36 skeletter i Brasilien afslører rædselsvækkende begravelsesritualer

Et nyt fund fra Brasilien vidner om, at fortidens indianere havde nogle ret så makabre begravelsesritualer. Forskerne har blandt andet dateret det ældste kendte eksempel på halshugning i Sydamerika.

Her ses resterne af det kranie (Burial 23), som nu er Sydamerikas ældste eksempel på en halshugning. (Foto: Danilo Bernardo)

Annonce:

I Brasilien har arkæologer fundet resterne af et menneske, som de fleste af os nok vil mene fik en temmelig rædselsvækkende begravelse.

Fundet består, foruden 36 andre skeletter, af et kranium, som er adskilt fra resten af kroppen, og oven på kraniet ligger et par afhuggede hænder, som dækker for ansigtet. Forskerne har dateret fundet til at være over 9.000 år gammelt, hvilket gør fundet til det ældste eksempel på halshugning i Sydamerika. Det skriver CBS News.

Ifølge forskerne, der har fået deres resultater publiceret i tidsskriftet PLOS ONE, er der ikke umiddelbart tale om et mord ved halshugning, men derimod et mystisk begravelsesritual.

»Dette eksempel på rituel halshugning Lapa do Santo (bopladsen, hvor fundet er gjort, red.) er et vidne om, hvor sofistikeret begravelsesritualerne var blandt jæger-samlere i Amerika,« siger professor i antropologi André Strauss fra Max Planck Institute, som har stået i spidsen for det internationale hold, der har arbejdet på stedet siden 2004, til CBS News.

»De har hverken haft udviklet arkitektur eller anden form for udpræget rigdom. Det ligner, at man derfor har brugt den menneskelige krop til at udtrykke sig i forhold til livet og døden,« siger han.

Du kan se en række billeder fra udgravningen ved at klikke på galleriet øverst i artiklen.

Halsen ikke hugget, men vredet over

Fundet er så gammelt, at det stammer fra en tid, hvor selv basale redskaber som store knive og økser endnu ikke var udviklet.

Annonce:

Således har arkæologerne fundet tegn på, at nok har man brugt skæreredskaber til at halshugge liget, men man har samtidig måtte vride hovedet af, fordi man ikke havde de fornødne redskaber til at hugge halsen helt over.

»Vi er nødt til at sætte tingene lidt i perspektiv her. Dengang havde man ingen metalknive og ingen guillotiner. De her mennesker har kun haft små skarpe genstande på størrelse med barberblade til rådighed,« siger André Strauss.

Derudover har forskerne kunnet se på mærker i knoglerne, at hud og kød er blevet fjernet, før liget er blevet lagt i graven.

Halshugning foregik over hele Sydamerika

Lapa do Santo, hvor fundet er gjort, ligger i den centrale del af det sydlige Brasilien. Og netop stedet, hvor fundet er gjort, giver ny viden omkring kulturen for halshugning i Sydamerika.

Indtil nu har forskerne nemlig ment, at halshugning var noget, som foregik i den vestlige del af kontinentet omkring Andesbjergene. Området, hvor man ved, at der er foregået halshugninger, er derfor blevet udvidet mere end 2.000 kilometer mod øst med fundet i Lapa do Santo.

At der i Sydamerika har været en kultur for halshugninger og det at skille enkelte legemer fra resten af kroppen har længe været en kendt sag. Netop det forhold var da også en af de historier, som europæerne tog med sig hjem, da man første gang kom til Sydamerika i slutningen af 1400-tallet.

»Fundstedet er langt mere end bare halshugninger«

Selvom det halshuggede kranie og de afhuggede hænder er spændende, så minder professor André Strauss om, at fundstedet, Lapa do Santo, er mere end det.

Annonce:

»Vi var rigtig heldige, at vi fandt det her – lidt catchy – fund, som kan give opmærksomhed. Men fundstedet er langt mere end bare halshugning,« siger han.

»Der er ikke andre steder i Amerika, hvor man har gjort fund af denne slags. Jo, man kan sagtens finde et enkelt skelet her og der i USA, men der er tale om isolerede fund. Det er derfor, at Lapa do Santo er så vigtigt for folk, der er interesserede i forhistoriske befolkninger, og for det man kan lære ud fra deres skeletter,« siger André Strauss.

Forskerne kan ikke svare på, præcis hvorfor ritualerne med halshugning og afhuggede hænder har set ud, som de gjorde.

»Vi kan ikke afgøre det ud fra det arkæologiske arbejde. Det ville være gætterier,« siger André Strauss.