De drilske korncirkler, som man finder i marker verden over, har været tilskrevet både rumvæsener og fupmagere. Men de spiller også en rolle for nyreligiøs spiritualitet, mener norsk forsker.
»Korncirkelfænomenet kan man både engagere sig meget eller lidt i. Men den stigende aggressive modstand mod forskellige nyreligiøse fænomener bidrager mere til tabuisering end til kritisk tænkning,« mener Anne Kalvig fra Universitetet i Stavanger.
Kalvig har i de seneste år forsket i korncirkler og åndelig turisme. Hendes resultater bliver nu publiceret i Aura, et tværnordisk tidsskrift for akademiske studier af nyreligiøsitet.
Som deltagende observatør har Kalvig blandt andet vandret barfodet rundt i korncirkler, ligesom hun har studeret fænomenet på internettet.
Korncirkler er spiritualitet på en ny måde
Forskningen har hidtil ikke taget korncirkelfænomenet alvorligt, og det skyldes ifølge Kalvig, at det er banalt, ja nærmest pinligt for mange.
I dette spænd mellem korncirkler som et urent naturvidenskabeligt objekt i periferien af den etablerede videnskab og så korncirkler, som de optræder i den kulturvidenskabelige forskning, som stort set har reduceret fænomenet til et spørgsmål om ufo-teorier, forsøger Anne Kalvig at bidrage med nye vinkler.
Hun mener, at korncirkler er et blandt mange eksempler på, hvordan religion og spiritualitet viser sig på nye måder.
Kaosmagikere og køkkenmagikere elsker korncirkler
Korncirkler har formentlig eksisteret i mange århundreder. De tolkninger, som folk giver korncirklerne i dag, er en del af kulturens diskurs om religiøsitet og spiritualitet.
Kalvig har brugt magisk praksis som tolkningsperspektiv på korncirkeldiskursen. En definition af vore dages magi er, at den fungerer som et mødested for en ny bevidsthed, gammel tro og moderne videnskab.
Kalvig kalder en af denne type entusiaster for kaosmagikere. De er gerne cirkelmagere, altså dem, som laver korncirklerne. De er også maskuline og selvhævdende, og du ved ikke altid, hvor du har dem.
Over for disse har man køkkenmagikerne – således betegnet af professor i religionsvidenskab Ingvild Gilhus – som har en feminin tilgang med vægt på det relationelle, kroppen, sundhed og nærhed.
I løbet af studiet kunne Kalvig se, at der også var brug for en tredje kategori, som hun lancerer i artiklen, nemlig multimagikerne, som veksler mellem de forskellige roller.
\ Fakta
Korncirkler er betegnelsen for geometriske mønstre i marker, ofte cirkelformede eller baseret på cirkelmønstre. De største har diametre på over 100 meter. Man har fundet flere end 100 af sådanne cirkler, de fleste i det sydlige England. Mange af mønstrene er temmelig komplekse, og det kan ofte være svært at se, hvordan de er lavet. Nogle tror, at væsener fra rummet står bag. En mere jordnær forklaring er, at korncirklerne er skabt af mennesker, for eksempel med henblik på at føre offentligheden bag lyset. (Kilde: Store Norske Leksikon)
»De er mindre hemmelige end kaosmagikerne og har et større ønske om dialog og åbenhed, samtidig med at de har den postmoderne, let ironiske distance til det, de laver,« fortæller Kalvig.
Korncirkelturisme trives i Sydengland
Området Wiltshire i det sydlige England, med Glastonbury som 'spirituel hovedstad', er blevet centrum for en voksende korncirkelturisme. Anne Kalvig var selv med sin far og to søskende på en sådan tur.
»Religiøs valfart findes i alle kulturer, og den senmoderne pilgrimsturisme er et udtryk for den subjektive vending i kulturen, hvor de individuelle oplevelser bliver vigtige,« siger hun.
»Det handler om på-stedet-oplevelser forbundet med følelser og det kropslige – det, der er unikt for individet. I den nyreligiøse turisme er grænsen mellem den opofrende pilgrim og turisten meget flydende. Turisten er halvt pilgrim og pilgrimmen halvt turist, for at citere den klassiske antropolog Turner,« siger Kalvig.
De, der rejser til Glastonbury, nyreligiøsitetens mekka, er ofte 'alternative', som arbejder med terapi på hel- eller deltid. De har en fælles holistisk tilgang til tilværelsen, hvor kosmos er en åndelig, pulserende og levende helhed, og i det perspektiv bliver korncirklerne meningsfulde.
Nogle mener, at cirklerne fortæller om buskaber fra verdensrummet, mens andre mener, at det er manifestationer af vore egne ønsker og intentioner.
Det, der er særligt ved dette område i Sydengland, er, at det også er et område fyldt med påståede energilinjer og gamle, unikke fortidsminder med Stonehenge som det mest kendte.
Forskere bør kigge på korncirkler på nettet
En central del af Kalvigs artikel handler om internetdiskursen i korncirkelspiritualiteten. Dette aspekt er det vigtigt, at faget tager fat i, mener hun.
»Her bliver hver aktør på nettet en åndelig bidragsyder, hvilket igen er typisk for senmoderniteten. Men det, som gør dette til noget håndgribeligt er, at folk skriver om deres tolkninger af cirklerne, og at de også drøfter deres egen position som aktør.«
Ifølge Kalvig er korncirkelfænomenet med dets mange nydannede cirkler også som skabt til vores tid, hvor nyhedsdimensionen er blevet så vigtig.
De indviede kalder korncirklerne for temporary temples, altså midlertidige eller provisoriske templer, og ligesom andre kan få et stort personligt udbytte af at besøge kirker, moskeer og andre hellige steder, tror Kalvig, at korncirklerne kan have en lignende funktion i dag.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
