Hvad kan læger lære af julemandens effektivitet?
Jul Julemanden Læger Inspiration

Julemanden bruger 364 dage på at forberede sig til en travl juleaften. Hvad kan læger lære af julemanden, og hvilke råd har de til hans egen sundhed? En nyt studie i den lettere ende har svarene. (Foto: Shutterstock).

Julemanden bruger 364 dage på at forberede sig til en travl juleaften. Hvad kan læger lære af julemanden, og hvilke råd har de til hans egen sundhed? En nyt studie i den lettere ende har svarene. (Foto: Shutterstock).

18 december 2020

Juleaften er travl for julemanden.

På 24 timer skal han nå at give gaver til alle verdens børn.

Det er en opgave, der kræver effektivitet og en sikker hånd, og netop disse to egenskaber betyder måske, at læger bør bruge julemanden mere som en rollemodel.

BMJ's særlige juleudgave

Tidsskriftet BMJ udkommer hvert år i en speciel december-version, hvor studierne og forskernes kommentarer er i en noget lettere tone, end man ellers plejer. 

Her er to andre historier fra årets juletidsskrift:

I juleudgaven af tidsskriftet The BMJ reflekterer to læger over, hvad deres fag kan lære af julemanden, og først og fremmest har han én særlig fordel:

Jukemanden har 364 dage til at forberede sig på en vigtig operation, der varer 24 timer.

Det er dog en ulempe, at han skal gennemføre ’Operation Julegaver’ på en dag, da det at være vågen i mere end 18 timer fører til et lavere kognitivt funktionsniveau.

Som læge er det vigtigt med pauser, både til at slappe af, men også til at få vand og mad.

Det samme gælder for julemanden, der samtidig skal passe på, at han ikke får for meget sukkerholdig mad og alkohol, som familierne har lagt frem til ham.

Som leder skal julemanden sørge for, at både rensdyr og de små hjælpere får pauser, ligesom overlæger og overkirurger har ansvaret for, at hele teamet har det godt.

Lægerne roser julemanden for at have styr på sine tjeklister, sin evne til at planlægge og hans lederevner, men de er mindre imponerede over hans kommunikative evner, når han blot siger: »Ho, ho, ho.«

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.