På Nya Ullevi stadion i Göteborg i 1992 spillede det danske fodboldlandshold EM-finale mod Tyskland. Den strålende juni-aften endte, som de fleste nok ved, med en 2-0-sejr til Danmark på mål af John ”Faxe” Jensen og Kim Vilfort.
Den aften udløste en sand fodboldeufori. Sejren indskrev dengang Danmark som et af de kun ni lande, der havde vundet fodbold-EM. Tilmed det land med klart færrest indbyggere.
Med sejren fulgte også høje forventninger til landsholdet, selvom hverken hold eller spillere sidenhen var de samme.
Ifølge to danske idrætspsykologer har det skabt et pres på det danske landshold – et pres, som primært er positivt, men som muligvis også har haft nogle negative konsekvenser.
Sejr kan starte negativ spiral
En sejr skaber for eksempel højere forventninger og håb om, at succesen gentager sig. Både hos spillerne på holdet og hos publikummet.
Høje forventninger kan afføde negative tanker, hvis forventningerne ikke bliver indfriet. Det forklarer idrætspsykolog Carsten Hvid Larsen, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet på Institut for Idræt og Biomekanik.
\ Danmark til EM
Siden 1992 har Danmark været med ved ni EM- og VM-slutrunder
De bedste placeringer har været kvartfinalepladser ved VM 1998 og EM 2004.
Faktaboksen er sidst opdateret i juni 2021.
»Forestil dig, at du før en kamp siger til dig selv; 'Det her er en sikker sejr, den vinder vi, og jeg slår min direkte modstander'. Hvis det ikke lykkes under kampen, vil det medføre, at tvivlen sniger sig ind i tankerne undervejs. Det kan blive en negativ spiral, der gør, at spilleren føler sig presset, tænker negativt, og dermed spiller dårligt. Så derfor handler det om at afstemme forventningerne før en kamp,«
»Sejren i 1992 har måske ikke ligefrem påvirket den danske præstation negativt ved de følgende slutrunder, men det er klart, at der har været højere forventninger til det danske holds formåen,« siger han.
Pres kan være positivt
Men pres er ikke kun dårligt. Faktisk mener Carsten Hvid Larsen, at EM-sejren i 1992 har haft flere positive sideeffekter end negative.
»Det, der er godt ved forventninger, er, at vi kæmper ekstra meget. Vi møder jo nationer, der har lige så mange registrerede fodboldspillere i landet, som vi har indbyggere. Men på trods af, at vi er et lille land, så kan vi et eller andet. Det beviser vi nogle gange, som for eksempel da vi slog Holland,« siger Carsten Hvid Larsen, og refererer til Danmarks 1-0-sejr over Holland ved EM-slutrunden i 2012.
EM-triumfen har været et rygstød
Niels Nygaard Rossing er cand.scient. i idræt med speciale i idrætspsykologi og arbejder som studielektor i boldspil og idrætspsykologi på Aalborg Universitet.
Han mener, at EM-sejren i 1992 har givet selvtillid og positivitet, som Danmark har fået med gratis, og at EM 1992 bekræftede, at det kunne lade sig gøre for et lille land som Danmark.
»Hvis man ser på landsholdet som et miljø, så har miljøets historie en betydning for den fremadrettede kultur. Man kan sige, at kulturen spejler sig i historien. I og med at landsholdet har sejret én gang, og man har nogle omkring miljøet, der har været med til det eller oplevet det, så føler man sig tættere på, end man ellers ville,« siger Niels Nygaard Rossing.
På trods af, at det danske landshold én gang har smagt sejrens sødme, så er vi ikke gået ind til samtlige efterfølgende slutrunder med en formodning om at tage den samlede sejr igen. Niels Nygaard Rossing mener tværtimod, at Danmark har været gode til at være realistiske og har brugt EM-sejren i 1992 som en kilde til selvtillid frem for et kriterium for succes ved hver slutrunde.
»Nutidens spillerne får også selvtillid af historien. Det medvirker til, at man som spiller eller hold føler, at man har mulighed for at gøre det. Det var jo ikke noget, man havde set før 92. Danmark overvejede simpelthen ikke, at man kunne gå hele vejen,« siger Niels Nygaard Rossing.
Talentudvikling er vejen frem
Når forventningerne skal indfries, stiller det krav til spillernes kvalitet. Det har man i Danmark tacklet ved at fokusere på at finde unge spillere og talentudvikle på dem.
»Særligt inden for de sidste ti år har det danske landshold og DBU har været gode og målrettede i deres talentudvikling. Særligt i deres måde at anskue bredden og værdierne på. DBU har eksempelvis ladet børnefodbold få lov til at være børnefodbold og ikke resultatbold,« siger Niels Nygaard Rossing, og fortsætter:
»Vi kan se rent forskningsmæssigt, at det er en fordel, når fodbolden har fokus på glæde og leg. Lysten skal drive værket, ikke drømmen om at blive landsholdsspiller.«
Hvis man har en urealistisk tilgang til sine egne evner, præger det præstationen negativt. Det giver holdet urealistiske forventninger.
Niels Nygaard Rossing
Et effektivt talentudviklingsprogram er essentielt, hvis dansk fodbold skal have en chance mod de større og mere pengestærke nationer. Den tidligere danske landstræner, Morten Olsen, var netop en mand, der vægtede talentudvikling højt. Efter Morten Olsen blev landstræner, blev fodbold i Danmark et spil, der fokuserer meget på boldbesiddelse, mener Carsten Hvid Larsen.
»Det kræver også held at finde de rette talenter i talentudviklingsprocessen. Men med tiden bliver vi med det fokus bedre til at finde de store spillere, som kan indfri forventningerne,« siger Carsten Hvid Larsen.
Slut med hutlihut?
På trods af de positive følgevirkninger efter sejren ved EM i 1992 er de to forskere enige om, at det er usandsynligt, at Danmark igen kan vinde EM. Eller en anden slutrunde for den sags skyld.
»Jeg vil ikke kalde det naivt at tro, at Danmark kan vinde igen, men det er blevet meget svært at vinde EM,« siger Carsten Hvid Larsen.
Han peger på, at de store lande har langt flere midler at gøre godt med, blandt andet fra TV-penge. Flere penge påvirker talentudvikling og professionel fodbold i det pågældende land. Derudover har de store lande en langt større talentmasse at vælge spillere fra.
Forskerne har dog også optimisme at spore:
»Hvis man kigger på de lande, der er i semifinalerne her ved EM 2012 (da denne artikel oprindelig blev publiceret, red.), så er det jo alle de store nationer. En lille nation har svært ved at gå hele vejen, men selvfølgelig er der en chance. Det viste Danmark i 1992,« siger Niels Nygaard Rossing.
Om Danmark har vundet sin sidste slutrunde, må tiden vise. Sikkert er det dog, at EM 1992 for altid vil stå som en milepæl i enhver dansk fodboldspiller og -elskers bevidsthed.
