Ingen dino i hulemaleri: Forskere punkterer endnu en kreationisme-myte
Der er hverken dinosaurer eller drager gemt i et hulemaleri i det sydøstlige Utah i USA, fastslår en gruppe forskere. Den amerikanske kreationismebevægelse har ellers udnævnt hulemaleriet til bevis på, at dinosaurer og mennesker levede på samme tid.

Et 2.000 - 4.000 år gammelt hulemaleri i det sydøstlige Utah forestiller ifølge amerikanske kreationister intet mindre end en forhistorisk flyveøgle. (Foto: Whit Richardson / Alamy / Science )

Et 2.000 - 4.000 år gammelt hulemaleri i det sydøstlige Utah forestiller ifølge amerikanske kreationister intet mindre end en forhistorisk flyveøgle. (Foto: Whit Richardson / Alamy / Science )

Der er bred videnskabelig enighed om, at dinosaurerne uddøde mange millioner år, før de første mennesker så dagens lys.

Men i USA har det ikke forhindret den religiøst funderede kreationismebevægelse i at promovere ideen om, at de tidlige mennesker spiste brontosaurusbøffer i Nordamerika for bare få årtusinder siden.

I årtier har kreationisterne hævdet, at et flere tusinde år gammelt amerikansk hulemaleri forestiller en flyveøgle, der dermed skulle have levet på samme tid som sin forhistoriske maler.

Nu har et internationalt forskerhold fra blandt andet Office of Archeological Studies i New Mexico, USA, taget kampen op mod mytedannelsen.

Ved hjælp af moderne teknik har de gendannet hulemalerierne, som de så ud, inden vind og vejr i løbet af årtusinderne udvaskede motivet til ugenkendelighed. Det skriver sciencemag.org.

Resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet Antiquity, viser tydeligt, at det nutidige omrids af en 'flyveøgle' intet har at gøre med hulemaleriets oprindelige motiv.

»Det er ærgerligt, at videnskaben hele tiden skal tage disse kampe. Men da maleriet fortsat bliver brugt til at promovere uvidenskabelige verdensbilleder, blev det nødvendigt at demonstrere med absolut klarhed, at disse ideer simpelthen er forkerte,« siger ph.d. i antropologi David Whitley, der er en af Nordamerikas førende eksperter inden for stenkunst, til sciencemag.org.

Tilmeld dig Videnskab.dk's daglige, gratis nyhedsbrev - her.

Fandt et 'bevinget monster'

Hulemalerierne blev opdaget allerede i 1928 i Utahs Black Dragon Canyon af en amatørentusiast i stenkunst og menes at være omkring 2.000-4.000 år gamle.

Kontroversen omkring det famøse motiv startede dog først i 1940'erne, da en mand ved navn John Simonsen tegnede omridset af et 'bevinget monster' rundt om et af hulemaleriets motiver med et stykke kridt. I 1979 vurderede den amerikanske geolog Francis Barnes tilmed, at omridset mindede stærkt om en flyveøgle, hvis videnskabelige navn er 'pterosaurus'.

LÆS OGSÅ: Forskere: Kreationisme på fremmarch i Europa

Sådan ser hulemaleriet ud efter billedbehandling med moderne software og en kompositionsanalyse kaldet røntgenfluorescens. (Foto: Jean-Loïc Le Quellec / Science / LiveScience)

Oven på denne udtalelse brugte kreationister i USA i løbet af 1990'erne i stigende grad hulemaleriet som bevis for, at mennesker og flyveøgler havde levet side om side i Nordamerika for få årtusinder siden.

I løbet af de seneste år har nogle kreationister endda ment, at de kunne identificere arten som den største kendte pterosaur, Quetzalcoatlus northropi, der havde et vingefang på mere end 10 meter.

Kridtstreger var vandalisme

Efter en digital restaurering kunne forskerne dog se, at hulemaleriets 'flyveøgle' oprindeligt bestod af fem forskellige figurer, hvis farver med tiden var løbet sammen. Resultatet skyder selvfølgelig kreationisternes ideer i sænk, men kom for de fleste forskere ikke som nogen overraskelse.

»Det er det sidste søm i kisten for pterosarus-ideen,« siger professor emeritus Marvin Rowe fra Texas A&M University til sciencemag.org.

Samtidig beklager forskerne, at John Simonsen i sin tid overhovedet brugte kridt til at optegne det, som han selv mente var et monster med vinger. Teknikken var tidligere udbredt, men er nu gjort ulovlig, da den kan skade og udviske de oprindelige billeder.

»Det var tydeligt for enhver professionel arkæolog, at ved at kridte et omrids op omkring motiverne, hvilket ærlig talt er en form for vandalisme, havde han komplet misforstået panelet,« fortæller David Whitley.

Brugte moderne billedbehandlingsteknik

Forskerne anvendte en moderne teknologi kaldet 'røntgenfluorescens' til at skanne de oldgamle hulemalerier i Black Dragon Canyon. Ved hjælp af denne teknik kunne de måle jernindholdet i den røde maling af jernoxid.

Det gav en tydelig aftegning af, nøjagtigt hvor malingen oprindeligt havde siddet i det forhistoriske kunstværk.

Samtidig brugte forskerne et moderne billedbehandlingsprogram ved navn DStretch, der forbedrer og gør de oprindelige pigmenter i stenkunst skarpere for det blotte øje.

»Fordelen ved begge teknikker er, at de fjerner en stor del af subjektiviteten i at beskrive, hvad det er, du ser på,« forklarer Marvin Rowe.

Han tvivler dog selv på, at de nye resultater kan rykke ved troen hos de ældre kreationister, der ikke lader sig rokke af fakta.

»Men en ung, tvivlende person begynder måske at kigge på dataene,« tilføjer Marvin Rowe.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk