Det var ikke så lidt dramatisk, da et studie for nyligt afslørede franske forskeres succes med at få en mand til at genvinde en smule af sin bevidsthed efter 15 år i vegetativ tilstand.
Det viser sig imidlertid, at mirakel-patienten faktisk er død – og allerede var det, da studiet om forskernes bedrift blev publiceret i tidsskriftet Current Biology.
Ifølge The Guardian, som har talt med studiets hovedforfatter, døde manden af en lungeinfektion, som intet havde at gøre med den elektroniske stimulator, de havde indopereret omkring den vegetative mands vagusnerve.
\ Vagusnerven...
...løber mellem kroppens organer og hjernen, og den er med til at styre blandt andet bevidsthedsniveauet.
Vagusnerven frisætter blandt andet noradrenalin i hjernen, som medvirker til at regulere opmærksomhed og vågenhed.
Derfor – og på grund af familiens ønske – oplyste forskerne ikke om mandens død, men det burde de have gjort, mener Albert Gjedde, som er professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet.
»Hvis de vidste, at han var død på det tidspunkt, artiklen blev offentliggjort, mener jeg, de har begået en stor fejl. Det har jo potentiel betydning i forhold til at kunne bedømme virkningen af den behandling, de har iværksat. De kunne have gjort opmærksom på, at han formentlig er død af noget andet, nemlig en lungeinfektion, men der er stadig mulighed for, at det kunne hænge sammen,« siger Albert Gjedde til Videnskab.dk.
Forskere afviser, at dødsfald skyldes behandling
Det var ellers lykkedes de franske forskere at bringe patienten en smule tilbage til bevidsthed, efter han i 15 år havde ligget i vegetativ tilstand, altså en tilstand af komplet bevidstløshed og uden kontakt med omverdenen.
Ved at indoperere en elektronisk stimulator omkring vagusnerven, som er med til at styre blandt andet bevidsthedsniveauet, kunne forskerne stimulere nerven med elektriske impulser. Det resulterede i, at manden gradvist genvandt en smule bevidsthed. Det kan du læse mere om i Videnskab.dk’s oprindelige artikel om studiet.
De franske forskere udelukker dog, at det er denne behandling, som er årsag til mandens død.
»Patientens død har intet med vores protokol at gøre. Han blev en del af vores studie i januar 2016, og hans deltagelse sluttede i begyndelsen af september 2016. Vi har respekteret familiens beslutning om ikke at fortælle om hændelsen. Det, som var det vigtigste for os, var at holde viden om hændelsen inden for denne dejlige familie,« siger studiets hovedforatter, Angela Sirigu fra Institut des Sciences Cognitives Marc Jeannerod til the Guardian.
Forskere bør frigive oplysninger om dødsfald
Ifølge Albert Gjedde er det dog svært at acceptere forskernes forklaring om en lungeinfektion, før de har frigivet flere oplysninger om dødsfaldet.
Lungerne er nemlig blandt andet modtagere af nervebaner fra vagusnerven, og derfor bør man se nærmere på, om stimulationen af vagusnerven kan have noget med dødsfaldet at gøre, fortæller Albert Gjedde.
»Det kan ikke fuldstændigt udelukkes, at der er en sammenhæng. Det skal man selvfølgelig se på, men jeg mener, at det havde været rigtigt at fortælle om nogle flere omstændigheder om dødsfaldet. Så måtte man vente med at offentliggøre, til man vidste, hvad han var død af og kunne skrive noget om, hvordan det var sket, og om han var død under eller efter behandling. Jeg mener personligt, det er helt forkert ikke at fortælle, hvis man på offentliggørelsens tidspunkt har vidst, at han var død.«
Stadig interessant studie
Selvom der nu mangler nogle brikker til puslespillet, er studiet dog stadig interessant, mener Albert Gjedde.
»Det er interessant, hvis man kan udnytte en mekanisme, som frigør nogle signalstoffer i hjernen til at påvirke personer i vegetativ tilstand,« siger professoren, som dog også har et forbehold i forhold til behandlingen.
»Spørgsmålet er, om en sådan behandling og sådan et eksperiment er etisk forsvarlig. Det afhænger jo af, hvad der kommer ud af den pågældende behandling. Det er et videnskabeligt forsøg, som har den effekt, at det gør personer, som ikke er bevidste om deres forfærdelige tilstand, en anelse bevidste om deres forfærdelige tilstand. Spørgsmålet er, om det er acceptabelt,« siger Albert Gjedde, som har en klar anbefaling til, hvad de franske forskere skal foretage sig nu.
»De skal hurtigst muligt offentliggøre så mange detaljer om dødsfaldet som muligt.«
