havde et kunstterapeutisk tilbud.

»Men typisk var der tale om en ergoterapeut, der havde en gruppe og ’fik lov’ til at lave noget kunstterapi. Det er sjældent en integreret del af behandlingen med uddannede kunstterapeuter som behandlere,« fortæller hun.

Kunstterapi hjalp alle patienter

Og det er en skam, mener Hanne Stubbe Teglbjærg. For hendes ph.d.-afhandlingen viste, at patienterne havde stor glæde af kunstterapien.

Hun testede terapiformen over et år på to grupper af patienter med fem personer i hver gruppe.

»Den første gruppe bestod af fem patienter med alvorlig skizofreni. De havde været syge i mere end fem år og fik alle stærk medicin. Den anden gruppe bestod patienter med borderline eller depression. De to forskellige grupper gav mulighed for at sammenligne reaktioner på terapien,« fortæller Hanne Stubbe Teglbjærg.

Reaktionerne var da også forskellige, men det gik igen hos alle patienter, at de oplevede, at kunstterapien hjalp dem. Og som terapeut kunne Hanne Stubbe Teglbjærg også mærke en forbedring.

»Min fornemmelse var, at de fik det bedre. De blev mindre paranoide og bedre fungerende socialt. De skizofrene var mindre angste, og Borderline-patienterne følte, at de fik mere ro og bedre kunne håndtere vanskeligheder og konflikter,« siger hun.

Gav skizofrene ro til at knytte bånd

Skizofrene patienter oplever ellers ofte, at det er svært for dem at være sammen med andre mennesker.

Men i gruppen, hvor der blev praktiseret kunstterapi, oplevede de, at de kunne knytte sig til gruppen på en måde, der gav dem rigtig meget, fortæller Hanne Stubbe Teglbjærg.

»De kunne tage det hele ind i portioner i forhold til, hvad de kunne magte. Hvis det blev for meget kunne de vende sig mod lærredet. De blev desuden meget synlige for hinanden i billedarbejdet, uden at de følte sig udstillet, og det gjorde det lettere for dem at se sig selv som en del af gruppen,« uddyber hun.

Kunstterapi virker individuelt

Indtil videre er der ikke lavet meget forskning i kunstterapi, men den smule, der er lavet, peger på at terapiformen blandt andet har en gavnlig effekt for personer, der har borderline personlighedsforstyrrelse. Sådan én er især kendetegnet ved, at personen er usikker på, hvem han eller hun selv er, og af denne grund oplever mangel på tryghed og stabilitet i sit liv.

»Kunstterapi kan skabe en måde at være til i verden på. Man kan ikke alene tale eller tænke sig frem til, hvem man er. Man må opleve det gennem det man gør eller skaber. Og der hjælper kunstterapien patienterne, blandt andet fordi arbejdet med et billede kan skabe et nyt engagement i verden,« siger Hanne Stubbe Teglbjærg.

I bogen beskriver hun de mange måder, kunstterapi virker på. Det er forskelligt fra patient til patient og fra kunstterapeut til kunstterapeut, men nogle af måderne er:

• At udtrykke sig, og dermed blive mere tydelig for sig selv og andre.
• At gå i dialog med værket, og dermed blive opmærksom omgivelserne.
• At føle et sansebåret nærvær i arbejdet med et billede, og på den måde være mere til stede i kroppen end i hovedet.
• At erfare skønhed, og derigennem finde mening med livet og åbne sanserne.

Forskning tyder på stor positiv effekt

Der er ikke lavet særlig meget god forskning i kunstterapis effekter, siger Hanne Stubbe Teglbjærg. Men den smule, der er lavet, peger på, at det kan have en signifikant positiv effekt på de såkaldte negative symptomer ved skizofreni. I Norge er beskrevet en effektiv behandling af Borderlinepatienter, hvor patienterne blev udsat for flere behandlingstilbud. Kunstterapien var den behandling, som de syntes, hjalp dem bedst.

»Borderlinepatienter kan være meget svære at hjælpe i det traditionelle behandlingssystem, og det er en voksende patientgruppe, så det åbner nogle spændende perspektiver,« understreger Hanne Stubbe Teglbjærg.

Stor interesse fra kolleger

Hun oplever en stor interesse for hendes forskning, når hun fortæller om den i det psykiatriske miljø.

På forskningsafdelingen på Risskov Psykiatriske Sygehus, hvor Hanne Stubbe Teglbjærg lavede sin ph.d., er de ansatte overvejende »hardcore biologisk orienterede«, men alligevel synes de, det er spændende. Men der mangler grundlæggende viden, og der er stadig ikke lavet anden dansk forskning end den, Hanne Stubbe Teglbjærg har stået for.

Og så er vi tilbage ved Hanne Stubbe Teglbjærgs grunde til at skrive bogen ’Skabende Kunstterapi’.

»Gennem mange år har folk spurgt mig, hvad de skal læse for at lære mere om kunstterapi, og jeg har ikke kunne svare dem. Så da jeg havde lavet en 300 siders ph.d.-afhandling tænkte jeg, at jeg måtte gøre det til en bog. Forhåbentlig kan den medvirke til en større interesse og derigennem mere forskning og på sigt større udbredelse af kunstterapi,« siger Hanne Stubbe Teglbjærg.