Denne begivenhed havde kolossale eftervirkninger for den økonomiske udvikling i regionen, men også for, og måske mindre indlysende, dens demografi.
Kollapset af kommunistregimerne blev efterfulgt af en stærk tilbagegang for fertiliteten i Østeuropa.
Det var især tydeligt i Østtyskland, som over en kort periode oplevede et fald i antallet af fødsler på 50 procent (se figur 1).
Det blev betegnet som det 'største fald i fødselsraterne, der nogensinde har fundet sted i fredstid'.
En af hovedårsagerne til fertilitetsfaldet var økonomisk usikkerhed. Men hvem var de forældre, som valgte at få børn til trods for den bekymrende økonomiske usikkerhed?
Og har dette udvalg af forældre betydning for, hvordan deres børn klarer sig senere i livet?
Uklart, hvilke effekter er mest dominerende
Teoretisk set har en økonomisk nedtur to modsatte effekter i forhold til efterspørgselen af børn:
Den reducerer husholdningsindkomsten (hvilket kaldes indkomsteffekt), men det reducerer også omkostninger ved at have børn (substitutionseffekten), hvor udsigterne til at finde et job er lav, og det at være uden for arbejdsmarkedet og opfostre et barn ikke er så dyrt i forhold til afkaldet på indtjening.
Det er uklart, hvilken af disse effekter, der er mest dominerende.
Faktisk er det sandsynligt, at den relative størrelse af substitutions- og indkomsteffekt afhænger af familiekarakteristika, som handler om forskelle i forældresammensætning i hele den økonomiske cyklus.
For eksempel er indkomsteffekten sandsynligvis det vigtigste for rigere familier, mens substitutionseffekten sandsynligvis er mere dominerende hos familier, som er mindre velhavende.
Murens fald - 'murens børn'
Berlinmurens fald skaber et unikt 'naturligt eksperiment' for at undersøge dette spørgsmål.
I vores forskning definerede vi gruppen af børn, som blev født i Østtyskland mellem august 1990 (undfanget lige efter murens fald) og december 1993 som 'murens børn'.
Vi dokumenterer forældreselektion på baggrund af den gennemsnitlige kriminelle aktivitet hos denne gruppe børn, mens de voksede op, deres uddannelsesfærdigheder og detaljerede data på individniveau om både moderen og barnet angående forældrefærdigheder.
Ved at bruge statslige statistikker over kontakt med politiet ud fra aldersgruppe over perioden 1993-2011 opdagede vi, at arrestationsraten for disse børn var mindst 40 procent højere, når man sammenlignede med ældre grupper og deres vesttyske jævnaldrende.
Murens børn klarede sig markant dårligere i PISA
Dette gælder alle former for kriminalitet og for både drenge og piger.
Det er vigtigt at nævne, at disse forskelle i jævnlig kontakt med politiet allerede begyndte i seksårsalderen (figur 2a).
Dette er til trods for, at de er en del af en numerisk mindre gruppe, hvilket normalt forbindes med positive udfald og er indikativ for en stærk negativ forældreselektion; murens børn opfører sig tydeligvis anderledes end deres jævnaldrende i en meget ung alder.
Ligeledes havde murens børn også dårligere uddannelsesmæssige færdigheder. Sammenlignet med børn på samme klassetrin, der blev undfanget før murens fald, scorede de lavere i internationale tests som 'Progress in International Reading Literacy Study' (2001) og PISA (2006), og var overrepræsenterede blandt dem, der klsrer sig dårligst
Dermed var der 33 procent større sandsynlighed for, at de havde taget et klassetrin om som 12-årige, og 9 procent større sandsynlighed for, at de var blevet sat ned på et lavere klassetrin.
Børnene havde dårligere forhold til deres forældre
For at undersøge om disse negative resultater har ophav i forskellige forældrekarakteristika, kiggede vi nærmere på yderst detaljerede undersøgelsesdata fra German Socio Economic Panel (SOEP) – en undersøgelse af omkring 11.000 private husholdninger i den tyske føderale republik fra 1984 til 2012, og østtyske stater fra 1990 til 2012 – Deutches Jugendinstitut survey (DJI).
Vi opdagede, at kvinder, som fødte i Østtyskland lige efter afslutningen på kommunistregimet, gennemsnitligt var yngre, mindre uddannede, sjældnere i et forhold og mindre økonomisk aktive.
Et vigtigt aspekt var, at de også gav deres børn færre uddannelsesmæssige inputs.
I disse undersøgelser vurderede murens børn også deres forhold til deres mødre og kvaliteten af den støtte, de modtog fra deres forældre som 17-årige, langt mindre positivt end deres jævnaldrende.
Både murens børn og deres mødre var også mere risikosøgende end sammenlignelige personer, som ikke blev født i Østtyskland mellem august 1990 og december 1993.
Gennemsnitligt 'lavere forældrefærdigheder'
Selvom resultaterne falder i fin tråd med negativ forældreselektion, kunne de også være drevet af biologiske faktorer i timingen af deres fødsel:
På grund af den økonomiske uro, som var fremherskende på dette tidspunkt, kan disse børn have været udsat for højere stressniveau under graviditeten og i den tidlige barndom, hvilket kan have været med til at forme deres opførsel.
For at finde ud af mere om det, undersøgte vi de samme udfald hos ældre søskende til murens børn. Også de rapporterede om dårlige forhold til deres mødre og lavere uddannelsesaktivitet.
Så det afviste altså den mulighed, at murens børn havde dårligere resultater, fordi de var født i dårlige tider, og vi konkluderede i stedet, at de observerede negative udfald i denne gruppe skyldtes gennemsnitlige lavere forældrefærdigheder hos de, der valgte at få børn i en periode med stor økonomisk usikkerhed.
Kvinder med lavt uddannelsesniveau får flere børn i krisetider
En mulig årsag til denne negative forældreselektion er, at beslutninger om fertilitet hos disse kvinder ikke var så stærkt påvirket af forandringer i de økonomiske omstændigheder.
Yderligere analyse af SOEP afslørede da også, at mødre, der havde et lavere uddannelsesniveau, var langt mindre tilbøjelige til at reducere deres frugtbarhed, når det økonomiske miljø var dårligt, end de der havde mere uddannelse (Figur 3).
Vores opdagelser bekræftede, at forældreselektion kan være en af de bedste indikatorer for fremtidige udfald hos en bestemt gruppe, og at dette højest sandsynlig virker gennem kvaliteten af opdragelsen.
Offentlig støtte bør ikke afhænge af børneantallet
Disse konklusioner har potentielt vigtige politiske konsekvenser.
For det første bør forsørgelsen med offentlige midler ikke udelukkende være baseret på størrelsen af en gruppe børn – og der bør rettes mere opmærksomhed mod dens sammensætning.
For det andet bør der brydes ind i en meget tidlig alder, og der bør også sigtes mod at forbedre ikke-kognitive særpræg som risikoattitude hos ventende mødre eller børn.
Arnaud Chevalier får økonomisk støtte fra The British Academy
Olivier Marie modtog Veni forskningspris fra the Netherlands Organisation for Scientific Research (NWO). Udover sin stilling hos Department of Economics ved Maastricht University, er han også forbundet til CEP ved LSE, IZA, og CESif. Denne artikel blev oprindeligt bragt hos The Conversation
