Sådan spreder brystkræft sig til knoglerne
Danske forskere har fundet et enzym, som danner grundlag for, at en bestemt type brystkræft kan sprede sig til knoglerne. Ved at bremse enzymets effekt kan man forlænge patienternes liv, indikerer studiet.

Nogle brystkræfttumorer udsender enzymer, som baner vejen for, at kræften kan sprede sig til knoglerne. (Foto: Shutterstock)

Nogle brystkræfttumorer udsender enzymer, som baner vejen for, at kræften kan sprede sig til knoglerne. (Foto: Shutterstock)

Hvert år får cirka 4.000 danske kvinder brystkræft. Mange bliver helbredt, men hos nogle spreder kræften sig til andre organer. Når kræften har spredt sig, bliver det en kronisk sygdom, som ikke kan kureres.

Nu har danske og britiske forskere fundet ud af, hvordan den alvorlige brystkræfttype kaldet østrogenreceptor negativ, spreder sig til knoglerne: Kræftsygdommen kan sprede sig til knoglerne, når tumoren i brystet sender et særligt enzym ud i kroppen, viser deres forsøg: 

»Kræftcellerne i en tumor, der er østrogen receptor-negativ, udsender et enzym kaldet Lysyl oxidase (LOX). Jo højere niveau af LOX, der er i en tumor, jo større risiko er der for, at kræften spreder sig til knoglerne,« siger Janine Erler, der er forskningsleder på København Universitets Biotech Research and Innovation Centre (BRIC).

LOX-enzymet aktiverer knoglenedbrydende celler i kroppen, har Janine Erler og kolleger fundet ud af. De knoglenedbrydende celler laver huller i knoglerne, og så kan kræftcellerne trænge ind.

Knoglerne er ødelagte før metastasen

Janine Erler og kolleger har fundet LOX-enzymet, efter at de har lavet en række undersøgelser af brystkræfttumorer. Deres fund er netop publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Natur.

Forskernes forsøg viser at:

  • Brystkræfttumorer sender enzymer ud i blodet, når de får for lidt ilt. Blandt andet bliver LOX-enzymet sendt med blodbanen ud til knoglerne.
     
  • Når der er tale om den brystkræfttype, der kaldes østrogenreceptor negativ, aktiverer LOX-enzymet knoglenedbrydende celler.
     
  • De knoglenedbrydende celler laver huller i knoglerne.
     
  • Når der er huller i knoglerne, får kræftceller, som også cirkulerer rundt i blodbanen, et gunstigt miljø, hvor de kan trænge ind og begynde at gro.
     
  • Det er altså ikke kræftcellerne, der ødelægger knoglerne: Knoglerne er allerede skadede, før kræftcellerne sætter sig fast.

Celler med LOX bliver knoglenedbrydende

Fakta

Østrogenreceptor negativ-brystkræft

Det nye studie viser, at LOX-enzymet får cellerne til at blive knoglenedbrydende hos patienter med østrogenreceptor negativ-brystkræft. Det er en kræfttype, som ikke kan bekæmpes med antihormonel behandling.

80 procent af de kvinder, der får brystkræft, har tumorer, som er østrogenreceptor positive, det vil sige, at de reagerer på antihormonel behandling. Hos dem aktiverer LOX-enzymet ikke knoglenedbrydende celler.

Kun cirka 20 procent brystkræftpatienter har den mere alvorlige østrogenreceptor negativ kræfttype.

Janine Erler og kollegerne fik ideen til at teste, om brystkræfttumorer indeholder og udskiller et stof, som gør cellerne knoglenedbrydende, fordi de havde fundet ud af, at knoglerne hos patienter med fremskreden brystkræft allerede er ødelagte, før kræftcellerne trænger ind i dem.

»Vi havde opdaget, at der er huller i knoglerne hos patienter med fremskreden østrogenreceptor negativ brystkræft, allerede før kræftcellerne spreder sig til dem. Det gav os en hypotese om, at brystkræfttumoren sender signaler ud i kroppen, så knoglerne bliver nedbrudte,« siger Janine Erler.

»Derfor undersøgte vi de stoffer, som tumoren udskiller. Vi fandt ud af, at et LOX er et af de primære enzymer, som er til stede hos de patienter, hvor knoglerne er nedbrudte. For at teste, om det er LOX-enzymet, der aktiverer kroppens knoglenedbrydende celler, lavede vi laboratorieforsøg, hvor vi tilsatte enzymet til celler. Vi så, at celler tilsat enzymet ganske rigtigt bliver knoglenedbrydende,« siger Janine Erler.  

Kræftforsker: Det er et vigtigt fund

Opdagelsen af LOX-enzymets betydning er vigtig, siger en anden dansk kræftforsker, som ikke selv har været involveret i studiet, men har læst den videnskabelige artikel.

»Det ser meget lovende ud. Man har længe haft en teori om, at der skal være et specielt biologisk mikromiljø, de steder i kroppen, hvor tumorcellerne slår sig ned ved tumor spredningen. Det bliver bekræftet i det her studie, hvor vi ser, at LOX-enzymet får omgivelserne i knoglerne til at ændre sig, så kræftcellerne kan slå sig ned,« siger Henrik Ditzel, der forsker i brystkræft og er professor og overlæge på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Knoglemiljø ændrer sig før metastase

Forskere har været i tvivl om, hvorvidt det er kræftceller, som har spredt sig, der påvirker mikromiljøet lokalt, så kræften kan etablere sig flere steder i kroppen, eller om det er signaler, der bliver sendt ud fra den primære kræftknude, som ændrer mikromiljøet og muliggør, at en metastase kan etablere sig. 

Fakta

Metastase
Når en kræftsygdom spreder sig til andre dele af kroppen, end der hvor den oprindeligt er opstået, kaldes det metastase.

Når der er metastase, bliver en kræftsygdom uhelbredelig, så kan lægerne kun holde patienten i live med livsforlængende midler.

Derfor er forskerne ekstremt interesserede i at finde metoder, som kan forhindre eller behandle en metastase.

»De nye resultater tyder på, at det er den sidste forklaring, der gælder i dette tilfælde, idet miljøet i knoglerne ændrer sig før metastasen, fordi primærtumoren udskiller LOX-enzymet, som cirkulerer rundt i kroppen,« siger Henrik Ditzel.

»Det er et vigtigt fund, for det centrale i bekæmpelsen af brystkræft er at forhindre, at sygdommen spreder sig. En tumor i brystet kan man operere ud, men hvis brystkræftceller spreder sig og får fodfæste andre steder i kroppen, kan man ikke længere kurere patienterne, men er begrænset til at forlænge deres overlevelse. Håbet er, at man kan udvikle lægemidler, der beskytter mikromiljøet i det raske væv, så kræftcellerne har sværere ved at slå sig ned der,« fortsætter han.

Fund giver behandlingsmulighed

På sigt kan det nye fund få stor betydning for patienter med fremskreden østrogenreceptor negativ-brystkræft. For hvis man kan behandle de patienter, der har høje niveauer af LOX-enzymet i tumoren, med et medikament, der bremser enzymets effekt og beskytter knoglerne, så de ikke bliver nedbrudte, kan kræften ikke sprede sig til dem, forklarer Janine Erler. Og så lever patienterne bedre og længere.

Hun ser muligheder for, at et medikament, som lægerne allerede i dag bruger til at bremse knoglenedbrydningen hos patienter med knogleskørhed, også kan bruges på patienter med fremskreden brystkræft.

»Medikamentet biofosfonater blokerer aktiviteten hos knoglenedbrydende celler. Det kunne være en idé at behandle brystkræftpatienter med høje LOX-niveauer i tumoren med biofosfonater for at forhindre, at kræften spreder sig. Men det kræver, at man tester det i kliniske forsøg,« siger Janine Erler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.