Halvdelen af plejebørn har psykiske lidelser

Den første undersøgelse af psykiske lidelser hos børn i norske plejefamiliehjem tegner et bekymrende billede. Såvel omsorgssvigt som flere anbringelser og fysisk eller psykisk vold i den oprindelige familie øger risikoen for, at børnene rammes af psykiske lidelser.

Undersøgelsen viste, at helt op mod 51 procent af norske plejebørn i alderen 6-12 år opfylder kriterierne for én eller flere psykiske lidelser. Det er 10 gange højere end blandt norske skolebørn ellers.

»At forekomsten er så høj er overraskende,« siger stipendiat og psykologspecialist Stine Lehmann ved RKBU-Vest, Uni Helse i Bergen, til forskning.no.

»For cirka halvdelen af børnene går det ganske godt, det må vi ikke glemme, men at så mange har problemer giver grund til bekymring,« fortsætter hun.

Børnenes diagnoser fordeler sig ganske jævnt mellem adfærdslidelser, tilknytningsforstyrrelser, ADHD og angst og depression. Der er ikke dukket nogle kønsforskelle op i resultaterne.

Stine Lehmann har ledet arbejdet med studiet i samarbejde med forskere fra universiteterne i Bergen og Oslo.

Bør lægge vægt på beskyttelse

»Norsk børneomsorg er familieorienteret, og lovgivningen siger, at hjælpetiltag skal afprøves, før anbringelse uden for hjemmet vurderes.«

»De skadelige konsekvenser af omsorgssvigt og mishandling, som vi dokumenterer, gør, at denne fremgangsmåde bør balanceres med et endnu stærkere fokus på beskyttelse af barnet,« siger Stine Lehmann.

Hun fremhæver tidligere resultater, som viser, at børn, der bor i plejefamilier i Norge, i gennemsnit boede tre år i det biologiske hjem, fra et hjælpetiltag blev sat i gang, til de blev anbragt i familiepleje.

»I mange tilfælde er afprøvning af hjælpetiltag godt, men et snit på tre år er længe for en del børn, som rammes af skadelige hændelser undervejs.«

»Hjælpetiltagene bør i højere grad lægge vægt på, om barnet er godt nok beskyttet,« påpeger Stine Lehmann.

Over halvdelen har flere lidelser

Resultaterne viser også, at mange af plejebørnene kæmper på flere områder i livet samtidig, både med adfærd og følelser.

»Over halvdelen af børnene med en psykisk lidelse har flere diagnoser samtidig,« siger Stine Lehmann.

Hun mener, at fundene afdækker et stort behov for grundigere vurderinger af det enkelte barns psykiske sundhed, når det flyttes ud af de biologiske forældres hjem og anbringes i plejefamilier.

Alvorlig omsorgssvigt, og at blive udsat for vold, fremhæves som de mest centrale risikofaktorer.

»Psykisk og fysisk mishandling før anbringelse indebærer størst risiko for psykiske lidelser. Sådan en traumatisering kan resultere i adfærdslidelser, tilknytningsforstyrrelser og ADHD,« fortæller Stine Lehmann.

Studiet er usædvanligt grundigt

En undersøgelse fra 2011 af brugertilfredshed blandt plejebørn i statslig regi - et mindretal af børn i pleje i Norge - viser, at mange af disse er glade for deres boligforhold, også selvom de har psykiske problemer.

De fleste af dem føler sig trygge og hjemme, der hvor de bor, og oplever gensidig tillid. Men sådanne undersøgelser har ikke undersøgt børnenes psykiske sundhed.

Det nye studie har undersøgt 279 børn i plejefamilier, både i kommunalt og statsligt regi, efter at børneomsorgen har overtaget opgaven. Studiet adskiller sig fra tidligere undersøgelser, ikke kun på grund af et højt deltagerantal.

»Dette er en af de få undersøgelser, som har en så grundig udredning, at man kan sige noget om diagnoser, ikke kun plejebørnenes symptomer,« siger Stine Lehmann.

Børnene bor i 5 fylker (de norske regioner, red.), er i gennemsnit 9 år gamle og har boet mindst 5 måneder i familiepleje. 4 ud af 10 blev anbragt i familiepleje, før de var 2 år gamle.

Information om psykisk sygdom er indhentet fra både plejeforældrene og lærerne. Børnene selv er ikke blevet interviewet, hvilket forskerne forklarer med børnenes unge alder og sårbare situation.

Kan have særlige træk

I studiet påpeges vigtigheden af gode, norske undersøgelser af plejebørn, fordi børneomsorgstjenester er organiseret forskelligt i forskellige lande.

»I et studie fra Storbritannien har man rapporteret en ganske høj grad af adfærdslidelser, mens man i Norge ser mere angst og depression.«

»Hvis man baserer sig på internationale studier i tiltagsudvikling, kan det være let at tage fejl. De enkelte lands plejebørn kan sagtens have nogle særlige træk,« siger Stine Lehmann.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson