“Ligegyldigt hvor han går, starter han en steppebrand”.
“En fantasifuld idémager og en engageret igangsætter”.
“Jens er Danmarks svar på Indiana Jones. Han kaster sig sjældent over “ordinære” sider af vor historie. Og hvis han gør, får det en spændende drejning.”
De tre citater er hentet ud af portrætter af middelalderarkæologen Jens Vellev fra Aarhus Universitet – forskeren der har fået idéen til og står i spidsen for åbningen af Tycho Brahes grav, der finder sted på mandag.
Utrætteligt har han gennem ti år henvendt sig til diverse instanser i Tjekkiet, når han var i nærheden af Prag på arbejde eller ferie.
Og i år lykkedes det ham at få tilladelse fra både bystyre, fredningsstyrelse og Týnkirken i Prag.
Arkæologiens kaospilot
Ordet ildsjæl går igen – og igen, når det handler om Jens Vellev.
Og at han i et portræt udnævnes som “Arkæologiens kaospilot”, forklares således: “..når han med vildt hår og begejstret og gnistrende blik slår døren op og siger: “NU skal du bare høre…”, så bekræftes man endnu engang i, at han altid er i gang med både at udtænke, udvikle og afslutte et, fem eller ti projekter, store som små – og ofte med et spektakulært touch.”
Til UNIvers, Aarhus Universitets avis, forklarer han i november 2010:
»For mig handler det om, at forskning skal være sjovt. Og derfor siger jeg altid til mine studerende, at det jo ikke er specielt morsomt at være nummer 261.000, der åbner en gravhøj, men at de må finde på noget andet.«
Renæssanceår, saltproduktion – you name it..
\ Fakta
JENS VELLEV
- Født 14. august 1945 i Viborg
- Gift med Helle Gadegaard, to børn
- 1979: Cand.mag. fra Aarhus Universitet – bifag i Forhistorisk arkæologi, hovedfag i Middelalderarkæologi
- 1997: Lektor i Middelalderarkæologi ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet
- Initiativtager til forlaget Hikuin 1974 – og stadig ejer af forlaget, der udgiver kulturhistoriske værker og diverse tidsskrifter
- Var i en årrække tilknyttet Viborg Stiftsmuseum, hvor han indgik i et livligt og inspirerende miljø sammen med lederen, forfatteren Peter Seeberg.
Finde på noget andet – det har han selv gjort utallige gange i sit engagerede arbejdsliv.
Jens Vellev var således ophavsmand til Middelalderåret 1999 og Renæssanceåret 2006.
Og en udgravning af Læsøs middelalderlige sydehytter endte med markedsføringen af “Læsø Sydesalt”.
Interessen for ældre papirproduktion førte ham på sporet af Tycho Brahe, hvis papir og vandmærke han har fået genskabt.
Åbningen af den verdenskendte astronoms grav og undersøgelserne af hans fysiske rester, grav og ligdragt er for Jens Vellev en del af et større Tycho Brahe-projekt, der bl.a. også omfatter en planlagt genudgivelse af Tycho Brahes Mechanica fra 1598 med en komplet dansk oversættelse – samt en forhåbentlig genopførelse af Uranienborg på Hven.
At der er grænser for, hvad man kan nå, bekæmper arkæologen af alle kræfter.
Formidler med næse for det spændende
I 2008 fik han Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Formidlingspris. Jens Vellev synes, formidling er vigtig, og han foretrækker projekter med bred interesse:
»Som arkæolog er jeg drevet af en personlig nysgerrighed og vil gerne beskrive noget, som ikke er almindeligt. Og for mig er det også interessant, at et emne har offentlig appel – jeg kan godt lide at arbejde med noget som interesserer mange,« siger han.
I portrættet “Arkæologiens kaospilot” fremgår det i forlængelse heraf, at “Jens er ikke til de store synteser, og han er slet ikke teoretiker. Han stiler efter ny, konkret og spændende viden og har en sjældent fin næse for at finde den.”
Kommer du igen i morgen?
Interessen for arkæologi har han haft, fra han var dreng og gik i mellemskolen.
For mig handler det om, at forskning skal være sjovt.
Jens Vellev
På sin Velo Solex kørte han en dag ud til en lokal udgravning, som han havde læst om i avisen.
Her mødte han blandt andre, for første gang, museumslederen og forfatteren Peter Seeberg – og fik lov til at føre trillebøren.
Ved dagens afslutning spurgte Peter Seeberg: “Kommer du igen i morgen?”. Dét gjorde han – og arkæologi-interessen bed sig fast, ligesom et mangeårigt samarbejde havde taget sin begyndelse. At det lige blev middelalder-arkæologi forklarer han sådan:
»Jeg plejer lidt kækt at sige til mine studerende, at livet er for kort til flinteflækker. Det, jeg mener, er, at man, når man arbejder med middelalderen og særligt renæssancen, hvor Tycho Brahe er fra, har man mulighed for at kombinere fysiske levn med skriftlige kilder – og dét kan jeg godt lide. Dermed får man det bedste fra begge videnskabsgrene.«
»Det fascinerende ved arkæologi er, at man, når man graver, ser ukendte dele af fortiden dukke op for øjnene af sig.«
At gå til biddet
Jens Vellev har for eksempel gravet en kirke ud i Viborg og en rundkirke i Schlesvig.
I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne deltog han i de danske ekspeditioner i Arabien under ledelse af professor P. V. Glob.
»Glob gik til biddet. Af ham lærte jeg, at man bare skal gå i gang – og hellere gå efter den største end efter en mindre gravhøj.«
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.
\ Om projektet, bogen, undersøgelsen
Når Tycho Brahes grav bliver åbnet mandag 15. november 2010, er det et foreløbigt højdepunkt i et forskningsprojekt, hvis mål er at give nye og mere præcise svar om den verdenskendte danske astronoms generelle helbredstilstand og medicinindtag.
Med moderne metoder som f.eks. CT-skanninger, DNA-test og såkaldte PIXE-analyser af Tycho Brahes fysiske rester håber et dansk-tjekkisk forskerhold under ledelse af middelalderarkæolog, lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet at få så mange pålidelige svar som muligt om videnskabsmandens helbredstilstand og medicinindtag, først og fremmest mens han levede. Dødsårsagen er ikke det primære anliggende, men vil også blive berørt.
Forskerholdet består af danske og tjekkiske arkæologer, medicinske antropologer, læger, kemikere, tekstilkonservatorer og antikvarer. Ud over helbredsmålinger vil man også undersøge eventuelt bevarede tekstilrester og foretage en opmåling af graven.
