Spænder kontanthjælpssystemet ben for ledige, som vil i job?
»Vi har opbygget et system, som er så komplekst, at vi skal bruge systemet til at rådgive i systemet. Det, synes jeg simpelthen bare, er sørgeligt,« siger forsker.
jobcenter kontanthjælp rådgivning arbejdsprøvning praktik aktivering

En sagsbehandler, som kan forklare, hvorfor man skal i forskellige former for arbejdsprøvning, praktikker og aktivering, er afgørende for at komme igennem kontanthjælpssystemet og i job, konkluderer forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvert år bruger det danske samfund mere end tre milliarder kroner på at hjælpe ledige i job.

Men en gruppe er svær at få i gang: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som, ud over at mangle et job, har store psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Mange har et misbrug af alkohol eller stoffer, nogen har siddet i fængsel, og en stor andel er opvokset i hjem med misbrug eller har boet i plejefamilie eller på døgninstitution som børn.

Nu har forskere fra det igangværende LISES-projekt på Aalborg Universitet zoomet ind på 12 af disse kontanthjælpsmodtagere, som faktisk er lykkedes med at vriste sig ud af kontanthjælpssystemet og finde job.

Om forskningsprojektet
  • Det nye endnu upublicerede studie er en del af et større forskningsprojektet kaldet LISES, som skal forsøge at finde nye måder at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere i job.
  • I projektet har forskerne via sagsbehandlere i de kommuner, som forskerne allerede samarbejder med, fået kontakt til de 12 tidligere kontanthjælpsmodtagere.
  • Forskerne har lavet kvalitative interviews med de 12 og deres sagsbehandlere om, hvad, de vurderer, havde størst betydning for, at de lykkedes med at få job.
  • Blandt de 12 er der en overvægt at kvinder under 40 år. Kun 3 mænd er blevet interviewet, og kun 4 af deltagerne er over 40 år.
  • Det kan skævvride resultatet, som muligvis havde været anderledes, hvis der havde været en mere ligelig fordeling i alder og køn.

Vil ud af systemet

I studiet, som ikke er publiceret endnu og dermed ikke har været gennemgået og valideret af udenforstående forskere, har forskerne lavet interview med de 12 tidligere kontanthjælpsmodtagere og deres tidligere sagsbehandlere.

Fokus i interviewene har været, hvad der efter deres mening var afgørende for, at netop de lykkedes med at finde job.

Forskerne finder to mønstre, som går igen hos de 12:

  • De har alle haft et stort ønske og en drivkraft til at komme ud af systemet.
  • De har fået rådgivning i at forstå og navigere i systemet. 

»Officielt skal jobcentrene jo rådgive folk i at finde job, men vi finder, at disse borgere i højere grad er blevet rådgivet i at navigere i systemet, og at det har hjulpet dem ud af systemet,« siger forsker fra LISES-projektet og postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Sophie Danneris fra Aalborg Universitet.

»Det, synes jeg simpelthen bare, er sørgeligt. Vi har opbygget et system, som er så komplekst, at vi skal bruge systemet til at rådgive i systemet, for at borgerne forstår det og kommer igennem det.«

Forskernes resultater er blevet præsenteret på en videnskabelig konference i år (2018).

Afprøvning af arbejdsevner

Alle de 12 kontanthjælpsmodtagere skulle arbejdsprøves flere gange for at finde frem til, hvor mange timer om ugen det var muligt for dem at arbejde.

De indsatser, som blev sat i gang på jobcenteret, handlede derfor i højere grad om at afprøve deres arbejdsevner, end om at skaffe dem et job.

Men hvis du ikke forstår, at din praktik er en arbejdsprøvning, eller at du skal være i arbejdsprøvningen i præcis 13 uger for at komme videre, så bliver det svært, siger Sophie Danneris.

    fakta illustration kontanthjælpsmodtagere

    Fakta om tre af de tolv deltagere i studiet. (Illustration: Marie Barse)

    Hun fortæller om en borger fra LISES-projektet, som ikke havde forstået, hvad systemet krævede af ham.

    Han droppede ud af sin praktik efter 10 uger, fordi han mente, at han havde bevist, hvor meget eller lidt han kunne.

    »Men som reglerne blev fortolket i den pågældende kommune, skal man have været i praktik i 13 uger, før det kan vurderes. Så han skulle starte forfra med en ny praktik i 13 uger,« siger Sophie Danneris.

    Samme udfordringer havde de 12, som faktisk lykkedes med at finde job. En sagsbehandler fortæller om en af borgerne:

    »Hun ville sige: 'Jamen hvorfor kan I ikke forstå, at jeg ikke kan noget?'. Jamen det skal dokumenteres. Jeg kan ikke bare gå op foran rehabiliteringsteamet og fortælle: 'Jamen [navn på borger] siger, at hun kan ikke noget. Så derfor skal hun have fleks'. Sådan fungerer tingene jo ikke. Og tit er det jo det, vi oplever, at det forstår borgerne ikke. Så der er en hel masse forklaringsarbejde.«

    Ifølge Sophie Danneris viser dette forskningsprojekt, at det er meget afgørende, at sagsbehandlerne har stærke kommunikative kompetencer, som gør dem i stand til at oversætte systemets regler til de her borgere.

    Praktik uden jobperspektiv

    En sagsbehandler fortæller for eksempel sådan her til forskerne om en af de 12, som til sidst kom igennem systemet og lykkedes med at finde job:

    »Altså der var ikke jobperspektiv i den praktik, og det vidste vi godt. Så det var simpelthen for at afprøve hende indenfor nogle jobkategorier, som hun ikke havde været i før, for at kunne præsentere en bred arbejdsmarkedsafprøvning, når vi kom til rehabiliteringsteamet. Fordi vi jo begge to synes, at det kunne pege hen imod en fleksjob-ordning. Så skulle vi ligesom have afklaret, hvor timetallet lå, og hvad der var for nogle skånehensyn med de opgaver, som hun nu har. Så man kunne finde ud af, hvor hun har det højeste funktionsniveau. Hvilke opgaver det vil være med, hvor hun dermed ville kunne få flest arbejdstimer.«

    Sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren havde en fælles forståelse af formålet med de forskellige pratikker. Nemlig afprøvning.

    Hos Dansk Socialrådgiverforening kan man i høj grad genkende de mønstre, Sophie Danneris har fundet frem til i sin forskning.

    »Noget af det, der slider så meget på folk, er netop systemet. De mange krav og kontrol og lovgivning man skal følge, som man ikke forstår. Vi hører ofte fra disse borgere, at de oplever at løbe spidsrod i systemet,« siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

    Hvor mange timer kan du arbejde?

    Jobcentrene er underlagt meget strikse regler for, hvor grundigt en borger skal være afprøvet i forskellige typer af job, før vedkommende kan få sin sag taget op i et rehabiliteringsteam, som kan indstille til flexjob, ressourceforløb eller førtidspension.

    Borgeren skal være afprøvet inden for forskellige typer af job. Klarer han at arbejde 10 timer om ugen, skal man afprøve, om han også kan klare 15. Klarer han 15 skal man afprøve, om han kan klare 20 og så videre.

    Alt sammen for at sikre, at de rette mennesker får den rigtige mængde af støtte fra samfundet – hverken for lidt eller for meget.

    »Men vores forskning tyder på, at fordi man vil have så meget som muligt ud af folk, går der længere tid, før man får noget som helst ud af dem. Og jo længere tid man er i systemet, jo sværere er det at komme ud af det,« siger Sophie Danneris.

    Hun opfordrer til, at man luger ud i kontrollen og de administrative processer, og at man indbygger en slags midlertidighed i afgørelserne i stedet for at forsøge at få et definitivt svar på, hvor mange timer om ugen en borger kan arbejde.

    Beskæftigelsesforsker: Husk det kun er 12

    Inden vi går i gang med at omlægge hele beskæftigelsessystemet på baggrund af det nye studie, bør vi dog lige slå koldt vand i blodet. Studiet har nemlig flere begrænsninger, som gør det umuligt at konkludere noget endegyldigt.

    Det fortæller professor i sociologi på Western University i Canada Anders Holm, som tidligere har været ansat som professor på Københavns Universitet, hvor han har forsket i effekten af forskellige typer af beskæftigelsesindsatser til sygemeldte ledige.

    Han har ikke været med til at lave det nye studie.

    »Jeg synes, det er interessant, og det kan give anledning til nogle hypoteser, som man vil kunne efterprøve i større studier. Men her er der altså tale om 12 mennesker, som er udvalgt ud fra, at de har fået job. Man skal ikke tro, at man kan blive klog på hele beskæftigelsessystemet ud fra det her studie,« siger han.

    Forskning søger løsninger

    Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

    Interventionsforskning kaldes det.

    Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

    Følg med i temaet her.

    Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

    Læs mere om aftalen her.

    Ved de selv, hvorfor de fik job?

    Ud over at der kun er tale om 12 cases, fremhæver Anders Holm også en udfordring i, at det er sagsbehandlernes og borgernes subjektive oplevelse af, hvad der hjalp dem gennem systemet.

    »Det fordrer, at de mennesker er helt klar over, hvorfor de har fået job. Det behøver ikke være, det, som de selv tror, var afgørende, der faktisk gjorde, at de fik job,« understreger han.

    Sophie Danneris er godt opmærksom på, at det er en vigtig fejlkilde i forskningen.»Især det her med, at det var deres eget drive for at forlade systemet, kan måske bliver overdrevet,« siger hun.

    Det, at både de 12 kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlerne peger på motivation og rådgivning i systemet, som vigtigste faktorer i vejen ud af systemet, er omvendt en styrke, som gør resultatet mere troværdigt.

    Samtidig påpeger Anders Holm, at vi fra forskningen og diverse statistiske opgørelser ved, at omkring 15 procent af arbejdsstyrken altid står uden for arbejdsmarkedet.

    Det kan du læse mere om i denne artikel: 'Aktivering af kontanthjælpsmodtagere har fejlet i næsten 30 år'.

    Både dansk og international forskning viser, at beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte kontanthjælpsmodtagere ofte ikke hjælper.

    »Der kan denne type forskning være god til at give en større forståelse af, hvad årsagen til det kan være. Og det kan pege på nogle mulige årsager, men ikke konkludere noget endegyldigt,« siger Anders Holm.

    Efter hans mening kunne det være interessant at forske videre i, om systemet er blevet for svært at forstå, og om det spænder ben for, at folk kommer ud af systemet.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.