For tidligt fødte kan have gavn af omega-3-fedtsyrer
For tidligt fødte børn har en forhøjet risiko for, at hjernen bliver påvirket negativt. Ekstra tilførsel af omega-3 og -6 i modermælken kan måske fremme barnets udvikling.

Gode fedtsyrer overføres gennem moderkagen i den sidste tredjedel af graviditeten. Derved går for tidligt fødte børn glip af denne overførsel. (Foto: Colourbox).

Gode fedtsyrer overføres gennem moderkagen i den sidste tredjedel af graviditeten. Derved går for tidligt fødte børn glip af denne overførsel. (Foto: Colourbox).

Omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) og omega-6-fedtsyren arachidonsyre (AA) er begge væsentlige bestanddele i hjernen.

Fedtsyrerne overføres i betydelige mængder via moderkagen til barnet i den sidste tredjedel af graviditeten.

»For tidligt fødte børn går dermed helt eller delvist glip af denne overførsel. Tilskud af fedtsyrerne DHA og AA kan derfor være specielt vigtige for disse børn,« siger Ane Cecilie Westerberg.

Hun disputerede for nyligt sin doktorgrad ved Universitetet i Oslo.

Effekten af omega-3- og -6-fedtsyrer i modermælken

Ane Cecilie Westerbergs fund af fedtsyrernes mulige positive effekt på præmature børns udvikling af erkendelses- og tankemæssige funktion baserer sig på et studie, hvor 129 svært præmature børn med en fødselsvægt under 1.500 gram, fik modermælk med tilskud af en olie, der indeholdt DHA og AA.

»Vi ville undersøge tilskuddets effekt på børnenes kognitive funktion. Oveni observerede vi børnenes indtag af næringsstoffer under sygehusopholdet og deres vækst det første leveår,« kan Ane Cecilie Westberg fortælle.

Resultaterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe, som fik en neutral olie.

Børn, som fuldførte studiet, blev inviteret til at deltage i en tyve måneders opfølgning af kognitive funktioner.

Også børnenes vækst i det første leveår blev undersøgt. 92 af 129 børn deltog i den tyve måneder lange opfølgning.

Fedtsyrer så ud til at fremme mental udvikling

»Efter børnene var blevet tyve måneder gamle, gennemførte vi to generelle test af dem. Testene er baseret på alderstilpassede opgaver,« siger Ane Cecilie Westberg.

Resultaterne fra den generelle test af kognitiv funktion viste ingen forskel mellem børn, som havde fået beriget modermælk og børn som ikke havde fået beriget modermælk.

Der mangler mere viden om den positive effekt af fedtsyretilskud, enten gennem modermælk eller modermælkserstatninger. (Foto: Colourbox).

Der blev derimod fundet en positiv sammenhæng mellem DHA-niveau i blodet ved udskrivning fra sygehuset og udfaldet af den generelle test, da babyerne var tyve måneder gamle.

Ane Cecilie Westberg præciserer: »Der kan være grund til at tro, at et højere DHA-niveau fremmer mental udvikling. Ideelt set bør resultatet følges op i en eller flere tilsvarende studier.«

Fri leg-test antydede forskel på børnene

Ud over de generelle test blev der gennemført en fri leg-test, hvor Ane Cecilie og hendes kolleger observerede de samme børn. Ved hjælp af observation ville de undersøge opmærksomheds- og koncentrationsrelaterede funktioner.

»Børnene blev filmet, mens de fik et ukendt sæt legetøj, som de kunne undersøge og lege med. Videofilmen blev derefter vurderet og fik en score af en psykologistuderende i henhold til barnets grad af fokus og opmærksom mod legen,« forklarer Ane Cecilie Westberg.

»Fri leg-observationen gav nogle interessante resultater. Det kan nemlig tyde på, at tilskuddet af DHA og AA gjorde, at børnene var mere interesserede og bedre til at beholde koncentrationen i legen. Men også her er der behov for flere studier, før kan man fastslå noget.«

Omega-tilskud som standardbehandling?

»Flere studier burde undersøge behovet for tilskud af DHA og AA til for tidligt fødte børn i tiden lige efter fødslen.«

»Hvis flere studier kan bekræfte positive effekter af tilskud til modermælksernærede, præmature børn, kan det på sigt blive aktuelt at give tilskud som standardbehandling på sygehusene,« siger Ane Cecilie Westberg.

I dag indeholder de fleste modermælkserstatninger DHA og AA på niveau med det, man normalt finder i modermælk.

Hvis det viser sig, at modermælksernærede, præmature børn har nytte af højere niveauer, kan det tænkes, at niveauet også bør forhøjes i kommercielt fremstillede modermælkserstatninger til præmature børn.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk