Hver søndag aften har omkring 900.000 danskere fulgt med i den dansk-svenske tv-serie 'Broen 2', der har toppet listen over de mest sete programmer på DR.
Søndag aften endte det tiende og sidste afsnit af serien med, at de to hovedpersoner fik stoppet et udbrud af et ekstremt luftbåret og smitsomt virus til et klimatopmøde i København.
Men hele set-up'et omkring den farlige og meget dødelige virus, der skulle gøre det af med alle EU's miljøministre, er mildt sagt temmelig søgt, mener Allan Randrup Thomsen, der er virolog og professor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
»Der er en svag genklang af noget, der er rigtigt, og så er der en masse vrøvl,« siger han. Her får du fem grunde til, hvorfor afslutningen på Broen 2 var det rene nonsens:
1. Virus kan ikke ses i mikroskop
Det første sammenstød med virkeligheden opstår, da Saga Norén fra Landskrim Malmö besøger en retsmediciner, der har opdaget det farlige virus, og han viser hende resterne af virusset i et mikroskop.
»Hun stiller sig hen til et mikroskop og kigger på noget, de kalder virus, men det er fuldstændig urealistisk. Virus er under den størrelse, hvor man kan se det i et mikroskop, så hun vil ikke kunne se det, men højst de celleforandringer, der vil være fra virusset,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
2. Virus bliver opløst
Også selve det, at der bliver fundet rester af virus i et lig, der har lagt krop til forsøg med det farlige virus, og som efterfølgende har ligget i det opløsende lud i længere tid, er helt usandsynligt.
»Der vil gå noget tid, før liget er fuldstændig opløst, men selv inden ludet er trængt helt ind, vil det være urealistisk at finde noget af virusset, da vævet af sig selv går i opløsning. Principielt vil man efter en times tid kan måske kunne finde noget intakt væv til en biopsi, men hvis det har ligget i lud længere tid, vil man ikke kunne finde frem til virusset«, forklarer Allan Randrup Thomsen.
3. Urealistisk virus
Ifølge retsmedicineren i 'Broen 2' fungerer virusset ved, at 'det trænger gennem cellemembranen og ind i cellerne til de røde blodlegemer. Der reagerer det med hæmoglobinet og muterer. Den nye form angriber celleskelettet og får cellen til at vokse, og dernæst angriber det de indre organer.'
Resultatet er en hurtigt eskalerende hoste, hvorefter man begynder at bløde, først ud af kropsåbninger, ører, næse og mund, for til sidst at dø af indre blødninger. Men det kan ifølge Allan Randrup Thomsen heller ikke lade sig gøre:
»Virusset skal angiveligt formere sig i de røde blodlegemer, og det kan det ikke, for de røde blodlegemer har ikke ribosomer, som næsten alt liv har brug for til at lave syntese af sine egne æggehvidestoffer, og det gælder også for virus,« forklarer han.
Desuden forudsætter beskrivelsen af virusset ved, at 'der sker en bestemt mutation', og mutation er per definition en tilfældig proces, som man i sagens natur ikke kan beregne, fortæller Allan Randrup Thomsen. Det, at virusset skulle angribe celleskelettet, er ligeledes helt ude af kontakt med virkeligheden, fortsætter han:
»Det er ren volapyk. Nogle virus fungerer på den måde, men det vil ikke forårsage, at cellen vokser, som eksempelvis cancerceller gør. Det vil kræve, at celle-cyklus-reguleringen bliver påvirket, og det vil ikke kunne ske i de røde blodlegemer, fordi de ikke kan vokse eller dele sig.«
4. Opdigtet smittemønster
I 'Broen 2' er det dødelige virus ikke smitsomt, før det muterer inde i sin vært, og værten er ikke påvirket overhovedet. Det er først, når blodet begynder at løbe ud ad næse, øre og mund, at man skal holde sig langt væk fra den smittede, der i det øjeblik forvandler sig til en tikkende biologisk bombe, fordi virusset bliver luftbåret, idet det får kontakt med luften.
Men det er også det rene opspind, at virusset ikke vil være skadeligt, inden det muterer inden i cellen - med den teknologi, vi har i dag, kan man ikke styre mutationsprocessen. Og selvom sygdommen vil have en inkubationstid, hvor den ikke giver anledning til symptomer, er et virus også skadeligt i den periode.
At virusset skulle blive luftbåret, umiddelbart idet blødningerne kommer i kontakt med luft, har heller ikke hold i virkeligheden.
Nogle virus giver blødningsforstyrrelser, som dem, der beskrives i serien, men det er af andre årsager, end historien i 'Broen 2' forudsætter.
»De forstyrrer ved at forhindre, at blodet størkner, og sådanne sygdomme smitter normalt kun, hvis man befinder sig meget tæt på den smittede. Man kan selvfølgelig godt kalde det lidt luftbåret, hvis man samtidig hoster, men den type virus vil normalt aldrig blive rigtig luftbåret som for eksempel influenza,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
5. Dør for hurtigt
Sidst, men ikke mindst, er det også utænkeligt, at en smittet person i den situation vil dø så hurtigt, som det er tilfældet i 'Broen 2'.
»Man kender til nogle virusinfektioner i dyr, hvor dyrene kan dø meget hurtigt og inden for nogle dage, men det er meget atypisk,« siger Allan Randrup Thomsen.
For ham er den samlede konklusion om den dramatiske afslutning på krimiserien klar:
»Sådan et virus vil ikke være ideelt til biologisk krigsførelse. Seriens fremstilling er en god blanding af noget, som er muligt, noget, som ikke er muligt, og noget science fiction, som måske engang vil kunne lade sig gøre - men ikke med den gældende teknologi, heldigvis.«
