Den globale fordømmelse af Nordkoreas affyring af Kwangmyongsong-4 satellitten den 7. februar i år er efterhånden et velkendt scenarium.
Den universelle vrede, som Pyongyangs handlinger har udløst, minder om de rasende reaktioner, der for nylig mødte den påståede underjordiske prøvesprængning af en brintbombe.
Endnu en gang er USA, Sydkorea, Rusland, Japan og Kina (og mange andre) gennem deres behov for at udstede højlydte indvendinger blevet tvunget til at marchere i en tæt og ubekvem diplomatisk 'gåsegang' - selvom de efterfølgende udsagn om, hvordan man nu ville fordømme og tage afstand fra Nordkorea, var noget mere uensartede.
Og lige som det var tilfældet med størrelsen på prøvesprængningen ved Punggye-ri i januar 2016, er der allerede blevet stillet spørgsmålstegn ved omfanget af den teknologiske bedrift involveret i affyringen af Kwangmyongsong-4.
Det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap rapporterede ellers med karakteristisk hurtighed, at missilopsendelsen var mislykkedes.
Verden overser årsagen bag affyringen
Så er alt jo ved det gamle. Og som sædvanlig overser verden enhver anden årsag bag affyringen ud over spørgsmålet om atomvåben og ballistiske missiler.
Og som det normalt er tilfældet, når det gælder Nordkorea og teknologi, er der en iøjnefaldende kløft mellem, hvad der rent faktisk foregår i Nordkorea og de skældsord, der bliver kastet omkring af landets fjender.
Kwangmyongsong-4 handler lige så meget om Nordkoreas nationale videnskabelige og økonomiske udvikling, som det handler om at sende geopolitiske budskaber.
Satellit skulle hjælpe med planlægning af landbruget
I december 2012 affyrede Nordkorea Kwangmyongsong-3 (Lysende stjerne-3, red.), som blev beskrevet som en jordobservationssatellit designet til at generere data, der skal understøtte planlægningen af Nordkoreas landbrug (selvom det også var hensigten at transmittere 'Song of Kim Il-Sung' til planeten på en 470 Mhz frekvens).
Desværre for Nordkorea hørte man aldrig nogensinde fra satellitten; både computersimuleringer og visuelle observationer viste, at hvad det end var, der var blevet placeret i kredsløb, snurrede nu ukontrolleret rundt.
Indtil videre har Nordkorea afstået fra at prale med Kwangmyongsong-4 satellittens tekniske kapacitet, og man har heller ikke fremført påstande med hensyn til dens musikalitet.
Nordkorea har endnu engang benyttet beskrivelsen 'jordobservationssatellit', der indeholder 'måleapparater og telekommunikationsudstyr, der er nødvendige for observation af Jorden'.
Men ifølge en analyse af satellittens bane og kredsløb lader det til, at det objekt, der denne gang frigives i den afsluttende fase, er under kontrol. Faktisk beskriver den anerkendte hollandske satellit-tracker Marco Langbroek satelittens kredsløb som 'i overensstemmelse med en telemålingsbaseret rolle'.
Verden tror ikke på, at Nordkorea har fredlige intentioner
Verdens nationer synes fast besluttede på at se Kwangmyongsong-4 som endnu et eksempel på en provokerende våbenafprøvning. De er ivrige efter at negligere Pyongyangs påstande om, at det rent faktisk er en øvelse i at udvikle Nordkoreas kapacitet for at udforske rummet med fredelige formål.
En sådan udforskning og anvendelse er naturligvis helt lovlig ifølge FN's traktat om det ydre rum, der blev vedtaget i 1967 og Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty) fra 1975, der er en traktat, som fungerer som basis for international lov i rummet.
Nordkorea tilsluttede sig begge traktater i 2009.
Hvorfor forekommer det egentlig være så underligt, at Pyongyang ønsker at udvikle sin kapacitet for at kunne opsende rumfartøjer eller for at bygge funktionelle jordobservationsanordninger?
Industrielle planlægning i Nordkorea har 'historisk tilfældig karakter'
Nordkoreas udvikling af anordningen fra 2012 som ét element i flere projekter, der fokuserer på at forbedre landbrugets kapacitet, giver god mening i betragtning af den nordkoreanske industrielle planlægnings historisk tilfældige karakter.
Hvis satellitten virkelig har en telemålingsbaseret kapacitet, vil den være en stor hjælp for Nordkoreas skov- og fiskeriforvaltning, og den vil i høj grad forbedre landets meteorologiske overvågning.
Prioriteter for Nordkorea
Det er alt sammen store indenlandske prioriteter. Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-Un, fordømte helt uventet og temmelig ondskabsfuldt landets vejrtjeneste i 2014.
I 2015 lagde hans regering store anstregelser i udviklingen af fiskeriet og i forebyggelsen og prognosticeringen af oversvømmelser (især efter de seneste oversvømmelser i den betydningsfulde by Rason i den nordøstligste del af Nordkorea - en by, som siden 2011 har haft status som specialby).
Og bortset fra de potentielle åbenlyse og praktiske fordele, har udenrigskommentatorerne ikke været videre opmærksomme på Kwangmyongsong-4 rakettens plads i Nordkoreas politiske kalender.
'Snæversynet og sort-hvid opfattelse af Nordkorea'
Vestlige kommentatorer omtalte den nordkoreanske avis Rodong Sinmun's euforiske rapportering af affyringen. Avisen udtrykte forundring over, »den fascinerende damp af Juche satellit på den klare og blå himmel om foråret i februar på tærsklen til 'Den Lysende Stjernes Dag'«. Men de formåede ikke at forbinde prikkerne.
Den 16. februar ('Den Lysende Stjernes Dag') var Kim Jong-Il’s fødselsdag. Det er svært at forestille sig en bedre posthum gave.
Resten af verden har også overset enhver forbindelse med det koreanske arbejderpartis forestående 7. partikongres i maj 2016, og det politiske og udviklingsmæssige teater, der følger i kølvandet på denne ét år lange begivenhed.
I stedet raser den øvrige verden mod Pyongyang med de sædvanlige temaer: Trussel, frygt og fare. Den globale tænderskæren er et bevis på, hvor snæversynet og sort-hvid vores holdning til Nordkorea er blevet.
Rumfærd lovprises som 'national tapperhed'
Vi lever i en verden, hvor teknologi, der har flere anvendelsesmuligheder, bliver sprængt over stratosfæren mange gange om året, og hvor opsendelsen af astronauter, som Storbritanniens nye 'helt', major Tim Peake, bliver lovprist som en manifestation på den nationale tapperhed.
Selv midt i den kolde krig blev den sovjetiske austronaut, Yuri Gagarin, feteret af Vesten for hans banebrydende rumrejse.
Alligevel - og på trods af at den tydelige indenrigskontekst for opsendelsen er tydelig - nægter vi at åbne op for tanken om, at det nordkoreanske rumeventyr kan være motiveret af andet end krigeriskhed.
Robert Winstanley-Chesters, University of Cambridge, modtog støtte fra Academy of Korean Studies som et led i projektet 'Beyond the Korean War' (University of Cambridge). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
