2.500 år gamle: 13 velbevarede og uåbnede sarkofager fundet i Egypten
Egypten Sarkofag Kiste Opdagelse Arkæologi

Myndighederne fortsætter med at finde velbevarede sarkofager og trækister fra det gamle Egypten. Fundet af 13 forseglede kister er det seneste opsigtsvækkende fund. (Foto: Ministry of Tourism and Antiquities).

Myndighederne fortsætter med at finde velbevarede sarkofager og trækister fra det gamle Egypten. Fundet af 13 forseglede kister er det seneste opsigtsvækkende fund. (Foto: Ministry of Tourism and Antiquities).

Kilde: 
08 september 2020

I det gamle Egypten gjorde man en dyd ud af at sikre, at afdøde konger fik en sikker rejse ind i efterlivet.

Kongerne blev mumificeret og lagt i smukke sarkofager, og den dag i dag finder man stadig flere sarkofager og kister.

I Saqqara i Egypten har man fundet 13 trækister, der er op til 2.500 år gamle, men det er ikke dette, som gør opdagelsen så opsigtsvækkende.

Kisterne, der har ligget uspolerede i tusindvis af år i Saqqaras nekropolis, har været komplet forsejlede, viser en indledende analyse.

Egypten Sarkofag Kiste Opdagelse Arkæologi

Arkæologer vurderer, at Saqqara er nekropolis for Memphis, der var hovedstaden i det gamle Egypten. Her begravede man de døde i mere end 3.000 år. Nekropolis er en betegnelse for, hvor man bisatte de dødes jordiske rester. (Foto: Ministry of Tourism and Antiquities).

Kisterne er så velbevarede, at man stadig kan se maling på træet. Det skriver Science Alert.

Ifølge Egyptens ministerium for turisme og antikviteter blev trækisterne fundet i et gravkammer 11 meter under jorden, hvor de var blevet placeret ovenpå hinanden.

I gravkammeret fandt myndighederne ligeledes tre forseglede fordybninger bag murerne. Det er derfor sandsynligt, at man kan komme til at støde på flere kister i den nærmeste fremtid, mener ministeren for turisme og antikviteter, Khaled Al-Anani.

Arkæologerne kender ikke identiteterne på de fundne lig, men ifølge Science Alert håber man på et snarligt gennembrud i arbejdet, hvor man også krydser fingre for at finde flere kister i kammeret.

sarkofager Egypten 13 uåbnede

Sarkofagerne har hidtil været komplet forsejlede. (Foto: Ministry of Tourism and Antiquities)

sta

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.