USA's præsident, Donald Trump, vil indstille finansieringen til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – en beslutning, der vil få enorme konsekvenser for den globale respons på corona-pandemien.
USA’s bidrag beløber sig på mere end 400 millioner dollars (2,7 milliarder kroner, red.) om året; det skal dog bemærkes, at USA er 200 millioner dollars bagud med betalingerne.
WHO er et FN-organ, og organisationens største indtægt kommer fra USA, som betaler cirka 10 gange så meget om året som Kina.
Donald Trump har beskyldt organisationen for dårlig håndtering af corona-pandemien, for at dække over den første smittespredning i Kina og for at være partisk med Kina.
Hvad vil indstillingen af støtten til WHO betyde for organisationen?
Verdenssundhedsorganisationen WHO, blev oprettet som FN-særorganisation i 1948 til varetagelse af international sundhed.
WHO's mission er at sørge for den bedst mulige sundhed for mennesker. WHO skal medvirke til at helbrede og forebygge sygdomme, uønsket svækkelse og svagelighed.
Med andre ord er WHO en organisation, der skal sørge for, at folk har det godt på alle måder.
Ifølge WHO er sundhed:
»… defineret som en tilstand, baseret på, at de, der støttes af WHO's indsats, har det godt fysisk, psykisk, mentalt og opnår en ønsket form for velvære.«
Selvom en række civilsamfund, industrier og trossamfund kan sidde med ved WHO's møder, er det udelukkende nationer, som kan være medlemmer.
Verdenssundhedsorganisationen afholder sin årlige Verdenssundhedsforsamling (WHA) i maj hvert år. Der er som regel tale om en tung dagsorden med fokus på organisationens målsætning og budget samt evaluering af organisationens arbejde.
På nuværende tidspunkt tæller WHO 194 medlemslande, hvilket betyder, at organisationen har ét medlemsland mere end FN.
Hvordan bliver WHO finansieret?
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Størstedelen af WHO’s finansiering kommer fra to kilder:
1. Medlemslandenes bidrag (såkaldte 'assessed contributions' – takserede bidrag, red.), som bliver beregnet ud fra landenes BNP samt befolkningsstørrelse, men medlemslandenes bidrag er ikke reelt steget, siden betalingsniveauet blev fastfrosset i 1980'erne.
2. Frivillige bidrag fra regeringer, filantropiske organisationer samt private donationer. Disse bidrag er ofte øremærkede til specifikke projekter eller initiativer, hvilket mindsker WHO’s råderum.
WHO kan altså ikke uden videre reallokere (omfordele) pengene i tilfælde af nødsituationer som eksempelvis COVID-19-pandemien.
Har medlemslande indstillet støtten før?
I løbet af WHO's virke har en række lande undladt at betale deres medlemsbidrag til tiden.
Det tidligere Sovejunionen, som på et tidspunkt erklærede, at nationen ville trække sig fra WHO, nægtede i adskillige år at betale medlemsbidrag.
Da nationen i 1995 igen sluttede sig til WHO, argumenterede de for en reduktionen af bagudbetalingerne, hvilket blev godkendt.
WHO har adskillige gange været på fallittens rand som følge af manglende betaling af medlemsbidragene, men heldigvis handler de fleste regeringer ansvarligt og betaler, hvad de skylder.
Er WHO tidligere blevet kritiseret fra politisk side?
Ja. I 2009 blev WHO kritiseret for at råbe vagt i gevær for tidligt, da de erklærede svineinfluenza (H1N1) for en pandemi.
Kritikken lød blandt andet, at WHO havde givet efter for pres fra farmaceutiske virksomheder.
Fem år senere blev organisationen beskyldt for at handle for sent i at erklære det vestafrikanske ebolaudbrud for en folkesundhedsmæssig nødsituation.
Trump har kritiseret WHO for at slæbe efter i forhold til at sende eksperter til Kina for at evaluere Kinas smitteinddæmning samt for manglende kritik af Kinas mangel på gennemsigtighed i håndteringen af krisen første stadier.
Kritik tager ikke højde for Kinas suverænitet
Men kritikken tager ikke højde for Kinas suverænitet. WHO kan ikke tvinge et medlemsland til at acceptere, at et team af WHO-eksperter foretager en evaluering. Landet skal anmode WHO om hjælp.
WHO kan heller ikke tvinge et land til at dele informationer. Organisationen kan kun anmode om informationerne.
Trumps kritik ignorerer også det faktum, at WHO faktisk sendte et team af eksperter, der udførte en evaluering i midten af februar, da WHO langt om længe skaffede sig Kinas tilladelse.
Resultaterne af udredningen leverede vigtig information om virussen og Kinas forsøg på at inddæmme smitten.
\ Læs mere
Har Kina i stigende grad inflydelse på WHO?
Kinas magt og økonomiske indflydelse er vokset siden 2003, da den daværende generaldirektør, Gro Harlem Brundtland, offentligt kritiserede landet for at forsøge at skjule spredningen af SARS-virussen.
Kina er også blevet kritiseret for at blokere Taiwans forsøg på at melde sig ind i organisationen.
Tawain har haft en af de handlekraftige reaktioner på COVID-19-krisen. Men i sidste ende er Kina blot 1 af WHO’s 194 medlemslande.
Og ironisk nok, har kritikken i flere årtier lydt, at USA har al for stor indflydelse på WHO.
Hvad sker der, hvis USA indstiller støtten?
Hvis Trump faktisk indstiller støtten, risikerer WHO at gå fallit midt i en pandemi.
Det betyder muligvis, at WHO må afskedige ansatte, som forsøger at hjælpe lav- og middelindkomstlande med at redde liv.
Det vil også betyde, at WHO ikke vil være i stand til at koordinere den internationale vaccineforskning og indkøb af beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale. WHO vil heller ikke kunne levere teknisk assistance og eksperter til at hjælpe landene med at bekæmpe pandemien.
Hvis USA udvider indstillingen af finansiel bistand til andre globale sundhedsinitiativer, der bliver koordineret af WHO, vil det sandsynligvis betyde, at mennesker i lavindkomstlande mister adgang til livsvigtige lægemidler og sundhedsydelser. Liv vil gå tabt.
Hvis USA ikke indtager lederrollen, vil andre tage over
Hvis USA trækker støtten til WHO, vil det også få omkostninger for USA’s langsigtetede strategiske interesser.
I mange årtier har verden regnet med, at USA fører an i globale sundhedsspørgsmål.
Som følge af Trumps forsøg på at flytte skylden fra sin egen administrations mislykkede håndtering af forberedelserne på COVID-19, har han nu signaleret, at USA ikke længere er villig til at levere denne lederrolle.
Én ting er dog sikkert: Hvis USA ikke længere indtager lederrollen og efterlader et tomrum, kommer andre lande til at tage over i stedet.
Adam Kamradt-Scott har tidligere udført frivilligt arbejde for Verdenssundhedsorganisationen. Han modtager støtte fra Canadian Institute for Health Research. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
