Derfor står danske abortmodstandere svagt

Ligestilling, kristendom, og åbenhed om ufrivillige graviditeter har på 40 år gjort Danmark til et land med meget lidt abortmodstand.

Anderledes så det ud, da abortloven blev vedtaget i 1973. Da var den folkelige modstand så stor, at den sendte anti-abort-partiet Kristeligt Folkeparti i Folketinget med 7 mandater.

Siden da har danskernes mentalitet i forhold til abort ændret sig meget. Det fortæller Hans Raun Iversen, lektor ved Afdeling for systematisk teologi, Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan den kristne tradition påvirker det danske samfund og danskernes tankegang.

»Aborten er ligesom homoseksualiteten kommet ud af skabet. I dag er det noget vi snakker med hinanden om. Så hvis du ikke selv personligt har taget stilling til abort eller ej, så har du med stor sandsynlighed oplevet, at nære venner eller familie har. Du ved, hvor kompleks problematikken er, og hvor ondt den gør på mennesker, der står i den. Det gør det svært at holde fast i et bastant synspunkt og være totalt imod,« siger Hans Raun Iversen.

Danskernes tankegang er blevet påvirket

Aborterne er selvfølgelig ’kommet ud af skabet’, fordi det i 1973 blev lovligt for læger at foretage dem. Men det er ikke den eneste årsag, vurderer forskere. Abort-modstanden er generelt blevet mindre, fordi en række idéer og historiske begivenheder har påvirket danskernes tankegang, nemlig:

• Idéerne om kvindefrigørelse og ligestilling mellem kønnene.
  
• Idéen om, at vi selv hver især skal tage personlig stilling til etiske spørgsmål. En idé, vi har fra den lutherske kristendomstradition.
  
• Den historiske begivenhed, at gen-forskere begyndte at bruge befrugtede æg i deres forskning. Det har fået mange til at indse, at et befrugtet æg ikke per definition er det samme som et menneskeliv.
  
• De fleste tror ikke længere på, at sandheden altid er entydig og krystalklar. Abortmodstanderne har virket så skråsikre omkring et meget komplekst spørgsmål, at de blev utroværdige at høre på.

Ligestilling har cementeret kvinders ret til abort

I løbet af de sidste 50 år er kvinderne for alvor begyndt at deltage på arbejdsmarkedet på lige linje med mændene. Det har haft en stor indflydelse på det almindelige syn på abort i dagens Danmark, fortæller Lene Koch, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Dér forsker hun i bioetik og forplantningsteknologiens betydning for de seneste 100 års sundhedspolitik.

»Man kan ikke skrue kvindernes stilling i samfundet tilbage. Siden 1973 er kvinder og mænd blevet fuldstændig jævnbyrdige borgere med rettigheder, pligter og selvstændige liv.«

»Når kvinder er ude på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge, er de også selvstændige vælgere med politisk magt. Det er svært at forestille sig, at de igen bliver tvunget til at skulle føde børn, de ikke vil have,« siger Lene Koch.

Etiske spørgsmål tager vi selv stilling til

Tanken om, at staten skal bestemme, om en kvinde skal have et barn – eller ej – er skræmmende for mange danskere. Det har sin naturlige årsag. I Danmark er det nemlig en generel opfattelse, at vi som individer selv skal træffe vores etiske valg.

»Da abort blev legaliseret, gik det fra at være et spørgsmål i den kirkelige debat, til at blive et personligt etisk spørgsmål. Altså et spørgsmål, vi hver især selv må tage stilling til.«

»Vi har den tradition i Danmark, at så snart det drejer sig om etiske spørgsmål, så vil vi ikke lade en kollektiv instans – for eksempel kirken, et politisk parti eller staten – træffe beslutningen for os. Det skal vi selv.«

»Det ser man også i Folketinget, når etiske spørgsmål om abort eller gen-forskning er til afstemning. Så stiller man folketingsmedlemmerne frit, så de ikke behøver at stemme efter partilinjen,« siger Hans Raun Iversen.

Luthersk kristendom har påvirket os

Idéen om, at vi selv skal træffe vores etiske beslutninger, stammer fra Folkekirkens lutherske kristendom. Præsten Martin Luther havde i 1500-tallet et stort opgør med paven og den katolske kirke, som han mente påduttede folk særlige holdninger.

»Luther slog fast over for pavekirken, at sandheden altid er det, der er sandt for mig. Paven kan godt sige noget, som han synes skal være sandt for mig. Men det betyder ikke, at jeg skal acceptere det.«

»Jeg skal selv kunne stå inde for min egen tro og mit eget livsgrundlag. Lignende tanker findes blandt oplysningsfilosofferne, men de blev folkeligt udbredt via lutherdommen,« fortæller Hans Raun Iversen.

Det ligger altså i den danske kulturs kristne rødder, at ingen andre end du selv kan beslutte, om en abort er en god idé eller ej. Selvom det var præster, der i 1973 gik i spidsen for abort-modstanden, er det utroligt nok også til dels Folkekirkens skyld, at modstanden i dag har trange kår.

»Det er i grunden mærkeligt, at en statsreligion, som er blevet påduttet folk, alligevel kan føre til en stærk individuel etik,« konstaterer Hans Raun Iversen.

Videnskaben laver forsøg med befrugtede æg

Videnskabens udvikling – og etikken inden for videnskaben – har også påvirket danskernes syn på abort. Da det første reagensglasbarn blev født i England i 1978, medførte det i første omgang stor furore her til lands.

»Men der opstod hurtigt en alliance mellem politikerne og befolkningen: Hvis man regulerer brugen af befrugtede æg ordentligt, er det ok at bruge dem i forskningen,« siger Lene Koch.

»I dag står videnskabsfolk derfor i laboratoriet og arbejder med befrugtede æg, som aldrig kommer ind i en kvindes mave og som aldrig bliver til børn. På den måde er det befrugtede æg gået fra at være et potentielt menneskeliv til at være en ressource for videnskaben. Det har ændret vores syn på det.«

Når vi først har ’vænnet’ os til tanken om, at et befrugtet æg ikke nødvendigvis skal blive til et menneske, er det også lettere at tænke, at man ikke tager et menneskeliv, når man får foretaget en tidlig abort.

»Synet på det befrugtede æg har ændret sig. Det er blevet affortryllet og har ikke længere den samme status og mystik over sig,« siger Lene Koch.

Skråsikre modstandere skræmmer folk

Abortmodstanderne har igennem 40 år ikke været i tvivl om, at de har ret. De ved, at abort per definition er forkert. Men de har virket så skråsikre, at folk er blevet skeptiske.

»Abortmodstanderne byggede deres argumentation på et meget forenklet Bibel-syn. De mente, at de med sikkerhed kendte sandheden – hvad man på teologisk kalder ’fundamentalisme’,« siger Hans Raun Iversen.

»Men i løbet af de sidste 40 år har de fleste fundet ud af, at hverken videnskaben eller religionen kan fortælle dig den evige sandhed. Uanset, hvad de siger i radioen i dag, kan vi være sikre på, at de siger noget andet i morgen.«

»De fleste vil sige, at der findes sandhed i mange forskellige religioner og indsigter. Der er altså sket en utrolig mentalitetsændring. De fleste mennesker ser tingene fra flere sider, så det er blevet svært at absolutisere abort-spørgsmålet på den måde,« siger Hans Raun Iversen.

Han vurderer, at abortmodstandernes krav om mindelunde og gravsten for aborterede fostre derfor virker ekstreme på det store flertal af borgere.