Professor: Sort lakrids er ikke hverdagsspise

Sort lakrids er tilsyneladende en smagfuld og uskyldig lækkerbisken, men den lille godbid har en meget mørk side.

23. september 2020 var sort lakrids angivelig årsag til, at 54-årig mand fra Massachusetts i USA faldt død om.

Hvordan kunne det ske? Død af en overdosis af lakrids? Det lyder mere som en mærkværdig vandrehistorie end en virkelig hændelse.

Jeg er professor i farmakologi og toksikologi ved Indiana University, USA, og forfatter til bogen Pleased to Meet Me: Genes, Germs, and the Curious Forces That Make Us Who We Are.

Jeg har længe været interesseret i, hvordan kemikalier i vores mad og miljø påvirker vores krop og sind.

Når noget tilsyneladende uskadeligt som lakrids er medvirkende til et dødsfald, bliver vi mindet om den schweiziskfødt læge Paracelsus (som var toksikologens fader), som i 1500-tallet proklamerede:

»Alle ting er gift, og intet er uden gift: Det er alene doseringen, som gør, at en ting ikke er gift.«

Problemets rod

Den uheldige mand, som for nylig omkom som følge af en overdosis lakrids, er ikke alene.

I medicinske tidsskrifter kan man fra tid til anden læse om lignede tilfælde, hvor patienter oplever højt blodtryk, muskelsvækkelse, hjerterytmeforstyrrelser og endda død.

Bivirkninger ses hyppigst hos personer over 40 år, der spiser langt mere sort lakrids end gennemsnittet, og som spiser lakrids igennem længere perioder.

Den nylig afdøde mand fra Massachusetts havde i de forløbne tre uger spist halvanden pose lakrids om dagen.

Brugt som urtemedicin

Lakrids er en blomstrende plante hjemmehørende i dele af Europa og Asien med det videnskabelige navn, Glycyrrhiza, som stammer fra de græske ord 'glykos' (sød) og 'rhiza' (rod).

Den aromatiske og søde ekstrakt fra lakridsroden er længe blevet brugt som urtemedicin til behandling af en lang række lidelser, fra halsbrand og maveproblemer til ondt i halsen og hoste.

Der er imidlertid ikke tilstrækkelig bevis på, at lakrids er effektiv behandling for nogen som helst medicinsk lidelse.

Det er aromastoffet glycyrrhizinsyre, som er udvundet af lakridsplanten, som giver lakrids den særegne smag, og som også er skyld i den giftige effekt.

Glycyrrhizinsyre efterligner hormonet aldosteron, som produceres i binyrerne.

Regulerer salt- og væskebalancen i kroppen

Aldosterons vigtigste opgave er at regulere salt- og væskebalancen i kroppen, og det sker ved, at aldosteron regulerer, hvor meget natrium og kalium nyrerne udskiller.

Natrium og kalium fungerer sammen som et slags cellulært batteri, der er drivkraften bag kommunikationen mellem nerverne og sammentrækningen af muskler.

For meget glycyrrhizinsyre kan forstyrre elektrolytterne, hvilket kan give anledning til for højt blodtryk og forstyrret hjerterytme.

Andre symptomer på overdreven lakridsindtagelse inkluderer hævelser, muskelsmerter, følelsesløshed og hovedpine.

Visse produkter er blandinger

Undersøgelser af manden, der døde af lakridsoverdosis, afslørede, at han havde et meget lavt niveau af kalium, hvilket peger på glycyrrhizinforgiftning.

Det skal hertil bemærkes, at en lang række lakridsbaserede fødevarer ikke indeholder ægte lakrids, men en aromatiserende erstatning kaldet anisolie, som ikke er farlig.

Og på trods af sit navn indeholder rød lakrids sjældent lakridsekstrakt, men i stedet kemikalier, der er ansvarlig for den kirsebær- eller jordbæragtige smag.

Varedeklarationen vil almindeligvis oplyse, om produktet indeholder ægte lakrids med lakridsekstrakt eller glycyrrhizinsyre blandt ingredienserne. Vær opmærksom på, at visse produkter er blandinger af forskellige ting, der indeholder både anisolie og lakridsekstrakt.

Skjult fare

Glycyrrhizin eller glycyrrhizinsyre, som er det primære sødestof i Glycyrrhiza glabra (lakrids), er 50 gange sødere end sucrose (bordsukker).

Det bliver brugt til at fremstille slik, læskedrikke, te, belgisk øl, halspastiller og tobak.

Det kan være noget af en udfordring at holde styr på, hvor meget glycyrrhizinsyre man får i sig i løbet af dagen, og en blanding af de forskellige produkter resulterer i nogle meget uheldige effekter.

Hvis man eksempelvis tager kosttilskud, som indeholder lakrids, stiger risikoen, hvis man også spiser sort lakrids i form af slik.

Større risiko for lakrids-overdosis

Visse lægemidler, som det vanddrivende middel hydrochlorthiazid, sænker kaliumniveauet i kroppen. Det forstyrrer balancen mellem elektrolytter yderligere, hvilket kan forårsage muskelkrampe og uregelmæssig hjerterytme.

Personer med allerede eksisterende lidelser har større risiko for en overdosis af sort lakrids.

Patienter, der allerede har et lavt kaliumniveau (hypokalæmi), højt blodtryk eller arytmi (rytmeforstyrrelser i hjertet) er muligvis mere følsomme over for effekterne af en overdreven indtagelse af lakrids.

Glycyrrhizinsyren bliver længere i blodbanen hos patienter med lever- eller nyrelidelser, hvilket øger risikoen for skadelige effekter.

Hvad bør lakridselskere gøre?

Men der er ingen grund til helt at holde op med at spise lakrids.

Hvis du kun spiser det fra tid til anden i små mængder, er lakrids ikke til fare for ellers sunde og raske voksne og børn.

Du gør dog klogt i at holde et vågent øje med mængden, du spiser. Det er vigtigt at minde børn om, at slik ikke er 'hverdagsspise' - især ikke sort lakrids.

USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA (Food and Drug Administration) advarer om de ganske vist sjældne, men alvorlige konsekvenser af for meget sort lakrids.

»Daglig indtagelse af lakrids er aldrig berettiget«

FDA anbefaler, at vi højst spiser 57 gram sort lakrids om dagen i løbet af 2 uger eller længere. Hvis du har spist en masse sort lakrids, og du oplever uregelmæssig hjerterytme eller muskelsvækkelse, skal du straks stoppe med at spise det og kontakte din læge.

Nogle forskere advarer desuden mod den rutinemæssige anvendelse af lakrids i kosttilskud eller te på grundlag af angivelige sundhedsmæssige fordele.

En review-artikel fra 2012 advarer: »Daglig indtagelse af lakrids er aldrig berettiget, fordi fordelene er så små i forhold til de negative effekter ved kronisk indtagelse.«

Bill Sullivan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.