Børn og unge spiller for meget computer, de er for meget på Facebook og YouTube, og de spiser i øvrigt for meget fastfood og slik og drikker for meget sodavand. Historier som disse florerer tit i medierne, og forskellige eksperter råder de bekymrede forældre til at holde øje med podernes aktiviteter.
Denne bekymring i forhold til børn og unges medie- og madvaner fik Stinne Gunder Strøm Krogager, på det tidspunkt underviser på medievidenskab på Aarhus Universitet, til at tage emnet op i sin ph.d.-afhandling.
»Det provokerede mig en smule, at så mange offentlige debatter om børn og unge kørte på, at man ligesom skulle begrænse børns medieforbrug eller beskytte dem, når de brugte medierne, fordi der var nogle farer involveret. På madsiden er det også meget didaktisk, altså belærende; man er bekymret for deres sundhed og vil derfor gerne lære dem om, hvad de skal spise,« siger Stinne Grunder Strøm Krogager, der har forsvaret sin ph.d. med titlen 'Når drenge og piger bruger medier og mad'.
Ph.d.'en er skrevet ved Institut for Medievidenskab på Aarhus Universitet.
Vil kvalificere debatten
Målsætningen med Stinne Gunder Strøm Krogagers afhandling er at kvalificere debatten, der ifølge forskeren er for unuanceret, både i forhold til billedet af de børn, det hele handler om, og i forhold til de argumenter der bliver fremstillet.
Generelt mener Stinne Grunder Strøm Krogager ikke, at der er tilstrækkelig detaljeret viden om, hvordan børn og unge bruger medierne, og med afhandlingen forsøger forskeren blandt andet at skaffe mere viden om netop dét.
»Mit afsæt var, at vi bliver nødt til at betragte børn meget mere nuanceret, hvis vi skal kunne bruge den viden, vi får. Jeg mener ikke, at børn er væsentligt forskellige fra voksne; de har ligesom voksne forskellige forudsætninger for at forholde sig til et givent emne. Derfor må vi gøre ligesom med voksne, hvis vi vil kunne sige noget som helst – vi må kønsinddele, aldersinddele, se på deres baggrund og så videre,« siger Stinne Gunder Strøm Krogager.
Vi ved mindre, end vi tror
\ Fakta
Projektet 'Cool Snacks' Ph.d.-afhandlingen 'Når drenge og piger bruger medier og mad' er en del af et stort, tværfagligt projekt på Aarhus Universitet ved navn Cool Snacks. Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, der har til formål at udvikle sundere snacks til børn og unge baseret på, hvad de faktisk vil spise.
Den primære konklusion i Stinne Gunder Strøm Krogagers studie er, at hun havde ret i sin formodning. Ved at kombinere fokusgrupper og interviews med 61 børn og unge fra henholdsvis 4.- og 9.-klasser med data fra Gallups store databaser med information om børn og unges medieforbrug viser forskeren, at selvom børn og unge alle sammen bruger rigtig meget tid på YouTube, så er der stor forskel på, hvad de egentlig laver derinde.
»Jeg fandt ud af, at de laver meget forskellige ting, når de er der: Pigerne ser og hører musik, og drengene ser tossede videoer med folk, der slår sig. Vi mangler i det her mediefelt en hel masse undersøgelser af den konkrete mediebrugsfunktion, for database-registreringer får det til at se ud, som om alle laver det samme,« forklarer Stinne Gunder Strøm Krogager.
Ifølge Stinne Gunder Strøm Krogager ved vi altså ikke så meget om brugen af nye, digitale medier og internettet, som vi tror.
»Det skyldes, at de databaser, som findes i dag, ikke registrerer andet, end at man 'hopper ind' på et netsted, men ikke siger noget om, hvad vi laver dér. Vores viden om for eksempel tv-sening er langt mere kvalitativ,« siger forskeren.
Køn spiller afgørende rolle
Køn ser generelt ud til at være den vigtigste forskel blandt børnene. Eksempelvis taler pigerne i Stinne Gunder Strøm Krogagers fokusgrupper og interviews mest om sociale netværksmedier, mens drengene snakker om computerspil og spillekonsoller.
Social status ser også ud til at spille kraftigt ind, fortæller forskeren. Børn med en stærk social baggrund ser ud til at bruge medierne mere alsidigt end børn fra en svagere baggrund.
»De stærke børn bruger alle medier – computer, tv, mobile medier, de læser bøger og blade og går i biografen. De bliver kompetente mediebrugere på tværs af flader. Børn fra en svagere baggrund bliver mere ensidige mediebrugere. Et eksempel er Patrick på 11 år, der spiller Counterstrike flere timer dagligt. Det har han lært at sin far, der er arbejdsløs og bruger sin tid på at spille spillet. Patrick har kun én ven, han deler sin interesse med, fordi de andre ikke må spille Counterstrike,« uddyber Stinne Gunder Strøm Krogager.
Børn ved masser om sundhed
Afhandlingen indeholder dog også en masse viden om, hvordan børnene i Stinne Gunder Strøm Krogagers studie forholder sig til mad. Overordnet finder hun, at børnene ved en masse om sundhed.
»Børnene havde fuldstændig fod på de her fortællinger om sundhed og mad, der florerer i medierne, og de unge i 9. klasse var også i stand til at være kritiske over for dem,« fortæller forskeren.
Det viste sig blandt andet i de opgaver, de store børn i 9. klasse blev sat til at lave.
I hold skulle de producere kampagner for eller imod bestemte fødevarer, og en gruppe lavede blandt andet en kampagne imod McDonalds-hamburgere. De unge valgte at ændre McDonalds’ kendingsmelodi til ’I’m hatin’ it’, og demonstrerede ifølge Stinne Gunder Strøm Krogager en tydelig ironi, der viste tegn på kritisk stillingtagen.
Børn spiser det, de bør
Under alle forskerens undersøgelser stod der fire skåle på bordene, som indeholdt henholdsvis snackgulerødder og cherrytomater, bær, kanelgifler og blandet slik.
Børnene spiste, mens de lavede deres collager og kampagner, og rækkefølgen af de ting, de spiste, blev registreret imens. Her viste det sig, at børnene spiser efter et meget normativt mønster – det vil sige, at børnene spiser det, de godt ved, de bør, når de er sammen med andre.
»Det siger noget om, hvilke fortællinger der er på spil i vores samfund omkring mad og spisning. Stort set alle børn og unge havde en normativ spisestruktur – de spiste det sunde, før de spiste det usunde. Det viser en hierarkisk inddeling af maden, hvor man skal optjene point til det usunde ved at spise det sunde. Man bliver belønnet med de dårlige madvarer for at spise de gode først,« fortæller Stinne Gunder Strøm Krogager.
\ Fakta
Metode og teori Ud over fokusgrupperne har Stinne Gunder Strøm Krogager lavet interviews med nogle af de 61 børn og unge. Her har hun siddet med dem og set dem bevæge sig rundt på nettet, spille spil eller se videoer, og så har de talt om, hvad de gør undervejs. For at tolke på det, der sker i fokusgrupper og interviews bruger Stinne Gunder Strøm Krogager såkaldt ’praksis teori’; et teoretisk begrebsapparat, hvor teori fra bl.a. Giddens og Bordieu er involveret. Hun bruger også en del teori fra kønsforskning, fordi hun finder, at køn er en af de vigtigste faktorer, der adskiller børn og unges forhold til medier og mad. Drengene kan bedre lide computerspil og kød, mens pigerne foretrækker Facebook og bær.
»Budskaber om, hvad der er sundt og usundt siver altså ind i hovedet på ungerne. Så det er måske ikke manglende viden, men derimod andre parameter, for eksempel social kontekst og tilgængelighed af sundere muligheder, som vi skal forholde os til, hvis vi gerne vil ændre børns spisevaner,« tilføjer forskeren.
Brug for mere forskning
Selvom det ikke lykkes Stinne Gunder Strøm Krogager at kaste lys over, hvilken rolle medier spiller i børns og unges holdninger og handlinger i forhold til mad, så står hun tilbage med en masse viden om både børns mediebrug og deres forhold til mad.
Ud fra den viden konkluderer hun, at børn er lige så forskellige som voksne, og der derfor er behov for den mere nuancerede tilgang til børn, som hun fra starten følte, der manglede i den offentlige debat.
»Der er behov for flere af denne slags eksplorative undersøgelser, der kan sætte fingeren på, hvad vi ikke ved om børnenes mediebrug og forhold til mad og vise, hvor vi skal blive klogere. Og så må vi lade være at se børn som en homogen gruppe, for det er de ikke,« understreger Stinne Gunder Strøm Krogager.
Hun forventer selv at forske videre i mediebrug ud fra den metode, hun har udviklet, hvor hun bruger æstetiske processer til at belyse, hvordan deltagerne bruger medier. For eksempel ved at lade deltagerne i en fokusgruppe lave en kampagne omkring et givent emne, som de store børn gjorde i dette projekt.
Og det er bestemt ikke utænkeligt, at det kommer til at handle om mad endnu en gang.
\ Sammenhængen stadig uklar
Udover at undersøge børn og unges forhold til medier og mad har Stinne Gunder Strøm Krogagers projekt også et metodeudviklende aspekt. Hendes projekt er på den måde undersøgende grundforskning. En stor del af studiets formål er altså også at undersøge, om de metoder, forskeren anvender i studiet, kan bruges til at undersøge de spørgsmål, der er stillet op.
Oprindeligt ønskede Stinne Gunder Strøm Krogager at se, hvilken rolle medier spiller i børn og unges holdninger og handlinger i forhold til mad. Netop relationen mellem de tre komplekse områder viste sig dog at være svær at indkredse.
»Mit studie viser, at det ikke rigtig lader sig gøre at belyse sammenhængene mellem medier, børn, unge og mad i ét projekt. Hvis man vil se tingene klarere, skal man nok snævre tingene ind. Jeg får en masse oplysninger om børnenes forhold til både mad og medier, men selve relationen mellem medier og mad, står stadig uskarpt,« fortæller Stinne Gunder Strøm Krogager.
