Indvandrer-kontakt i folkeskolen har ringe betydning for tolerancen

Når tosprogede elever fra områder med stor koncentration af indvandrere køres i busser til skoler med en mindre koncentration uden for deres skoledistrikt, så bygger det blandt andet på den såkaldte 'kontaktteori'. Tanken er, at samvær mellem etniske grupper forbedrer integrationen og mindsker diskrimination mod minoritetsgruppen.

Altså kort sagt: Hvis du har kontakt med indvandrere gennem din skoletid, så er du også tilbøjelig til at være mere tolerant over for indvandrere senere i livet.

Men en ny dansk undersøgelse viser nu, at selvom kontakt med indvandrere på arbejdet, eller der hvor man bor, kan øge tolerancen, så er effekten af kontakt i folkeskolen kun begrænset. Faktisk forsvinder den helt, når man tager højde for de demografiske faktorer som uddannelsesniveau, alder og indkomst, der plejer at kunne forklare vores holdning til indvandrere:

»Som udgangspunktet underbygger min undersøgelse ikke forestillingen om, at det gavner tolerancen over for etniske minoritetsgruppers rettigheder, når vi fordeler indvandrere på skolerne,« siger Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er lavet som et led i forskningsprojektet med titlen 'Den personlige kontakts betydning for danskernes holdning til indvandrere og det multikulturelle samfund', der er finansieret med midler fra Det Frie Forskningsråd.

Påvirker kontakt generelle holdninger?

Kontaktteorien er blevet kritiseret for kun at have betydning for vores holdning til de indvandrere, vi konkret har kontakt med. Populært sagt, at vi muligvis kommer til at synes godt om vores kollegaer fra andre etniske grupper, men at vores generelle indstilling til indvandrere ikke forbedres.

Det er denne kritik Jens Peter Frølund Thomsen har ønsket at undersøge ved at vise, hvordan vores støtte til andre etniske gruppers rettigheder påvirkes af den grad af kontakt, vi har med indvandrere igennem venskab, kontakt i forbindelse med bolig, i folkeskole eller på arbejdet.

»Typisk har man prøvet at undersøge, hvor meget kontakt svækker folks fordomme, og det er selvfølgelig også interessant. Men når man undersøger det, er der jo ganske rigtigt en fare for, at den effekt, man ser, kun er over for de konkrete indvandrere, man møder på for eksempel sin arbejdsplads. Derfor har jeg forsøgt at måle, hvor meget kontakten påvirker folks generelle politiske holdning, fordi jeg formoder, at hvis folks politiske holdning til indvandrere generelt begynder at ændre sig, så vil det på et tidspunkt også få indflydelse på den politik, der føres.«

Konkret har Jens Peter Frølund Thomsen sammenlignet graden af kontakt hos 1,929 danskere mellem 18 og 76 år, som hverken er første- eller andengenerationsindvandrere.

Derefter har han sammenlignet graden af kontakt med de adspurgtes svar på en række spørgsmål om deres generelle holdning til indvandrere fra lande, der ikke er med i OECD.

Venner fra andre etniske grupper hjælper på tolerancen

Den gode nyhed er ifølge Jens Peter Frølund Thomsen, at undersøgelsen viser, at den generelle tolerance øges, når folk har kontakt med andre etniske grupper i venskab, beboelseskvarterer og på arbejdspladsen. Men den dårlige nyhed er, at den stærkeste effekt kun er relevant for meget få:

»Den største effekt finder jeg i forhold til venskaber med indvandrere. Problemet er bare, at vi jo i høj grad selv vælger vores venner, og mange af dem, der vælger at blive venner med indvandrere, må formodes allerede at have haft en rimelig positiv indstilling inden de fik venner fra andre etniske grupper.«

»Betydningen af den mindre frivillige og intime kontakt på for eksempel arbejdspladsen er til gengæld væsentligt mindre. Det er lidt en dårlig nyhed. Der er nemlig meget få danskere, der har venner fra andre etniske grupper. Så den stærke effekt er altså kun relevant for måske 5 % af danskerne, mens den effekt som berører en bredere del af befolkning modsat ikke er særlig stærk.«

Man skal ifølge Jens Peter Frølund Thomsen altså ikke sætte næsen op efter, at kontakt på arbejdspladsen eller med naboer er nogen mirakelkur, men der er dog ikke desto mindre tegn på, det kan skabe et lidt bedre forhold mellem majoritet- og minoritetsgrupper.

Ingen effekt af kontakt i skolen

Den rigtigt dårlige nyhed er dog, at den eneste faktor, hvor man fra samfundets side for alvor har mulighed for at øge kontakten mellem forskellige grupper - nemlig folkeskolen - altså ikke har nogen effekt, når man tager højde for demografiske faktorer.

Jens Peter Frølund Thomsen mener, at undersøgelsen kan være påvirket af, at det for mange af de adspurgte er mange år siden, de har gået i folkeskolen.

Men det står under alle omstændigheder klart, at undersøgelsen ikke leverer yderligere støtte til de store danske byers praksis med at sprede indvandrere til skoler med lavere koncentration.

»Det er kontaktteorien, der blandt andet ligger til grund for, at man prøver at skabe en rimelig etnisk andel i folkeskoleklasserne. Tanken er, at hvis folk lever fuldstændigt afskilt, så øger det fordommene og mindsker tolerancen. Men effekten er altså svag og forsvinder, når man tager højde for de adspurgtes alder, uddannelsesniveau og indkomstniveau.«

»Det er jo problematisk for meget tyder på, at man skal påvirke folk i en tidlige alder, hvis man skal ændre folks generelle holdninger. Folk er nemlig ikke så tilbøjelige til at ændre holdninger, når de først er kommet op i årene. Børn derimod er påvirkelige og har en bedre evne til at vende sig til forskellighed.«

Kontakt foregår ikke i et vakuum

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen kan den begrænsede effekt af kontakten skyldes, at den indgår i et større regnestykke, hvor mediernes fokus på problemer med indvandrere vejer voldsomt i den anden retning:

»Kontakten foregår jo i en større kontekst, hvor folk samtidig læser aviser, ser tv og hører radio. Her hører man meget om de mange problemerne, der er med at få etniske grupper til at fungere sammen, og det begrænser formodentligt kontakteffekten. Man siger: De to tømmersvende fra en anden etnisk gruppe, som jeg arbejder sammen med, er fine nok, men omvendt hører man så meget om problemer med muslimer, så derfor synes jeg ikke så godt om indvandrere generelt.«

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen er det i virkeligheden interessant at effekten af kontakt trods alt kan findes:

»Jeg kan altså påvise en effekt af kontakt på trods af alle de negative stimuli, de adspurgte formodentlig får fra medierne, hvor indvandrerdebatten langt hen ad vejen er negativ. Trods forbeholdene er kontakten altså en modvægt til den negative påvirkning fra medierne.«

Overfladisk kontakt kan føre til negative holdninger

En af faktorerne der kan begrænse kontakteffektens betydning er ifølge Jens Peter Frølund Thomsen, at det langt fra er lige meget, hvilken kontakt der er tale om:

»Hvis kontakten skal have en effekt, så skal den være regelmæssig og vedvarerende, og den skal samtidig være meningsfuld og ikke kun overfladisk. Det ændrer ikke noget, at man støder ind i indvandrere et par gange.«

Faktisk er der ifølge Jens Peter Frølund Thomsen tegn på, at overfladisk kontakt med indvandrere ligefrem kan have en negativ effekt:

»Det viser sig, at man ikke bliver mere tolerant over for indvandrere af at bo op af Vollsmose eller Gjellerup-parken. Der er faktisk nogle studier, der viser, at man i virkeligheden bliver mindre tolerant af at bo nær områder med rigtigt høj koncentration af indvandrere. Den overfladiske kontakt, hvor du bare bor tæt på mange indvandrere og ser dem hver dag, men ikke har nogen særlig tæt kontakt med dem, kan betyde, at du får meget overfladisk negativ kontakt i hverdagen, men omvendt aldrig lærer dem ordenligt at kende, som man gør igennem venskaber eller på en arbejdsplads.«

En Københavner-effekt

Der er dog ifølge Jens Peter Frølund Thomsens en klar københavner-effekt:

»Der er en hovedstads-effekt, hvor folk der bor i København, hvor der er en meget stor koncentration af indvandrere, er mere tolerante over for indvandrere end resten af befolkningen. Effekten er der også, selvom man tager højde for demografiske faktorer. Det skyldes altså ikke udelukkende, at der er flere højtuddannede og venstreorienterede i København. Vi finder heller ikke den samme effekten i de andre store danske byer, og på landet, hvor koncentrationen af indvandrere ikke er så stor, finder vi en særligt negativ indstilling til indvandrere.« 

Det er ifølge Jens Peter Frølund Thomsen også en effekt, man har set i udenlandsk forskning:

»Det tyder simpelthen på, at der i de rigtigt store byer simpelthen er en kultur, hvor der er højere til loftet,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.