17 linjer, hakket eller skåret ind i spolebenet fra en bjørn for et sted mellem 115.000 og 130.000 år siden.
Det er en genstand, der har undret forskerne, siden knoglen blev opdaget i en grotte i Polen tilbage i 1950'erne. For det kunne da umuligt være tilfældigt placerede snit, det måtte næsten være et udtryk for, at neanderthalerne brugte symboler.
Den hypotese bliver nu bakket op af et nyt studie, og det betyder, at bjørneknoglen måske er det tidligst kendte vidnesbyrd om neanderthalernes kultur.
Det skriver netmediet IFLScience.
Knoglen blev som sagt allerede fundet i 1958, men det er altså først nu, at forskerne har haft mulighed for og teknologien til at se nærmere på det arkæologiske fund.
Via såvel mikroskopi som røntgen og CT-skanninger har forskerne kunnet undersøge indgraveringen nærmere, og disse undersøgelser slår fast, at inskriptionerne på bjørneknoglen ikke er tilfældige hak, der eksempelvis kunne være blevet til under slagtning. Det er symboler.
Forskerne skriver i studiet, at snittene grundet deres organiserede udtryk klart tyder på, at skaberen har besiddet »avancerede kognitive og reflekterende egenskaber«.
Selvom det ikke er lykkedes at afkode symbolikken, henviser studiet til at lignende fund, hvor meget tyder på, at inskriptionerne er en form for numerisk opsummering, bedre kendt som en optælling.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Archaeological Science.
seh
