Kan det overhovedet betale sig at føre valgkamp?
Forskere bruger folketingsvalget 2011 til at undersøge, om vi overhovedet bliver påvirket af valgkamp, af den økonomiske krise eller af mediernes fokus på det politiske spil på Christiansborg. Tusindvis af danskere deltager.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Odense Universitetshospital på valgkampens 14. dag. Alle politikere bruger tid og penge på at føre så stor en valgkamp som muligt - selvom ingen endnu aner, om det flytter stemmer. (Foto: Colourbox)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Odense Universitetshospital på valgkampens 14. dag. Alle politikere bruger tid og penge på at føre så stor en valgkamp som muligt - selvom ingen endnu aner, om det flytter stemmer. (Foto: Colourbox)

Da valget blev udskrevet i august, var det en lettelse for både politikere, kommentatorer og os almindelige mennesker, som havde hørt på opvarmning til valgkamp i meget lang tid.

Men udskrivelsen vækker faktisk også begejstring langt ind på universiteterne. En række af de førende danske politikforskere har brugt mange måneder på at forberede sig til målinger af, hvorfor vi stemmer, som vi gør og hvad der påvirker os – og tusindvis af danskere har for længst takket ja til at være med.

»Vi er klar med et helt unikt materiale, som vi glæder os ustyrligt meget til at udnytte. Vi har bare gået og ventet på det her valg, og set med forskningsøjne vil vi gerne have det overstået, så vi kan komme i gang med at få nogle svar på alle vores spørgsmål,« lyder det fra Kasper Møller Hansen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Vi aner intet om effekten af en valgkamp

Forskerne er især interesserede i at finde ud af, hvorfor vi sætter vores kryds ved et særligt parti eller en særlig kandidat og hvad der er tungen på vægtskålen, når vi står i stemmeboksen.

Ét af de største projekter ligger under Kasper Møller Hansens vinger på Københavns Universitet. Op mod 9.000 danskere er rekrutteret til et historisk stort panel, der for første gang skal kaste lys over effekten af en valgkamp.

»Vi har et behov for at sætte os ned og finde ud af, hvad der egentlig rykker i en valgkamp, for det er ekstremt underbelyst i Danmark. Vi har nogle anekdoter fra valg i USA, men i bund og grund aner faktisk ikke, om de her 200 millioner kroner, der bliver smidt ud på en valgkamp, har nogen som helst effekt,« fortæller Kasper Møller Hansen.

Rykker skandalesager stemmer?

Forskerne vil bl.a. undersøge, om det påvirker vores stemme midt i en valgkamp, når:

  • Politikere havner i skandalesager – som f.eks. da Naser Khader blev beskyldt for at købe sort arbejde
     
  • Virksomheder skærer kraftigt ned – hvis f.eks. Vestas pludselig fyrer 500 medarbejdere, skubber det så vælgernes fokus over på arbejdsløshed, eller er vi stabile i vores fokus gennem hele valgkampen?
     
  • Partierne laver annoncer og kampagner på f.eks. YouTube
     
  • Medierne skriver historier om spin og strategi på Christiansborg

Avisen præger dit syn på politik

Kasper Møller Hansens kollega Rasmus Tue Pedersen står for at undersøge mediernes effekt ved løbende og under hele valgkampen at hive svar ind online fra de mange tusinde danskere.

»Vi ved allerede, at folks syn på politik er påvirket af, hvilken avis man læser. Hvis avisen i høj grad fokuserer på spillet i politik – som f.eks. B.T. og Ekstra Bladet gør – så er det med til, at folk synes, politik er kompliceret, fordi det giver et indtryk af, at kun særlige folk kan gennemskue, hvad der sker. På den måde føler man sig ikke kompetent som borger til at deltage i politik.«

»Spørgsmålet er, hvordan mediernes fokus på spillet og politikernes angreb på hinanden påvirker vælgerne. I overraskende høj grad har de to områder ikke talt sammen inden for forskning, og det håber jeg at råde bod på ved at følge vælgerne tæt,« fortæller Rasmus Tue Pedersen, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Vil bag om spin og se på reelle holdninger

Hvad er informationsværdien af de 200 millioner kroner, der bliver smidt i en valgkamp? Det synes jeg faktisk er ekstremt vigtigt at finde ud af.

Kasper Møller Hansen

En anden mastodont i forskernes valgverden er Valgundersøgelsen 2011, hvor mange tusinde danskere – i nogle tilfælde over 20.000 – svarer på spørgeskemaer. I år vil forskerne bl.a. forsøge at afdække, hvordan økonomisk krise påvirker vores valg.

Tilsvarende undersøgelser er lavet ved hvert folketingsvalg siden 1971, og tilsammen giver de et enestående indblik i vælgernes tanker.

»Det er helt unikt materiale, som er med til at give os en ordentlig forståelse af, hvorfor folk stemmer, som de gør.«

»Det er vigtigt at få afmystificeret politiske valg, så det hele ikke bare handler om processer og spin, men vi også er opmærksomme på de holdninger, som ligger bag danskernes valg,« siger Kasper Møller Hansen, der har udarbejdet spørgsmålene i undersøgelsen sammen med kollegerne Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og projektleder Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Vælgerne skal selv fortælle om deres oplevelser

I den anden ende af landet er Ditte Shamshiri-Petersen helt enig med Kasper Møller Hansen. Som forsker på Aalborg Universitet vil hun også kortlægge, hvorfor vi stemmer, som vi gør – men i modsætning til kollegerne i hovedstaden, bruger hun en helt ny metode: vælgernes egne ord i dagbøger på et website, oprettet specielt til lejligheden.

Her er vælgere netop nu i gang med at skrive om deres syn på valgkampen, deres politiske overvejelser om, hvem der klarer sig godt og skidt, og hvem de hælder til at stemme på netop i dag.

»Den altoverskyggende metode i vælgeradfærdsundersøgelser er spørgeskemaer, men jeg tænker, at hvis vi skal forklare, hvorfor folk stemmer, som de gør, hvorfor så ikke få dem til selv at formulere det? Det kan give nogle andre forklaringer, end dem vi forskere normalt arbejder med,« mener Ditte Shamshiri-Petersen, adjunkt, ph.d. på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Viden skal ud så hurtigt som muligt

Målet for Valgdagbogsprojektet er en bog, som giver mere individuel og dybdegående – kvalitativ – indsigt i vores holdninger til politik og politikere som supplement til den store og mere overfladiske – kvantitative – undersøgelse i Valgprojektet.

Hverken dette eller de andre forskningsprojekter har en klar deadline, men målet er at få den nye viden ud så hurtigt som muligt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.