Psykisk syge hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning

Projektet blev gennemført fra 2010-2012, og det dokumenterer, at det i høj grad batter noget for både patienter og hospital, når hospitalet ikke bare siger farvel og tak efter endt behandling.

Patienterne klarer sig bedre, og hospitalet sparer penge, fordi intensiv opfølgning fører til færre og kortere genindlæggelser.

Derfor er syv ugers intensiv opfølgning nu blevet et gængs tilbud til alle ikke-psykotiske patienter, der udskrives fra Psykiatrisk Center Ballerup. Tilbuddet gives blandt andet til patienter med depression, stress og personlighedsforstyrrelser.

Den forbedrede psykiatriske behandling er et af resultaterne af Region Hovedstadens satsning på innovation og nyttiggørelse forskning i de senere år (se sidehistorien efter artiklen).

Et tilbud baseret på forskning

»Vi havde alle en fornemmelse af, at 'det her, det er godt'. Et intensivt, opfølgende forløb med samtaleterapi ville være noget, der fungerede. Så vi var klar til at give den en skalle,« fortæller forskningsoverlæge Sidse Arnfred, som stod i spidsen for de tværfaglige personalegrupper, der udformede og gennemførte de nye, intensive forløb.

Udviklingen blev indledt med en gennemgang af den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst hjælper patienter på vej efter indlæggelse. Her var svaret klart: Patienterne skal undgå at stå i et behandlingsmæssigt tomrum umiddelbart efter udskrivelsen.

De skal tilbydes samtaleterapi to gange om ugen – gerne 18 gange.

Det blev afsæt for det tilbud, som kom til at gælde på Psykiatrisk Center Ballerup:

• Seks individuelle samtaler med terapi, der indledes dagen efter udskrivelsen sammen med en læge, sygeplejerske og evt. pårørende. Derefter varetager specialuddannede sygeplejersker som hovedregel terapien
• Otte gange gruppeterapi
• En altid åben telefon – om dagen til den sygeplejerske, der varetager terapien. Aften og nat til akutmodtagelsen
• Motion – adgang til at benytte fysioterapien på hospitalet
• Inddragelse af pårørende, der bliver tilbudt rådgivning og kan kontaktes, hvis patienten f.eks. ikke dukker op til samtaler (med patientens samtykke).

Skarpt fokus på sikkerhed

Projektet blev gennemført sideløbende med, at en sengeafdeling blev nedlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Derfor var der et reelt behov for at kunne udskrive patienterne så hurtigt som muligt og forebygge genindlæggelser.

Centret var altså under et vist pres for at udvikle et opfølgende, ambulant tilbud, som virkede, og som under ingen omstændigheder lod sårbare og ofte selvmordstruede patienter i stikken.

»Vi havde stærkt fokus på sikkerhed og kvalitet. Det vigtigste umiddelbart efter udskrivelsen er at sørge for at holde patienterne i live. Det er i de første to uger efter indlæggelsen, der er størst risiko for selvmord, og derfor var det ikke til forhandling med patienten, at der i hvert fald ved den første samtale skulle spørges grundigt ind til selvmordstanker og anden selvskadelig adfærd,« siger Sidse Arnfred.

Den største innovation: Plads i kalenderen

I personalegruppen og ledelsen var det samtidig ikke til forhandling, at man pinedød skulle holde, hvad man lovede patienterne – travlhed eller ej. Det var helt afgørende for, at patienter og pårørende kunne føle sig trygge.

Derfor blev der knyttet en sekretær til projektet, hvis fornemste opgave var at sikre koordinering og at rydde plads i personalets kalendere til de lovede samtaler og de øvrige opgaver.

»Det var i virkeligheden den største nyskabelse i hele projektet, at vi udviklede logistikken, så vi i dag kan sikre patienten et intensivt forløb, der begynder dagen efter udskrivelsen, det vil sige med 24 timers varsel,« siger Sidse Arnfred.

Besparelse førte til nyskabelse

Så hurtig opfølgning er ikke almindelig i Danmark. Ofte udskrives patienter med en henvisning til egen læge, psykiater eller et psykiatrisk forløb på et hospital. Men der kan gå uger, før behandlingen følges op.

Det betyder, at patienten og de pårørende stort set ikke at har andet sikkerhedsnet end akutmodtagelsen, hvis det går galt.

»Vores patienter risikerer ikke at falde i ned i sådan et hul efter udskrivelsen, og det har inspireret andre psykiatriske afdelinger, som viser interesse for vores måde at arbejde på. Men mange steder er det vanskeligt at etablere et lignende, intensivt tilbud, fordi der mangler penge til at sætte det i gang. Hos os havde vi pengene, fordi ledelsen havde besluttede at lukke et sengeafsnit, og det frigav penge til at udvikle noget nyt,« siger Sidse Arnfred.