Forskning bliver stadig mere populært i medierne i mange af de lande, som vi sammenligner os med, hvor flere af de store aviser nu har faste sider om videnskab. Kloning, stamceller, gener og klimaforandringer er eksempler på sager, som har placeret forskning højt på dagsorden i eksempelvis norske og tyske medier.
En tysk undersøgelse af forskningsstoffet i de seriøse storaviser 'Süddeutsche Zeitung', 'Frankfurter Allgemeine Zeitung' og 'Die Welt' viser således en stigning i antal artikler på 48 procent mellem 2003 og 2006.
De tre aviser har alle egne forskningssider eller faste spalter. Den største vækst i forskningsstof er imidlertid ikke kommet her, men på de generelle nyheds- og reportagesider.
Undersøgelsen er præsenteret i seneste udgave af tidsskriftet 'Journalism & Mass Communication Quarterly' og omfatter avisernes dækning af naturvidenskab og teknologi.
Medicin og miljø
Medicin, biologi, teknologi og miljø er de mest populære kategorier. Artikler om samfundsfag og humanistiske fag - såsom historie eller litteratur - er ikke omfattet af undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen er nye videnskabelige fund præsenteret i videnskabelige tidsskrifter den vigtigste kilde for avisredaktionerne. Samtidig bliver mange artikler også skrevet på baggrund af aktuelle begivenheder udenfor forskningsverdenen. Dagligdagen trækkes i større grad ind i dækningen af forskning.
Mest positivt
Men er journalistikken blevet mere kritisk og uafhængig i takt med stigningen i volumen og væksten udenfor forskningssiderne? De 4.000 artikler, som er gennemgået, er sorteret i kategorierne 'positiv', 'negativ' eller 'neutral' tendens.
Samlet set har 62,5 procent af artiklerne fået betegnelsen 'positiv' mod kun 20,4 procent 'negativ'. På de rene forskningssider er det 71 procent positive artikler mod 12,2 procent negative.
Tendensen med en overvægt af positiv dækning af videnskab bekræfter resultater fra andre undersøgelser, skriver artiklens forfattere Christina Elmer, Franziska Bandenschier og Holger Wormer.
Efterlyser kritiske journalister
Ifølge undersøgelsen er andelen af negative artikler højere indenfor områderne miljø, medicin og forskningspolitik. Dette kan skyldes at disse fagfelter opfattes som mere politiserede end andre og derfor behandles mere kritisk og på linje med andre temaer i samfundet.
Artiklens forfattere henviser til, at forskningsjournalistik er blevet kritiseret for at udfylde en slags PR-funktion for videnskaben, og at journalisternes loyalitet kan ligge for meget hos forskerne.
»Efter vores mening er der et klart behov for mere kritisk og undersøgende forskningsjournalistik,« skriver de.
Mere tid til fordybelse
Men det er ikke kun i Tyskland, at den kritiske journalistik har trange kår. Det gælder i høj grad også Danmark. Det mener den danske lektor Kristian Strøbech fra Danmarks Journalisthøjskole, der igennem en årrække har specialiseret sig i klimaområdet og journalisternes formidling af klimastof.
I Danmark oplever han to modsatrettede tendenser, der på én og samme tid giver en afblomstring og opblomstring af videnskabsformidlingen.
»De store uafhængige mediehuse har haft en god tradition for at have en fast stab af fagmedarbejdere, der har haft tid til at fordybe sig i stoffet. Dermed har de haft de bedste forudsætninger for at kunne forholde sig kritisk til det. I disse krisetider øger mediehusene antallet af artikler men skærer samtidigt ned på staben af fagmedarbejdere. I stedet bruger de i stigende grad almindelige reportere til dækning af stoffet, som hverken har tiden til eller forudsætningerne for at være kritiske,« siger Kristian Strøbech.
Tendensen bliver dog modvirket af, at der på nettet er blomstret et hav af små kanaler op, der har specialiseret sig i formidling af videnskab. Så samlet set er mediernes videnskabsdækning steget betragteligt, pointerer han.
»Videnskabsdækningen er blevet markant bedre for dem, der i forvejen har en interesse for området, og som kan finde frem til de smalle kanaler på nettet. Min bekymring er, at de smalle medier ikke opdages af den brede befolkning, som ikke har nogen forkærlighed for stoffet. I takt med, at videnskabsdækningen flytter over på de smalle kanaler bliver den kritiske formidling af videnskabsområdet mere og mere usynlig for de ikke-indviede. Målgruppen bliver kort sagt mindre og mindre,« pointerer han.
En af konsekvenserne ved den ukritiske tilgang til stoffet er, at universiteternes presseafdelinger får en betydeligt større magt. Jo mere pressede journalisterne bliver, des større risiko er der for, at de bare planker det materiale, som universiteterne sprøjter ud.
»Universiteternes presseafdelinger har i dag ret frit spil. Der er en tendens til mere og mere spin fra universiteterne, som går ud og laver en masse færdigtpakkede nyheder til medierne. Pressematerialet bliver 'gefundenes fressen' for journalisterne, som ikke længere har tiden til at kigge nyhederne efter i sømmene. Det er et generelt problem. Der er gammelt motto, der hedder, at man ikke skal læse avisartikler om de ting, man selv har forstand på, fordi man vil opdage, at de er befængte med graverende fejl, og det er desværre noget, som i dag alt for ofte er rigtigt,« siger Kristian Strøbech og slutter:
»Kritisk journalistik kræver en fagmedarbejder, der har tiden til at fordybe sig, og den tid får journalisterne mindre og mindre af i dag.«
Samme tendens i Norge
Kristian Strøbechs observationer bakkes op af foreløbige resultater fra en undersøgelse om forskning i norske medier, helt fra 1960'erne og frem til i dag. Den tyder på at forskningen har fået en mere fremtrædende rolle også i norske medier. Undersøgelsen bliver færdiggjort i løbet af 2009.
»Alt tyder på der er en stigning i antal artikler om forskning og med forskere som kilde, også i Norge,« siger førsteamanuensis Harald Hornmoen fra Journalistuddannelsen ved 'Høgskolen i Oslo'.
Også andre norske undersøgelser peger i retning af flere artikler om forskning. I lighed med i Tyskland er stofområdet 'medicinsk forskning' i Norge blevet en vigtig kilde til artikler i medierne.
»Naturvidenskabelig forskning er også relativt godt repræsenteret, og det er bedre end mange forskere indenfor området tilsyneladende tror,« siger Hornmoen.
Han peger på at forskere i stigende grad udfylder en rolle i medierne som ekspertkommentatorer ved aktuelle sager.
Men meget af dækningen af forskning præget af mangel på kritisk distance. Næsegrus beundring for nye forskningsresultater, også kaldet 'Jøsses!-journalistik' blandt internationale medieforskere, er ikke noget ukendt fænomen.
»Det er mit klare indtryk at den positive dækning dominerer, også i Norge. I lighed med de tyske forskere, kan man spørge: 'hvor bliver den kritiske journalistik af?',« siger Hornmoen.
© forskning.no og videnskab.dk. Oversat af Johnny Oreskov
