Forskere skriver bog til vikingeglade danskere

Vil du vide, hvor mange timer det tager at bygge et vikingeskib? Hvordan det er at bo 10 uger i et hus fra vikingetiden? Om vikingerne egentlig havde rigtige byer? Eller måske noget helt fjerde?

Så er ’Vikingetid i Danmark’ bogen, du skal slå op i. Forskernes nye bog tager mange dele af vikingelivet op og fortæller historien om vores sejleglade forfædre og om den periode af vores historie hvor Danmark bliver til.

Mere end 40 danske vikingeforskere deler ud af deres nyeste resultater og fortæller om alt fra spektakulære gravfund og til rekonstruktion af vikingetidens største skibe i bogen, som Videnskab.dk ekstraordinært har fået lov at smugkigge i.

Vikingerne beskyttede deres værdier

Lene Frandsen, der er museumsinspektør på Varde Museum, fortæller i sin artikel om udgravningerne ved Henne Kirkeby Vest.

Der har museet fundet spor af en masse huse fra vikingetiden og mindst 375 værkstedsbygninger. Det er 375 værkstedsbygninger, hvor datidens mennesker har lavet alt; fra store søm til perler i rav og bronze og uldstof i lange baner. Måske har de især lavet sejl til de skibe, som vikingerne er så kendt for.

Men, ifølge Lene Frandsen er der noget, der stikker lidt ud ved vikingebosættelsen ved Henne Kirkeby Vest. Husene, både dem menneskerne boede i, og de små værkstedsbygninger hvor de arbejdede, ligger på rad og række.

Mod vest har husene stået som en massiv mur, kun med få indgange ind i området. Mod øst har arkæologerne fundet spor efter en palisade, der var mindst 280 meter lang.

Ifølge Lene Frandsen er det ikke tilfældigt, at pladsen er kommet til at se sådan ud. Det er organiseret oppefra, så måske har stedet haft et specielt formål:

»Måske var pladsens formål at beskytte folks produkter, indtil der kom vikinger/handelsmænd forbi – og ikke mindst sørge for, at de betalte,« funderer hun.

Kunne en vikingetøs blive andet end husmor?

En anden af bogens artikler handler om vikingetidens kvinder. For i nogle kvindegrave fra dengang har arkæologer fundet en særlig genstand: En nøgle.

Gennem lang tid har det været den almindelige opfattelse, at enhver respektabel vikingehusfrue fik en nøgle med i graven som symbol på deres værdighed og ansvar i hjemmet.

Men fik alle vikingetidens husfruer en nøgle med i graven som symbol på deres værdighed? Eller var nøgler i graven kun for en særlig gruppe kvinder?

De spørgsmål stiller museumsinspektør på Folkemuseet, Pernille Pantman, sig selv i sin artikel.

For hvis man tæller op, hvor mange af datidens kvindfolk, der faktisk havde en nøgle med i graven, er det slet ikke dem alle sammen, men snarere 1 ud af 20.

Nøgler er ikke enhver forundt, men de bliver fundet i kvindegrave fra vidt forskellige samfundslag. Måske har nøglerne haft en vigtig symbolværdi, måske har de været tegn på nogle særlige evner, og et særligt ansvar, mener Pernille Pantman.

Måske var nøglekvinderne vikingesamfundets kloge koner?

Bogen udkommer 22. februar 2013.