Ziggy Stardust, Major Tom, The Thin White Duke, David Bowie.
Aliasserne var mange og det kunstneriske spænd nærmest endnu større for David Bowie, der døde søndag efter et langvarigt sygdomsforløb og kun to dage efter, at hans seneste album ”Blackstar”, blev sendt på gaden.
David Bowie, som var det mest kendte af David Robert Jones’ mange kunstnernavne, var en musiker, der gabte over dygtigt popsnedkeri til avantgardemusik og ikke mindst iscenesættelsen af både musikken og sig selv.
»David Bowie var musikkens svar på Andy Warhol. Han iscenesatte lige så meget, som han lavede musik. Andy Warhol lavede sine lærreder og iscenesatte så tingene rundt om det. Det samme gjorde David Bowie med sine musikværker,« siger Morten Michelsen, der er populærmusikforsker og lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
»David Bowie opfandt og genopfandt sig selv«
»Han lærte os, at musikken kan lyve ved at skabe sine figurer som for eksempel Ziggy Stardust. Han fik gjort op med, at der kun fandtes meget seriøs rockmusik eller tankeløs popmusik,« siger Morten Michelsen.
\ Fakta
Lyt til David Bowie Hvilken plade eller sang med David Bowie sætter du på i dag: »Space Oddity: Den har så meget kerne, god melodi, skræmmende tekst, nærværende vokal og en dejlig udvikling i harmonisk kompleksitet.« Peter Vuust, hjerneforsker på Aarhus Universitetshospital og professor på Det Jyske Musikkonservatorium »Diamond Dogs: Det er popmusik-rock-avantgardejazz-musical. Mindst. Med lidt Tjajkovskij og funk ind over hen ad vejen. Som en anden tyvagtig skade, har han stjålet og sat sammen. Den har det hele.« Morten Michelsen, populærmusikforsker og lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Musiker, hjerneforsker på Aarhus Universitetshospital og professor på Det Jyske Musikkonservatorium, Peter Vuust, kalder David Bowie for ”mere en kunstner end en musiker”.
»David Bowie opfandt sig selv og genopfandt sig selv. Han kom ud af en tid, hvor grupper stod i øvelokaler og så udgav en plade. Senere kom der så managere og sagde, at de skulle have det og det tøj på og den og den frisure. Han gjorde det selv og helt bevidst,« siger Peter Vuust.
»Ved at lave en figur som Ziggy Stardust gjorde han albummet lige så meget til et kunstværk, som det var musik. Han var en af de første, der forstod at brande sig selv, og til at bruge sig selv som en del af kunstværket. Han skiftede udtryk og er kendetegnet ved sin fornyelse: Han kunne lave en plade i en stilart og så den næste i en helt anden. Først en i nærmest singer-songwriter-stil , så art rock og så pludselig en, der var funket,« siger Peter Vuust.
David Bowie kan synges om bålet
Morten Michelsen nævner netop også David Bowies evne til at bruge mange genrer.
»Tager du en sang som ”Changes” fra ”Hunky Dory” har du den uforfalskede popsang, som alle kan synge med på, tager du ”Sufragette City” har du rock. Senere tager han soulmusikken ind, som ellers var ret ugleset på det tidspunkt, men der er også plads til at eksperimentere, som i den berømte berlinertrilogi, som han laver sammen med Brian Eno,« siger Morten Michelsen, der kalder David Bowie ”den store afprøver”.
Rent musikalsk er det tydeligt, at David Bowie er meget britisk, siger Peter Vuust.
»Han synger med klar britisk accent, og er en tydelig del af den britiske tradition. Han er nærmest britpop før britpoppen, selv om han bruger masser af amerikanske musikere og stjæler med arme og ben fra alle musikgenrer. Som musiker kan jeg nogle gange godt tænke ”Hvordan kan man finde på at sætte de to akkorder sammen?”, men du kan tage stort set alle hans sange og spille dem på guitar omkring et bål,« siger Peter Vuust.
David Bowie var intellektuel
»Samtidig var han en intellektuel, og i dag er det atypisk, at popmusik er intellektuel. Hans tekster er billedskabende – ”Is there life on Mars?” - de handler om liv og død. Vi har en poetisk side, som popmusikken ikke kredser om i dag,« mener Peter Vuust, der mener, at David Bowie netop er udtryk for, at popmusik kan være kunst.
»Jeg savner meget i dag, at man tør vedstå, at popmusik er kunst. Det kan være stor kunst. Det er ærgerligt, at mange synes, at det ikke kan være det, fordi det også er et produkt, der skal sælges. Det behøver ikke at være modsætning, og det var David Bowie et udtryk for,« siger Peter Vuust.
